Bog: Billede, Blad & Bog — Bladtegneren som bogillustrator 

Redaktion: Christian Kaaber & Sonny Ankjær Sahl (red.)

Udgiver: Forening for Boghaandværk (256 sider, 199 kroner)

Anmelder: Julie Asmussen, grafisk designer, pr-medarbejder og underviser

Det har krævet en ekstra dyb indånding at sige ja til at anmelde ’Billede, Blad & Bog – Bladtegneren som bogillustrator’, udgivet af Foreningen for Boghaandværk som årbog i serien ”bogvennen”, der er blevet udgivet siden 1890.

For som det demonstreres så levende i bogen – der beskriver et par håndfulde ikoniske bog- og bladillustratorer og samtidens modtagelse af deres værker – er bog- (og netop ikke litteratur-)kritikere benhårde og nådesløse besserwissere, der for eksempel om Mads Stages illustrationer skriver, at de ”(vel) klæder satsen, men misklæder Ib Andersens blæklaveringer” eller nævner, at ”de store illustrationer, der dækker et helt opslag, synes at være hentet fra midtersiderne i søndagsaviserne og rettelig høre hjemme der (…)”.

At skulle træde i disse kritikere (som bogen næsten lige så godt kunne have handlet om)’s pedantiske og (må man formode) kyndige fodspor kan godt give en nemt begejstret jasigerske som jeg selv mærkbar præstationsangst.

Og så har en anden ting ved udgivelsen budt mig imod: Dens (trods flot skrigrød og edgy indpakning) bedagethed. For i bogen – som lover læseren at tematisere ”snitfladen mellem bladillustration og bogillustration” – er en bladtegner lig med en afdød, hvilket for den uindviede læser ikke virker indlysende. For hvorfor tilegne et helt bogværk emnet uden at bede et par levende illustratorer – som vi har så mange fortræffelige af for tiden (og som netop veksler frit mellem opgaverne for blade, aviser, magasiner og bøger) om at give deres besyv med?

Ved læsning sker der så alligevel det, der som oftest sker, når man læser noget fra forskernørder og ildsjæles hånd: Jeg bliver grebet. Af de kostelige anekdoter om Hans Bendix (elskerinden græder, og konen græder, ”men hvem tænker på lille mig?”), af Marlie Brandes gribende H.C. Andersen-illustrationer (som jeg er opvokset med og ikke anede var Marlie Brandes), af Eiler Krags, Ebbe Sadolins og Gudmund Hentzes mesterskab. Af illustratorernes livslange usvækkede arbejdsomhed og evne til (og nogle gange efter kritikernes mening mislykkede forsøg på) at balancere nødvendigt rugbrødsarbejde med kunst.

I en tid, hvor verden (eller vores kommunikation om den) bliver mere og mere visuel, er det tankevækkende at læse, hvor stor en betydning disse illustratorer har haft i deres samtid. Måske er ’Billede, Blad & Bog’s tilsyneladende tilbageskuenhed alligevel indvarslingen af en ny gylden æra for danske illustratorer?