Anmeldelse af "Muhammed" af Nicky Bonne.

Bogen »Muhammed« viser 43 portrætfotografier af personer, der alle bærer navnet Muhammed, Mohammed eller Muhamed. Alle er bosiddende i Danmark. Hvert portræt suppleres af en tekst, hvor velkendte temaer som livsværdier, kærlighed, familie, ønsker om fællesskab, ambitioner og frygten for døden berøres. Målet må være, at vi skal lære de portrætterede at kende. Om det virkelig sker, er spørgsmålet, for kan jeg virkelig lære folk at kende via en fotobog?

'University of life' står der nærmest usynligt under skjorten på Muhamed Abdhallah Rasmussen. Han har to vidunderlige børn, som han ser en gang om ugen fra sit vindue. Muhammed Kassem fra Århus står i bar overkrop og viser sine ar fra 16 skud. Vognmanden Mohammed Aslam har muslimsk kjortel på. Ellers er alle andre i hverdagstøj, som det bliver sjovt at se om 30 år.

Formen er enkel, skarp og ærlig. Alle personer er beskåret i halvfigur og har øjenkontakt med kameraet. Bonne har valgt at lave sine portrætter på sort baggrund i lyset fra en softbox – en stil, hvor den visuelle værdi ligger mest hos motiverne og ikke i fotografierne. Godt at se de præcise naturalistiske farver og slippe for sort-hvide fremstillinger, der efterhånden må høre fortiden til.

Redigeringen af bogen er kontrolleret. Den journalagtige opbygning får mig dog til at savne noget tilfældigt, kaotisk og livligt.

»Muhammed«, Nicky Bonne, Informations Forlag, 96 sider, 298 kroner.