ANMELDELSE. ”Rapportér om finansverdenen!” sagde Guardians daværende chefredaktør i sit kontor tæt ved St Pancreas banegården i London til den hollandske journalist og antropolog Joris Luyendijk. Det gik Luyendijk så i gang med.

I sit flerårige projekt Banking Blog nærmede journalisten sig en af verdens mest lukkede brancher, blogpost for blogpost, interview for interview. Tættere på medarbejdere og chefer i Londons finansverden og tættere på en bedre forståelse af Luyendijks udgangsspørgsmål: Den almindelige borgers måben over for ”finansfolk”. For hvordan kan de se sig selv i øjnene efter at have fået hele verden ud i den enorme finanskrise i 2008?

Tre års Guardian-blog er nu sammenskrevet til en bog med en konklusion så desillusioneret, at Luyendijk overvejede helt at droppe bogen. Ganske modsat er bogen skrevet i munter og ligefrem tone, let at læse også uden indsigt i finansverdenen. Hvad der er journalistisk interessant er ikke mindst to metoder, Luyendijk bruger: Antropologisk analysemetode og research for åben blog.

Journalistens oplevelser fungerer som researchredskab og fortælleteknik samtidigt. Luyendijk begynder som almindelig borger, der taler med venner og bekendte om deres syn på finansverdenen. Han er åben omkring egen – til tider tilsyneladende latterlige – uvidenhed og lader læseren deltage i udviklingen af næste spørgsmål.

Som i en tv-serie, hvor der i slutningen af hvert afsnit dukker nye gåder op, bruger han spørgsmål til fremdrift, man hænger på til næste kapitel og sluger aha-oplevelser. Da først denne fortællestrøm er sat i gang, er det også muligt at bruge halvanden side på den finansielle landsbys begrebsudredning uden at miste læseren, som derefter er klar til næste niveau, næste spørgsmål, næste kapitel. Og læseren deler jeg-fortællerens små triumfer ved at vinde nye indsigter.

Luyendijks anden metode er antropologien. I forsøget på at forstå bankfolkene lærer han sig deres jargon og de enkelte gruppers indforståede vittigheder, hvem går med Hermès-slips, og hvad kan man aflæse af, at en herre går med brunt skotøj? Hvorfor bliver traderne kaldt ”movers and shakers”, mens bankernes interne sikkerhedsafdelinger og myndighedernes kontrollører bliver kaldt ”taberne”?

Bogen virker charmerende i sin tilsyneladende enkelhed – også metodisk fristende let at gøre efter. Det er det ikke nødvendigvis. To metodiske elementer bliver ikke nævnt som sådan – nemlig Luyendijks eminente spørgsmål samt hans interviewteknik og evne til at opbygge tillid og god kontakt med sine kilder.

En journalistisk bog om en af vor tids mest lukkede og mest magtfulde brancher. Letlæst på trods af det komplekse stof. Og en god inspiration til videreudvikling af journalistisk metode.

BOG: Swimming with sharks 

FORFATTER: Joris Luyendijk

FORLAG: Guardian Faber Publishing

288 sider, 180 kroner

Anmelder: Brigitte Alfter,  Editor-Europe for Journalismfund.eu

Bloggen i Guardian

Bogen på svensk (til dem, der foretrækker det) 'Simma med hajar'