ANALYSE. Det bliver en mindre Se og Hør-sag, men ikke en mindre vigtig sag, når dommer og domsmænd sætter retten i Glostrup for første akt allerede den 25. august – og for anden akt den 8. september.
Anklagemyndigheden har splittet det hold af Se og Hør-ansatte, som indtil for nylig afviste, at de havde gjort sig skyldige i overtrædelse af straffeloven, selv om de nok havde en fornemmelse af, at det ikke gik helt efter bogen, når redaktionsledelsen fyldte tegnebogen hos systemoperatøren. Han tippede ugebladet med oplysninger om de kendte og kongeliges opholdssteder, som han krone for krone og skridt for skridt kunne følge i databaserne på sin arbejdsplads i PBS/IBM i Ballerup. Nu får tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov efter eget ønske en selvstændig domsforhandling, hvor de kan sige, at de meget vel forstår straffelovens syn på den slags. Samtidig stiller Aller Media op med villighed til at betale den (meget store) bøde, som anklagemyndigheden ønsker for at få fastslået bestyrelsesansvaret for den vare, som selskabet tjente så godt på.
Da anklagemyndigheden onsdag den 20. juli lod anklageskriftet tilflyde offentligheden, var det stadig ugebladets tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, der fik en stor del af mediernes opmærksomhed. TV 2 News brugte 5 minutter og 16 sekunder på, at Qvortrup 9 gange erklærede sig uskyldig og 11 gange henviste seerne til blot at følge hans program på Radio24syv, hvis de ville høre hans nuancer. Der blev dog også lagt nogen vægt på den nu opsplittede sag, som primært medfører, at vi omkring den 25. august får svar på strafniveauet og anklagemyndighedens hensigter, når det gælder udnyttelsen af de første tilståelser i straffesagen mod resten af holdet.
Alt i alt synes Qvortrups kendthed og placering i mediebilledet at skabe risiko for, at kendthed vil overskygge retlige principper, når grænserne for jagten på de kendte skal trækkes. Men gamle folk på egnen husker og minder dog om, at danske dommere har en indbygget historisk modvilje mod, at sager forlods procederes i medierne.
Anklagerens skarpe snit: Tilbud eller mulighed?
Flere af de tiltalte har i stilhed udtrykt den opfattelse, at tilståelsessagerne vil blive afgjort med betingede domme; det er fornemmelsen. Ingen siger, at anklagemyndigheden har lovet at vise mildhed med straf-påstanden i tilståelsessagerne, men det er åbenlyst, at anklagemyndigheden har lagt stor vægt på at have nogle afgjorte tilståelsessager, inden man tager fat på resten af de tiltalte. I flere omgange har repræsentanter for anklagemyndigheden foreslået eller opfordret nogle af de nu tiltalte til at tage en hurtig tilståelsessag. Og forslagene, der senest den 27. juni blev rettet til tidligere chefredaktør Kim Henningssen, har hver gang bygget på den kendsgerning, at den korte tilståelessag ikke ville efterlade den massive advokatregning, som lurer efter en langvarig proces. Med blot 15 retsmøder a 8 timer og en timebetaling over 2.000 kroner, så er den kvarte million et rimeligt skøn på minimumsudgiften, og et beløb som for nogle vil være en straf, der overstiger et par måneder i Horserød.
Flere end de to, som har tilstået, plus Aller Media, har derfor overvejet muligheden for at tage det strafferetlige ansvar på sig, men sluttede på et nej. Hos en enkelt var den afgørende refleksion, at vedkommende ikke kunne gennemskue, hvordan anklagemyndigheden kunne og ville udnytte den eventuelle tilståelse i forhold til de kolleger, som ville blive tilbage i retslokalet. Skulle vedkommende derefter vidne mod dem? Det store spørgsmål er måske, om flere vil foretrække tilståelsessagen, når først resultaterne er kendt? Det første svar er nok nej. Lise Bondesen og Kim Bretov er som alle andre tiltalt efter paragraffen med et maksimum på seks års fængsel, men de har ikke haft samme ansvar for betalinger til tys-tys-kilden som de tiltalte chefredaktører, og de har ikke haft samme tætte kilde-styring som de to tiltalte journalister. Og er det her, at et eventuelt ledelsespres på de ansatte skal give rabat til de ansatte?
