Der er ekstremister på både højre og venstre fløj. Medierne beretter gerne om dem, men hvordan researcher man egentlig i kredse, hvor had er den dominerende følelse? Hvad ved vi egentlig om dem?
Det svenske tidsskrift for undersøgende journalistik, Scoop, er netop udkommet med et temanummer om denne vanskelige og – viser eksemplerne – tidkrævende disciplin.
I den ledende artikel spørger Magnus Sandelin, om vi er lige så forargede over de autonome som over nynazisterne? Eller om vi er tilbøjelige til at give de autonome lidt længere snor, fordi de er journalisternes og vores venners egne børn?
En nøgle til forståelse af de voldsomme åbne opgør mellem højre og venstre er "kampen om gaden". "De andre" må ikke kunne bevæge sig frit. Daniel Olsson beskriver, hvordan det går til i Göteborg. Det kunne vel også være Århus, hvor der har været en del sammenstød af den slags.

Flere af artiklerne beskæftiger sig med ekstremisternes mediestrategier, der skam er velgennemtænkte. Allerførst skal man vænne sig til, at disse aktivister tror på det, de siger. For dem er det os, der har abnorme holdninger. Ikke dem. Så går det løs derfra.
De svenske eksempler viser, at det kan lade sig gøre at researche på det yderste højre og det yderste venstre, og at journalister i nogle tilfælde kan opbygge et egentligt kildeforhold. Men de viser også, at det er næsten utaknemmeligt vanskeligt. For eksempel måtte journalisten Roger Sundberg lade sig kropsvisitere på åben gade før et planlagt møde med en autonom talsmand – et møde, der alligevel straks efter blev aflyst. Selv om han hverken var bevæbnet med kniv eller skjult kamera.

Scoops temanummer maner til eftertanke og giver praktiske råd til dem, der vil grave på yderfløjene.

Henrik Kaufholz er Læsernes Redaktør på Politiken.

"Att granska hatet"
Scoop
200 sider, 69 svenske kroner plus porto
Kan bestilles på kansli@fgj.se