Bog: To Don’t List – Project Planning for Creative People 

Forfatter: Donald Roos

Forlag:  BIS Publishers (200 sider, 110 kroner)

Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD 

Lister. Hvem skriver ikke lister? Indkøbslister, ønskelister og lister over opgaver, der skal klares, kunder, der skal ringes til, eller deadlines, der skal overholdes. Denne anmeldelse har for eksempel stået på min egen To Do-liste et stykke tid, og formentlig er det meget få kreative mennesker, der ikke skal forholde sig til lignende lister.

“Stress-lister” kaldes de – og dét er pointen bag en lille bog, eller snarere en afrivningsblok, som netop er udkommet. Opgaverne skal jo løses, men helst uden at give stress. Idéen er ikke at lave en liste så lang, at man kun når det halve, men at prioritere opgaverne – og kun beholde de tre vigtigste. Alle fra nummer fire og nedefter på listen kan stryges eller, for at blive i den engelske sprogbrug, flyttes fra To Do til To Don’t – og dermed ud af ens bevidsthed. Det skulle give ro til at arbejde koncentreret med de tre vigtigste opgaver.

Den lille blok (90×140 mm) består af todelte ark, cirka hundrede i alt, med plads til at skrive ni opgaver eller idéer på hver. Under nummer tre er arkene praktisk perforerede, så det er nemt at rive de nederste, mindre vigtige punkter af: Riitszj, væk med forstyrrende idéer eller opgaver.

Filosofien bygger på Donald Roos’ udmærkede og letlæste bog ‘Don’t Read This Book – Time Management for Creative People’ fra 2016. I ‘To Don’t List’ er indføjet sider, der i kort form gengiver nogle af de vigtigste idéer fra bogen, for eksempel “Set Goals”, “Create your Life/Work/Project/Year/Month/Day Hashtag” eller “What would you like to do the most?” – efterfulgt af felter, man kan skrive sine egne ord ind i.

Hverken personligt eller fagligt bliver jeg specielt imponeret af bøger (eller apps – der findes også en ‘To Don’t List’-app), hvor det er skåret ud i pap for læseren, hvad hun skal gøre eller ikke gøre. Når målgruppen ovenikøbet specifikt er kreative mennesker, tror jeg, de fleste kan finde ud af at kreere deres egne lister enten i fysiske notesbøger eller i en integreret time manager-app. De har næppe brug for fortrykte firkanter til at sætte ok-hak eller krydser i.

‘To Don’t List’ ligner en gimmick, der skal lede opmærksomheden hen på den “rigtige” bog, mere end et egentligt, selvstændigt projekt. Det kan man jo så påstå er lykkes – for anbefalingen herfra er netop, at vil man lade sig inspirere af Donald Roos til planlægning af kreativt arbejde, skal man stryge afrivningsblokken fra ønskelisten – og ikke tage titlen på bogen fra 2016 (‘Don’t Read This Book’) bogstaveligt, men rent faktisk læse den.