Lad det være sagt med det samme: Jeg var ikke kommet gennem Taz-journalisten Jürgen Gottschlichs bog om Günter Wallraff, hvis ikke jeg havde skullet.

Det endda – skønt jeg er optaget af både Tyskland og journalistik og nysgerrig i forhold til, hvad der får folk til at arbejde under dække i årevis for at skildre sandheden.

"Günter Wallraff – manden selv" skulle handle om undercover-journalisten over alle undercover-journalister. Manden, der har fået et verbum opkaldt efter sig. At "wallraffe" er ifølge norske og svenske ordbøger at 'gennemlyse en virksomhed'. Her gennemlyses en tid og en metode.

Wallraff har leget med identiteter siden sin barndom. I forbindelse med en familiekrise blev han anbragt på et børnehjem og skulle aflevere sit eget tøj. "Man mistede sin egen lugt, hele sin identitet," bemærkede Wallraff. Den unge Wallraff skrev digte, og også her kan man spore leg med identiteter. "Lokker bestandig nye masker frem af mit væsen./Jeg venter på at finde masker/som falder sammen med mit oprindelige ansigt." Sådan skrev den 17-årige unge mand, der siden blev verdensmester i journalistisk ekstremsport, med et nærmest profetisk klarsyn. Og det er stort set så tæt, man kommer på hans person i bogen.

For Wallraffs liv snarere opremses end beskrives. Teksten er tør på en drænende og sær måde, hvilket undrer, for manden er fuld af paradokser og sammensat i enhver henseende, og hans liv har været højdramatisk det meste af tiden. Han er fanatisk sportsmand, venstreorienteret – og kristen. Han er oprindeligt uddannet boghandler og har, samtidig med at han har arbejdet som en gal, haft tre koner og fået fem børn. Familiens svar på, hvordan han har været at leve sammen med, kan sammenfattes i klicheen: Far var meget væk, og når han var hjemme, fyldte hans arbejde meget. Hvordan dette er blevet forenet med hans og tidsåndens intense arbejde mod den borgerlige families "repressive tolerance", melder historien ikke noget om. Men måske ligger nøglen til forståelsen af ham netop i, at han er en utilnærmelig person – både privat og fagligt.

En helt speciel personlighed må man i hvert fald være for ikke at falde ud af roller, der strækker sig over år. Et menneske, der i den grad kaster sig selv ind i kampen, er næppe nogen hyggeonkel, og set i det lys er det måske ikke så underligt, at man får mere at vide om Wallraffs arbejdsmetoder end om mennesket, der fører pennen i de realistiske reportager.

"Günter Wallraff – manden selv."
En biografi af Jürgen Gottschlich.
Forlaget Ajour.
232 sider. 228 kroner.