Man vil kunne læse meget, men ikke alt ud af de to domme, og alt i alt er strafudmålingen et helt åbent spørgsmål, et uopdyrket område, som alene tillader et gæt: Hvis systemoperatøren findes skyldig, så vil hans straf blive hårdere end det, der rammer andre, som måtte blive fundet skyldige. Samfundet kan ikke have, at folk med privilegeret adgang til følsomme oplysninger sælger dem på det nærmeste gadehjørne – eller skaffer sig lidt flere på uretmæssig vis og sælger dem til Se og Hør. Og hvis beviserne falder på plads, vil en betinget dom nok overraske de fleste.
Anklageskriftet er principielt udarbejdet af anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi og underskrevet af specialanklager Morten Frederiksen, der også skal føre sagen for retten, men processens indhold er godkendt af Rigsadvokaten, som tager stilling i alle straffesager mod journalister, der udspringer af deres journalistiske arbejde.
I afgørelsen om tiltale har man udeladt tre personer, som først blev sigtet, efter at efterforskerne havde støvsuget Aller Medias it-maskineri. Tilbage er dog stadig det principielle spørgsmål om, hvad der skete og ikke skete med kildebeskyttelsen, da Højesteret åbnede for en dommerkontrolleret adgang til ugebladskoncernens databaser.
Første akt: 25. august
Domsforhandling i tilståelsessagerne mod Aller Media A/S, tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov.
Aller Media A/S møder op i retten og siger ja til at betale en bøde så høj som Rundetårn, men fra sidelinjen er det umuligt at vurdere beløbet. Skal straffen udmåles i forhold til, at det gælder ansvaret for syv medarbejderes handlinger, som ifølge anklagemyndigheden kræver fængselsstraffe – eller i forhold til fortjenesten på den industrielle udnyttelse af en systematisk overvågning, som Aller selv kalder retsstridig? Vi ved ikke, om Aller underhånden har betalt nogle af de overvågede personer, som har set forløbet som en dyb og retsstridig krænkelse, der kunne have udløst enorme erstatningsbeløb – eller om selskabet kan pege på en eneste formildende omstændighed.
Lise Bondesen beskrives i anklageskriftet som spilfordeleren, der kendte aftalen med tys-tys-kilden og fik oplysningerne fra ham gennem journalisterne Kasper K. og Ken B, og hun har derfor medvirket til de ulovligheder, som systemoperatøren måtte have begået. Aftager, medvider og medvirker. Hun tiltales desuden for medvirken til den bestikkelse, der måtte ligge i den aftalte og systematiske honorering af tys-tys-kilden.
Kim Bretovs rolle beskrives i anklageskriftet helt på samme måde som det, Lise Bondesen har haft, men fra sin lidt lavere plads i hierarkiet.
Begge kræves idømt fængselsstraf efter den skrappe bestemmelse med seks års fængsel. Det ses som særligt skærpende omstændigheder at have været aftagere af den store mængde oplysninger fra systemoperatøren, der systematisk og mod betaling på retsstridig vis kiggede i databaserne.
Når de har fortalt, hvad de gjorde og fået deres dom, ser det ud, som om anklageren har bedre kort på hånden end før – i hvert fald en tilskåret proces, som hurtigere når frem til (det ukendte) mål.
Forsvarerne for de øvrige tiltalte i sagen (ud over Bondesen, Bretov og Aller Media) protesterer alle mod anklagemyndighedens forsøg på at snitte sagen til med de tilståelsessager, der kan foregribe hovedforhandlingen. Det må derfor ventes, at retten i Glostrup om kort tid beslutter – eventuelt ved en kendelse, om retsmødet den 25/8 er en farbar vej eller om anklagemyndigheden har været for kreativ.
