ANMELDELSE. At 'pynte' lidt på en god historie er et almindeligt fænomen, men det er ikke tillidsvækkende, når det gælder anklagemyndighedens kronvidne, hvis oplysninger i en terrorsag har ført til 12 år lange fængselsstraffe.
Det største scoop i TV 2-journalisten Kaare Gotfredsens "Terrorsagen fra Vollsmose" er, at bogen på baggrund af blandt andet udtalelser fra tidligere klassekammerater og arbejdskolleger til den civilagent, PET i 2006 engagerede til at følge en gruppe yngre muslimer i Vollsmose, giver et portræt af en person, der helt fra gymnasietiden har været kendt for at overdrive – for ikke at skrive: Lyve så stærkt som en hest kan rende – når han fortæller om egne bedrifter.
»Jeg er god til at spille skuespil over for andre,« forklarer civilagenten da også, når han i starten af januar 2006 er til prøveinterview med PET, som han netop har tilbudt oplysninger om radikale muslimer.
I retten fik forsvarerne ikke mulighed for at føre vidner, der kunne anfægte kronvidnets troværdighed, så i den henseende opfylder Gotfredsen et betydeligt hul. Bogen er skrevet i tør dokumentaristisk stil med tydelig angivelse af kilder, og når der – og det er ofte – er modstrid mellem vidneudsagn og andre oplysninger i sagen, følger Kaare Gotfredsen primært anklagemyndighedens version, når det drejer sig om sagens tre dømte.
Modsat, når det drejer sig om sagens fjerde frikendte person, da gælder hans version.
Som læser kunne man godt ønske sig, at Kaare Gotfredsen vovede lidt mere af sig selv i forhold til at vurdere og ikke mindst afveje sagens mange modstridende elementer. Som bogen nu er skrevet, bliver man nødt til selv at fundere over, om det er kronvidnets tidligere så manifeste trang til overdrivelse, der så at sige pacer 'terrorgruppen' frem til indkøbet af bombekemikalier — og dermed terrorsagen og de lange fængselsstraffe.
Og hvor langt gruppen af yngre muslimer af sig selv ville være nået uden medvirken af PETs civilagent.

"Terrorsagen fra Vollsmose"
Af Kaare Gotfredsen
330 sider, 199 kroner
TV 2 Forlag