Pen bag pigtråd

Den usbekiske journalist Dina Yafasova fortæller med skarphed og lune, hvordan det er at være i dansk flygtningelejr.

Dina Yafasova:

"Dagbog fra Sandholm"

Gyldendal

328 sider, 269 kroner

Anmeldt af Michael Bech, journalist, FOKUS

ANMELDELSE. Med sig selv i hovedrollen beskriver journalisten Dina Yafasova et liv i Sandholm-lejren, som de færreste danskere har noget kendskab til.

Hun kommer til Danmark i 2001, da hendes kritiske pen begynder at kradse for meget i det siddende styres image i Usbekistan. Efter flere voldsomme afhøringer og trusler mod familie og omgangskreds ser Dina Yafasova ingen anden udvej end at begive sig på flugt gennem Kasakhstan for derefter at sætte sig på et fly mod København via Frankfurt. Endelig fri. Og dog.

Journalisten Dina Yafasova havde forestillet sig lykke og frihed – naturligvis med afsavnet af mand og to børn tilbage i Usbekistan – men det viser sig i stedet at være begyndelsen på et mareridt i Sandholm-lejren.

Her møder hun bureaukrati og tilfældige afgørelser, der beror på, om dagens ledige tolk 'bakker op' og 'taler' asylansøgerens sag overfor enten politi eller jurist. Og hun beskriver ydmygelser, hvor børn med over 40 i feber kun kan få lægehjælp, hvis de er villige til at møde op på Sandholm-lejrens klinik – i lejren skal man ikke gøre sig forhåbninger om en vagtlægeordning. Frustrationerne bliver ikke mindre af, at hun og de andre i lejren ikke kan få deres asylsag endeligt afsluttet med enten et afslag eller en opholdstilladelse.

På det 12 kvadratmeter lille værelse, som hun deler med tre andre asylansøgere, noterer Dina Yafasova flittigt i sin dagbog om de daglige oplevelser, hun selv og 'lejr-kammeraterne' bliver udsat for. Dina Yafasova er ikke gået undercover for at beskrive et dansk asylsystem i forfald, men vælger den nøgterne reportage-beskrivelse ved hjælp af pen og blok.

Det er skrap kost, hvis man forestiller sig Sandholm-lejren som en midlertidig og fair bopæl for vores asylanter.

Dina Yafasova har leveret en 328 sider virkelig velskrevet bog, der burde få de flestes forestilling om asylforholdene i Danmark til at spærre øjnene op. Noget tyder på, at det er lykkedes – i hvert fald har flere folketingspolitikere efterfølgende aflagt Sandholm-lejren et visit og dermed forhåbentlig indset, at det er på tide, at beboerne og ikke mindst deres børn får bedre forhold.

Hun har medtaget mange små detaljer i bogen, der ved første læsning får én til at tænke, at hun blot skulle være taknemmelig for sit 'nye' land. Men ved hjælp af simple forklaringer understreger hun, hvorfor det eksempelvis er ekstraordinært hårdt for en asylansøger at sidde i 'forhør' i Sandholm-lejren, når man netop ankommet fra et rigtigt forhør med glødende cigaretter og el-stave som 'samtaleredskab'.

Og hun fortæller præcist, hvorfor det ikke gør beboernes humør bedre, når den eneste fysiske udsigt er tredobbelt pigtrådshegn, uforstående Røde Kors-medarbejdere og militærøvelser med bragende kampvogne lige uden for Sandholm-lejrens hegn (området er forsvarets øvelsesterræn). En cocktail, der ikke just hjælper på beboernes krigstraumer.

På trods af Dina Yafasovas umenneskelige oplevelser besidder hun masser af sarkasme og ironi. Den gør hun brug af over for såvel forhørs-officerer i Usbekistan som de danske politifolk og ikke mindst juristerne i Udlændingestyrelsen.

Hvis Dina Yafasovas bog skulle helt op og score 'udmærket' i min karakterbog, så kunne jeg godt tænke mig illustrationer fra både hjemland og Sandholm-lejren. Men det skal bestemt ikke afholde mig fra opfordre andre til at gå ned i boghandlen og erlægge 269 kroner – det er bogens værdi og meget mere til.

