Hvidvasksagen kommer til at forfølge Danske Bank i årevis: Bankens rating er faldet, aktiekursen er styrtdykket, overskuddet er skrumpet, og privatkunderne flygter i tusindvis. Pressefoto: Danske bank

En årsrapport skal give et retvisende – men også helst det mest fordelagtige billede – af det foregående regnskabsår. Hvordan ser økonomien ud? Hvad har der været af vigtige hændelser? Hvad er planerne for fremtiden?

Årsrapporter er kommunikation, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Hvert et ord er vejet på en guldvægt. Hver en formulering er godkendt fra højeste sted.

Derfor er det interessant at sammenligne sidste års rapport fra Danske Bank med den nye årsrapport, der blev offentliggjort tidligere i dag. Hvordan kommunikerer man et rædselsfuldt år?

Og ja, forskellen er slående.

Den glade konklusion

For præcis et år siden fremlagde Danske Bank en årsrapport med den glade konklusion:

”Vi er glade for at kunne rapportere, at 2017 var et år med gode fremskridt for Danske Bank,” som direktør Thomas F. Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen skrev til aktionærerne.”Vi er tilfredse med resultatet, der giver os et godt grundlag for fortsat at investere i den fremtidige udvikling af banken.”

Overskuddet var på knap 21 milliarder kroner. Der var udsigt til et flot afkast til aktionærerne.

Der var godt nok en hvidvasksag i Estland. Den blev også omtalt i årsrapporten, og bestyrelsen tog sagen ”alvorligt”.

Men indtil da var det ikke andet end en truende sky. Det var ikke ligefrem hvidvasksagen, rapporten vinklede på.

Det meste af rapporten handlede om de sædvanlige bank-ting: Hvordan Danske Bank for eksempel styrkede innovation, den digitale omstilling og kundetilfredsheden.

Resultatet for 2018 blev spået til at ende på et plus på 18-20 milliarder kroner.

Et knæfald af dimensioner

Her et år efter er der andre boller på suppen.

Det er fortsat bestyrelsesformanden og den administrerende direktør, der byder aktionærerne velkommen. Men Ole Andersen og Thomas F. Borgen er blevet skiftet ud med bestyrelsesformand Karsten Dybvad og den midlertidige administrerende direktør, Jesper Nielsen.

Og de leverer et knæfald af historiske dimensioner.

Hovedparten af de første 15 sider i årsrapporten handler om hvidvasksagen fra Estland. Og der bliver ikke sparet på undskyldningerne.

”Vi undskylder vores fejl og de konsekvenser, sagen har haft. Det er åbenlyst, at vi ikke har levet op til vores ansvar.”

Mangler at blive konkrete

Der er ingen bortforklaringer. Ingen forsøg på at tilbagevise kritikken som overdrevet eller ”at det var en anden tid”.

Danske Bank lægger sig fladt ned og håber på tilgivelse.

”Intet er vigtigere end at genskabe den tillid, vi har mistet.”

Sidste år blev ”Estland” omtalt seks gange. I år er det 53 gange. Faktisk har hvidvasksagen fra Estland fået sit helt eget afsnit. Også her står undskyldningerne i kø. Som læser bliver man næsten blæst omkuld.

”Vi gjorde for lidt og reagerede for sent.”

”Vi indså ikke sagens omfang og fik heller ikke reageret og kommunikeret, som vi skulle have gjort.”

Man kunne blive ved.

Til gengæld går banken sjældent ned ad abstraktionsstigen. Beklagelserne befinder sig på et overordnet plan. Der bliver ikke givet meget plads til at pege på konkrete svigt.

Og når Danske Bank ikke viser, hvor det er gået galt, bliver bankens løfter om bod og bedring også mindre overbevisende.

”Tilliden til os skal genskabes på den lange bane, men arbejdet er i gang, og vi tror på, at det vil lykkes,” lyder en af de talrige besværgelser.

Der var intet alternativ

Set som et visuelt produkt fremstår årsrapporten denne gang mere menneskelig. Det er sikkert en god idé.  Billedet på forsiden forestillede i 2017 facaden på Danske Banks kontorer i sidelys på Aker Brygge i Oslo.

I år er billedsiden tildelt bankens stakeholdere: Stockbilleder, der fx skal forestille privat- og erhvervskunder, der taler i mobiltelefon, kigger ind i en computer eller går tur med barnevognen.

Banken vender tilbage til dem, de er sat i verden for at betjene. Også på billedsiden.

Læser man rapporten, er man ikke i tvivl om, at Danske Bank gennemlevede en kolossal nedtur i 2018. De har svigtet på bankdriften.

Er årsrapporten god kommunikation? Ja, banken påtager sig det fulde ansvar. Men den skulle have været hurtigere ude med at vedkende sig et ansvar. Så ville konsekvenserne for bankdriften måske have været lavere. Som det står nu, vil hvidvasksagen komme til at forfølge Danske Bank i årevis: Bankens rating er faldet, aktiekursen er styrtdykket, overskuddet er skrumpet, og privatkunderne flygter i tusindvis. Banken reagerede ikke i tide, og nu koster det på bundlinjen.

Men én ting har de to årsrapporter fra 2017 og 2018 dog til fælles.

Ingen af dem nævner med ét eneste ord, at det blandt andet er på grund af Berlingskes kulegravning, at Danske Bank står i de problemer, de gør i dag.