Bog: Som blad i høst. Mit liv efter politik 
Forfatter: Uffe Ellemann-Jensen 
Forlag: Lindhardt og Ringhof (395 sider, 300 kroner)

Anmelder: Lotte Kirkeby Hansen, freelancejournalist og forfatter

Det var det motto, som Uffe Ellemann-Jensen valgte, da han i sin tid skulle have lavet et våbenskjold, og når man læser hans seneste bog, ’Som blad i høst’, bliver man mindet om, hvor godt det passer. Og at man måske endda, uanset politisk ståsted, har savnet at have denne drilske gentleman gående løst rundt i dansk politik. 

Men han trak sig som bekendt som partiformand for Venstre efter valgnederlaget i 1998, og i 2001 gik han ud af Folketinget og dermed af dansk politik. Han satte sig dog ikke i otiumstolen, men fik en lang række tillidshverv, bestyrelses- og formandsposter og har siden, med og uden Alice, rejst verden tynd. 

Det politiske og det personlige har altid fulgtes ad i Uffe Ellemann-Jensens liv, og det gør det også i hans bog. 

Det er ikke blot et erindringsværk i klassisk forstand, det er også en velskrevet og klogt disponeret overflyvning over de seneste årtiers primært udenrigspolitiske udvikling: Muhammed-sagen, Grønlands selvstyre, de baltiske landes frihedskamp, Putins Rusland og krigen i Georgien, det arabiske forår, Brexit, flygtninge- og migrantstrømme i Europa samt krigen i Syrien. 

Uffe Ellemann-Jensen er ikke bleg for at indrømme, at han set i bagklogskabens irriterende klare lys en sjælden gang har taget fejl – og ikke mindst at andre har – og det giver hans bog en høj grad af troværdighed, at han både uddeler ris og ros til sine politiske venner og fjender, til både Lars Løkke Rasmussen og til Helle Thorning-­Schmidt. 

Såvel analysen som anekdoten får lov at fylde, uanset om det gælder hans egen pacemaker-operation, som naturligvis foregik i lokalbedøvelse, så den notorisk nysgerrige Ellemann kunne følge med undervejs, eller venskabet med blandt mange andre Estlands udenrigsminister Lennart Meri. Og det er måske en af bogens svagheder: Dens tendens til lidt ligegyldig namedropping. Som det hedder om Vaccinefonden, hvor Uffe Ellemann-Jensen var i selskab med en lang række koryfæer, der lystigt remses op: ”For nu at nævne et par stykker, selv om det kan lyde lidt blæret …” 

Men forrest, uanset hvad han ellers beskriver, står en enorm bekymring over det opgør med det liberale demokrati, som skyller ind over Europa og USA i disse år, samt over det trængte europæiske projekt og EU’s magtesløshed. Den optimisme, der prægede tiden omkring hans exit fra dansk politik, er væk, og han er urolig over den nuværende sikkerhedspolitiske situation, som han betragter som mindst lige så farlig som under den kolde krig. 

Og så er han urolig over mediernes rolle. Vilkårene for en fri og uafhængig presse er i dag et langt større demokratisk problem end tidligere, da man uden de helt store problemer kan påvirke meningsdannelsen ved hjælp af misinformation via de sociale medier, uden at nogen kontrollerer, redigerer eller griber ind.