Militærpolitisk propaganda

Havde presseofficeren bag ny Irak-bog handlet i offentlighedens interesse, havde han videreformidlet sin idé til en søndagsskribent.

Peter Ernstved Rasmussen:

"Soldat for Danmark. Oversergent Jakob Birger Hansen"

Aschehoug

239 sider, 249 kroner.

Anmeldt af Uffe Bregendahl, journalist på TV/MIDTVEST og blandt andet med til at lave "Bataljonen – Dagbog fra Irak"

ANMELDELSE. Man tager et styk muskuløs og hårdkogt soldat, krydrer ham med Balkan, Mellemøsten og en bajonetspids fransk fremmedlegion. Og tilsætter så et menneskeligt ansigt. Til sidst koges historien jævnt sammen over et af forsvarets udleverede primusapparater. Tilbage står man med opskriften på et stykke moderne dansk, militærpolitisk propaganda.

Rammen for bogen er beskrivelsen af en imponerende karriere for en ung mønstersoldat i dansk international tjeneste (med en parentes i karrieren på syv måneder i Fremmedlegionen). En parentes, der for den forudsætningsløse læser paradoksalt nok bliver højdepunktet i bogen "Soldat for Danmark."

Men set med journalistiske øjne ligger bogens mest kontroversielle og interessante oplysninger allerede i forordet. Bogen er skrevet af presseofficer Peter Ernstved Rasmussen, der gjorde tjeneste ved den danske bataljons Hold 4 i Irak. I forordet står der:

"Én af mine opgaver var at lede efter gode historier, som jeg kunne videreformidle til pressen i Danmark."

Men da presseofficeren hørte soldaten Jakob Birger Hansens historie, blev han 'tryllebundet uden at tænke på hverken tid eller sted'. Og vurderede så at 'hvordan skulle nogen journalist kunne koge Jakobs historie ned til 300 satslinjer i en søndagsartikel. Det ville være mediemæssig sabotage'.

I stedet valgte presseofficeren selv at udnytte hovedpersonens historie i sin egen og forsvarets interesse. Han skriver selv, at historien ikke bare handler om oversergent Jakob Birger Hansen:

"Bogen beskriver også – på godt og ondt – den rivende udvikling i det danske forsvar op gennem halvfemserne fra de tidlige FN-missioner på Balkan til nutidens indsats i Irak."

Måske kunne Jakob Birger Hansen have været hovedingrediensen i en spændende, smagfuld og nuanceret fortælling om en interessant periode i det danske forsvar.

Men på trods af et imponerende researcharbejde, som blandt andet indeholder en lang række interviews med venner, familie og ikke mindst kolleger, lykkes det aldrig at komme under huden på ham. Vi kommer med langt tilbage i familiens militære traditioner og hovedpersonens familieforhold på godt og ondt. Så efter 231 siders læsning om Jakob burde jeg føle, at jeg kendte ham godt. Det gør jeg ikke, og derfor bliver han som person aldrig rigtig interessant. De 231 sider bliver ikke den vedkommende, interessante og kritiske historie om forsvaret, som en uafhængig forfatter måske kunne have leveret.

Bogen tegner ikke et billede af forsvarets udvikling 'på godt og ondt'. Men i stedet et billede med hovedvægten på 'godt'. Hvilket jo i grunden ikke kan overraske, da bogen er skrevet af en officer, som af forsvaret bevilliges en researchrejse tilbage til Irak efter endt tjeneste. Også i selve skrivefasen lønnes han af forsvaret – der tilmed godkender manuskriptet før udgivelsen.

Havde presseofficeren handlet i offentlighedens interesse i Irak, og havde han videreformidlet sin idé til en søndagsskribent, ville oversergent Jakob Birger Hansens historie måske være tilberedt i et uafhængigt køkken og kogt sammen til en litteratur-kulinarisk oplevelse med bid. En beskrivelse af et interessant kapitel i det danske forsvars historie. Med bogen "Soldat for Danmark" står historien tilbage som et eksempel på et stykke smart PR.