search

43 nuancer af sandhed

Bog: Forfatter: Forlag:

ANMELDELSE. Jeg husker en scene fra Undersøgelsesretten om Tamilsagen, hvor en justitsminister og hans embedsmænd stod ”anklaget” for at have brudt loven ved at forhindre tamilske flygtninge i at få opfyldt deres retskrav på familiesammenføring. Udspørger advokat Henrik Holm-Nielsen kunne ikke skjule sin forundring over, at en topembedsmand med den ene hånd kunne skrive dagbog om, hvor forfærdeligt han havde det med at bryde loven, mens han med den anden gav det ene afslag efter det andet til de mange tamiler, der ønskede at få deres familier væk fra krigens gru i Sri Lanka. Undersøgelsesretten udtalte senere stærk kritik af  den daværende justitsminister og en række ledende embedsmænd for at have brudt loven. 

Tamilsagen er ikke med i Jesper Tynells bog ’Mørkelygten’, men det er en lignende sag, nemlig sagen om de statsløse palæstinensere, hvor embedsmænd også brugte ufattelige ressourcer på at omgå sandheden eller måske rettere at undlade at fortælle den. Som en anonym embedsmand udtrykker det i Information: ”Det hele kunne være undgået, hvis ministeren i 2008 havde fulgt vores indstilling. I stedet valgte hun, at kontoret skulle fortsætte med at give afslag i strid med konventionen.”

Det er embedsmændenes pligt at skære tal, fakta og jura til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. De skal med andre ord tjene ministeren, også selv om det betyder, at de undertiden må gradbøje sandheden, men de må ikke lyve eller medvirke til, at en minister lyver over for Folketinget, og de må heller ikke give vildledende oplysninger til Folketinget.

”Hvis der kommer en dommerundersøgelse, og det er helt klart, at du har løjet, så er det strafbart. Det kan ikke betale sig. Men så igen, hvad betyder ordet lyve? Så slår vi op: Jamen, det er at tale usandt, velvidende at det ikke er sandt. Jamen, jeg var ikke velvidende …” 

Og det er omdrejningspunktet i Jesper Tynells bog, at sandheden har så ufatteligt mange nuancer, at den undertiden havner i en uigennemsigtig gråzone. Hele grundlaget for at sende Danmark i krig i Irak synes at være et svendestykke i, hvor langt man kan og vil gå for at gradbøje sandheden.

Alle kilder i bogen optræder anonymt. Det kan der være mange gode grunde til. En af dem er utvivlsomt, at bogen aldrig var blevet til noget, hvis det ikke havde været for anonymiteten. 
Forfatteren er selv godt klar over problemet og har derfor brugt egne og andres aktindsigter til at be- eller afkræfte embedsmændenes udsagn, og hvor der har været uoverensstemmelser, har han udeladt udtalelserne.

Alligevel er det problematisk, for hvad får 43 embedsmænd til at tale anonymt med en journalist – med andre ord: Hvilken interesse har embedsmændene i at medvirke? For det har tilsyneladende ikke været noget problem at få kilderne i tale, da først anonymiteten og den behagelige ansvarsfrihed var på plads. 

Næste spørgsmål, der rejser sig, er: Hvis sandhed fortæller bogen – journalistens eller embedsmændenes?  Den direktør i Udenrigsministeriet, som har givet Tynell ideen til titlen ’Mørkelygten’, skriver i et svar til journalisten, som er gengivet i bogen, at han givetvis har brugt udtrykket ”i en humoristisk, ironisk kontekst” for at ”drille Juridisk Tjeneste for at skrive for indviklet og uden klare konklusioner”. Han understreger, at han i alle sine år på ledende poster i Udenrigsministeriet og Statsministeriet har haft en fast retningslinje over for sine medarbejdere, at de på den ene side ”ikke skulle forsøge at dække over ubekvemme fakta, men på den anden ikke sige mere, end vi var 100 procent sikre på”.

Jesper Tynell mener ikke, at der nødvendigvis er en modsætning mellem direktørens svar og hans brug af ”mørkelygten” i bogen. Jeg er ikke helt sikker på, at direktøren er enig.

Det er naturligvis et kæmpemæssigt demokratisk problem, hvis vi ikke kan stole på de oplysninger, der kommer fra ministerierne, og det er der meget, der tyder på, at vi ikke altid kan – især ikke i sager, hvor regeringen har klare interesser på spil, men det er også et problem at basere sin påstand alene på anonyme kilder, selv om man er kendt som en grundig journalist og Cavling-vinder. 

Mørkelygten
Jesper Tynell
Samfundslitteratur
358 sider, 399 kroner

Anne Lea Landsted er journalist og journalistisk lektor

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen