Den nye iPad-app, der blev lanceret 25. januar, præsenteres som "den eneste seriøse udfordrer til printavisen" og "en ambitiøs app, der binder hele Berlingske sammen i et legende og nyskabende univers".

Det eneste, Berlingske ikke sparer på for tiden, er tilsyneladende lovprisningen af egne produkter. Da papiravis og website ændrede udseende sidste år, blæste Berlingske-trompeterne, som om det var Bibelen, der var på vej i et director's cut. Og den nye iPad-app, der blev lanceret 25. januar, præsenteres som "den eneste seriøse udfordrer til printavisen" og "en ambitiøs app, der binder hele Berlingske sammen i et legende og nyskabende univers".
Det med ambitionerne må man give Lisbeth Knudsen ret i. "Berlingske til iPad" er ikke blot udviklet med Pilestræde for øje, men tænkes anvendt som prototype for hele Mecom-koncernens tablet-satsning – og den skal være mere end blot en elektronisk udgave af den trykte avis. Berlingskes ny app kombinerer web og papir: Publikationen opdateres hen over dagen med nyt fra nettet og tilføres indholdet af morgendagens avis, når denne er færdigredigeret.
Ideen er spændende, men formen har en indbygget konflikt. App'en er bygget lineært op med en forside (eller rettere fem, hvilket jeg vil komme tilbage til) og en række sektioner, og den lægger således op til at blive læst fra begyndelse til slutning – efter det "sædvanlige" bladreprincip, hvor hver enkelt historie fortsætter nedad, og man højreswiper for at komme til næste historie. Men da de elementer, siderne indeholder, udskiftes løbende, bliver læseren aldrig "færdig", og man kan miste overblikket over, hvilke historier man egentlig har læst.
Forvirringen forstærkes af den visuelle form, der får app'en til at fremstå som en lang, kun sparsomt prioriteret række af henvisninger, hvor læseren ofte må gætte sig til historiens indhold. Her er ingen forklarende underrubrikker, intet signal om journalistisk genre, om kort eller langt, og stofområde og datering er sat med en skriftstørrelse, der sorterer alle andre end de allermest skarptseende fra.
På mange måder ligner den ny app en beta-version. Overførslen af stof fra nettet knirker: Mange indslag består kun af en rubrik og et billede. Billedtekster kan kun fylde én linje, og da de ofte er længere, må læseren selv tænke sig til slutningen. Bylines står med blåt, hvilket får dem til at ligne links; men der sker ikke noget, når man trykker på dem. Her er ingen kommentarfelter, ingen sociale funktioner – og intet søgefelt. Til gengæld en hel del tomme felter, hvor der bare står BERLINGSKE.
"Berlingske til iPad" rummer en række spændende muligheder for personalisering. Måske det stærkeste argument for at vælge denne indgang til Berlingske-universet. Dels kan brugeren vælge mellem fem forskellige forsidevarianter, for eksempel "Nyhedsoverblik" eller "Min forside". Dels kan man "plusse" tags for at følge udviklingen i favorithistorier og -emner (desværre opleves også denne feature som ufærdig; der skal tagges meget mere konsekvent, hvis det skal være til nogen nytte). Og endelig kan man selv påvirke historiernes prioritering på siderne. Sidstnævnte sker med knapper, der vibrerer ligesom iPad-ikoner – men som ligner vinyltasterne på en legetøjstelefon, og som brugeren kan trække de særeste steder hen; ja, såmænd også helt ud af skærmbilledet.
Her, såvel som i navigationen, hvor elementerne virker lidt tilfældigt fordelt på siden, savner jeg den "lækkerheds-effekt", iPad-formatet ellers lægger op til – omend app'ens design ligger fint i tråd med papir- og web-udgaverne.
Adgang er gratis for Berlingske-abonnenter, mens nye brugere efter 30 dage på prøve skal slippe 299 kroner per måned. Eftersom langt størstedelen af app'ens indhold kommer fra nettet, kunne man få den tanke, at denne prissætning er et forvarsel om en betalingsmur på b.dk.

—

Ole Munk er designkonsulent, grafisk formgiver og illustrator, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han anmelder apps og websites i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.