Anden akt: 8. september og udvalgte dage frem til 20. november
Systemoperatøren, de fhv. chefredaktører Henrik Qvotrup, Per Ingdal og Kim Henningsen, samt journalisterne Ken B. Rasmussen og Kasper Kopping tiltales alle efter paragraffen, der taler om særligt skærpende omstændigheder og dermed en strafferamme på seks års fængsel. Anklagerens krav er fængsel til alle.
Alle nægter sig skyldige, men flere erkender i forskelligt omfang, hvordan det gik for sig, uden at der deri ligger accept af, at det skulle være ulovligt. I den formildende/fritagende afdeling ligger måske, at rette vedkommende blev advaret om, at noget var rivende galt, men lod fem og syv være lige.
Det centrale for alle er, om anklagemyndigheden får medhold i, at det hele foregik på en måde, som kan kaldes skærpende omstændigheder: Antallet af søgninger, den systematiske efterspørgsel, det systematiske – aftalte – i forbindelsen, betalingen og så den kommercielle/journalistiske udnyttelse af materialet – er det særligt skærpende omstændigheder? Hvis nej, så er Qvortrup af krogen på grund af sagens forældelse, hvis ja, så tynger det ubehageligt ved strafudmålingen.
PH er systemoperatøren, som formidlede oplysninger fra sin arbejdsplads hos PBS/IBM til Se og Hør, først i forbindelse med den kongelige bryllupsrejse i sommeren 2008 og derefter ifølge en aftale. Tiltalen koncenterer sig om hans adgangsveje til kreditkortoplysningerne, som anklageskriftet kalder uberettiget, og derefter 523 illegitime søgninger på 163 kendte og derefter 135 gange udleverede oplysninger om nogle af dem. Den samlede betaling på 430.000 kroner ses som bestikkelse, og dømmes han, konfiskeres beløbet.
Henrik Qvortrup tiltales hovedsageligt for 24. juni 2008 at have indgået aftale med kreditkortkilden om betaling for hans kig i PBS/NET/IBM-EDB-systemer, og derefter at have været medvirkende til, at der retsstridigt blev kigget i databaserne i det halve år, han endnu var chefredaktør. Den korte periode betyder også, at tiltalen for bestikkelse kun angår 70.000 af det samlede beløb på 430.000 kroner.
Per Ingdal var Allers udgiverdirektør og efterfulgte formelt Qvortrup som ansvarshavende chefredaktør i det halve år, hvor man jagtede den rigtige afløser. Han er interessant, fordi han både var på redaktionen og i direktionen og allerbedst kender Aller-harmonikaen, hvor ansvaret skubbes op og ned. Tiltalen mod ham er medvirken til kreditkortkildens virksomhed og betaling/bestikkelsen.
Kim Henningsen var ansvarshavende chefredaktør efter Ingdal, og også han nægter sig skyldig. Vidende og villende videreførte han ifølge anklageskriftet samarbejdet med kreditkortkilden, og han fortsatte betalingen. Han var chefredaktør i den længste periode, og i forhold til antallet af søgninger og udbetalinger er han mest belastet.
Journalist Ken B Rasmussen skrev fiktionen ’Livet det forbandede’, som dagbladet BT hentede så meget fakta ud af, at det gav anledning til debat og politiundersøgelsen fra slutningen af april 2014. Tiltalen mod ham er særligt møntet på hans direkte samarbejde med tys-tys-kilden. Altså medvirken til den retsstridige info-søgning og betalingen/bestikkelsen.
