Moderne typografi og velvalgte farver har gjort Børsen pænere og mere karakterfuld. Men det ny logo er en ommer.

ANMELDELSE. Rygter vil vide, at Børsens læsere knap nok bemærkede avisens nye design, da dette blev lanceret 26. september. Det siger vel først og fremmest noget om, at den typiske Børsen-læser ikke har fokus på lækre farveblandinger og raffineret layout i de 8-12 minutter, der gennemsnitligt ofres på dagens avis. Men samtidig betyder det måske, at operationen er lykkedes. På premieredagen bad chefredaktøren nærmest læserne om tilgivelse for, at man havde redesignet produktet, og garanterede os samtidig, at vi fremover ville finde alt i avisen nøjagtig, hvor det plejede at være.
Hvorfor så overhovedet lave om? Tja … for en designer vil det mest oplagte svar være, at Børsens udseende mindede om en have, der havde fået lov at passe sig selv siden halvfjerdserne. Anders Krab-Johansens begrundelse er imidlertid, at den omfattende samordning med avisens nye platforme kræver det. Samme typografi og farvepalet anvendes nu på såvel papir som website, iPad-app og så videre.
På dette centrale punkt virker Børsens redesign vellykket, og det signalerer en udvikling, som vi snart vil se mere til. For få år siden var typografisk samordning af print og web ren utopi – medmindre man begrænsede sig til den håndfuld skrifttyper, alle computere kan vise. Endnu fungerer den ny teknologi ikke lige godt på alle browsere, men det er et spørgsmål om tid.
Skriftvalget kan virke overraskende. Typografien er skabt til projektet Public Types of Russian Federation og optimeret til nettet gennem Google Web Fonts. Samtlige 54 russiske minoritetssprog kan skrives med disse skrifter, hvilket jo åbner interessante muligheder for at udbrede Børsen internationalt.
Spøg til side: PT Serif og PT Sans har et smukt og moderne formsprog og er lette at læse både på skærm og papir. Ikke mindst hvad angår tallene, som er vigtige i denne avis. Og så længe, det kun er Børsen, der bruger skrifterne – vi taler open source – giver de et langt mere personligt udtryk end den konventionelle typografi, der var med til at gøre det "gamle" look så træt.
Typografien står lidt vel luftigt, især i papirudgaven – nu er der for eksempel kun plads til 11 linjer brødtekst, hvor der før kunne stå 12 – og da der samtidig er kommet flere visuelle "landingspladser", kan visse sider fremstå lidt usammenhængende. Måske handler dette også om reminiscenser fra avisens gamle layout.
Hvad angår farverne, er der derimod luget grundigt ud i ukrudtet. Det klæder Børsens lakserøde papir, at magenta – den farve, som ikke-grafikere kalder pink – får lov til at træde uantastet frem som avisens signalfarve. Kun i de små emneord virker den for tyndbenet.
Men det eneste virkelig svage element er bladhovedet. Her falder den udmærkede tanke om, at det ny design skal kunne gøre sig i alle mulige sammenhænge, til jorden. Det ny logo har tre karakteristika: Dels punktummet – en ikke videre original gimmick, der allerede nu viser sig upraktisk i markedsføringssammenhæng. Dels det underligt uforløste "ø", og endelig udspidsningerne; de små åbninger, der får bogstavernes hjørner til at se skarpe ud i små størrelser. Hvilket logisk nok bevirker, at logoet i lille gengivelse blot ligner seks bogstaver. Og i stor størrelse? Der er det bare ikke særlig spændende.

Ole Munk er designkonsulent, grafisk formgiver og illustrator, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.