Journalist Kasper Kopping er manden, der lægger kortene på bordet – helt ind til bordet i chefredaktørkontoret – hvor der blev talt meget om kreditkortkilden, hvis aktiviteter han beskriver detaljeret i ’Helt tys tys – Se og Hør indefra’. Han bestrider ikke, at han var med til at styre kreditkortkilden, heller ikke at han vidste, at IBM-manden kiggede i nogle elektroniske arkiver, men han nægter sig skyldig i de svært gennemskuelige paragraffer. Tiltalen mod ham rammer især ned på hans direkte samarbejde med systemoperatøren.
Tæt på paragrafferne
Bestikkelsesparagraffen, straffelovens paragraf 299 stk.2, har et maksimum på fire års fængsel, og den inddrager også den eller de personer, der tilbyder og betaler bestikkelsen. Anklagemyndigheden mener nu, at alle, der kendte til kreditkortkilden, også kendte til, at der var penge mellem parterne på en måde, som ikke var almindelige tiphonorarer.
De typiske sager, hvor straffelovens § 299, stk. 2, kommer i brug, gælder situationer, ”hvor en person, der er ansat eller tilknyttet en virksomhed, modtager en gave eller anden fordel fra en person uden for virksomheden".
Hvis gaven/fordelen er givet for at få modtageren til at foretage eller undlade at foretage en handling på en bestemt måde, der vil være i strid med modtagerens pligter over for virksomheden, så er det strafbart. Og det er ikke kun modtageren, men også betaleren, som befinder sig i det kriminelle felt. Se Justitsministeriets meddelelse ”Undgå bestikkelse”.
Straffelovens par. 263, stk. 3, jf. stk. 2 ser man i denne sag jævnligt omtalt som hackerparagraffen, men paragraffen gælder andet end at hacke sig ind udefra; den drejer sig mere præcist om at skaffe sig uberettiget adgang til en andens oplysninger eller programmer.
Kreditkortkilden var ansat hos IBM og arbejdede med EDB-systemer hos IBM/PBS/NETS. Det kan næppe have stået i jobbeskrivelsen, at han skulle følge de kendtes geografiske og økonomiske kreditkortbevægelser, og anklagemyndigheden lægger i anklageskriftet særlig vægt på, at han brugte kollegers adgang til at skaffe sig oplysninger – uretmæssigt, ikke legitimt, som det hedder.
Rettet klokken 11.08: Journalisten havde skrevet, at Kim Henningsen har erkendt, at det var dumt/forkert at bruge NETS-kilden. Men dette afviser Kim Henningsen. Journalisten beklager.
Opdateret klokken 13.19: Skribenten har tilføjet, at forsvarere i sagen har protesteret mod at splitte sagen op i to retsmøder, og at det forventes, at Retten i Glostrup må tage stilling til, om det kan lade sig gøre.
Rettet 17/8 klokken 12.14: Journalisten havde et sted skrevet, at Kim Bretov var redaktionssekretær, men han var redaktionschef.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ja, ;)det er dem de er en del af en meget større gruppe.
Der er fundet et kæmpe ukendt GSM netværk her i landet i kan læse om det her
https://www.shellsec.pw/traad-gigant-gsm-netvaerk&highlight=gsm+netv%C3%A6rk
Respekt, Andreas! Tak
Kære Kim Henningsen
Tak for din kommentar. Jeg har drøftet den med Poul Smidt og har herefter rettet og fjernet formuleringen om, at du skulle mene, at det var dumt/forkert at bruge Nets-kilden.
Vi beklager fejlen.
Bedste hilsner
Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten
PS: Beklager og undskylder navnefejlen, Poul Smidt.
Jeg er desværre endnu en gang nødt til at gå i rette med Poul Smith: Jeg har aldrig - som i ALDRIG - sagt/ment, at det var dumt eller forkert at bruge Nets-kilden!!! Jeg har skrevet det her i forbindelse med en tidligere analyse, og jeg har påtalt formuleringen over for Poul Smith personligt. Derfor fatter jeg ikke, at Journalistens redaktion endnu en gang lader den fejl slippe igennem! Venlig hilsen Kim Henningsen
Flere