search

Anklager: Målet var den gode historie – midlerne var ligegyldige

Anklageren i Se og Hør-sagen lagde afgørende vægt på stemningen på ugebladet, da han i dag indledte sin afsluttende procedure: Midlerne var mindre vigtige end historien. Han understregede, at Henrik Qvortrup er hovedskurken i sagen, men at alle seks bør dømmes

Specialanklager Morten Frederiksen undrede sig højlydt over, at de tilbageværende seks tiltalte i Se og Hør-sagen nægtede sig skyldige, da han i formiddag indledte proceduren. Selv var han ikke i tvivl, og han mente heller ikke at domsmandsretten burde være i tvivl, ikke mindst fordi journalist Kasper Kopping og tidligere chefredaktør Kim Henningsen ifølge anklageren har tilstået stort set hele det faktiske hændelsforløb, og at de øvrige helt eller delvist havde leveret forklaringer, som udfylte betingelserne for en skyldig-dom – selvom de har nægtet sig skyldige.

Og så talte han om sagens kriminelle hierarki, hvor Henrik Qvortrup var øverst, fordi han indgik den aftale, som fik sat skub i samarbejdet med kreditkortkilden.

Anklageren hæftede sig helt afgørende ved et udsagn om stemningen på Se og Hør, hvor man tænkte på målet om at få den gode historie, ikke om midlerne – sådan som det fremgik af bl.a. Kasper Koppings udtalelser under sagen. Det mente han i øvrigt en dag ville stå som den historiske overskrift over hele sagen.

Ikke en kilde som alle andre

Morten Frederikssen gik specielt i rette med de tiltaltes udsagn om, at kreditkortkilden var en kilde som alle andre. Han var en enestående kilde på fast løn. 10.000 kroner sort hver måned.  Han var til personligt møde med Henrik Qvortrup på ugebladet, og det var ingen andre. Han var den eneste kilde, som Per Ingdal og Kim Henningsen fik en orientering om, da de tiltrådte som chefredaktører. Kreditkortkilden kunne følge de kendte og kongelige i døgndrift, en guldkilde som var for god til at miste, og som man ikke ville opgive, selv da alle alarmklokker kimede.

Om kreditkortkilden PBH, der var ansat hos Nets/IBM, sagde anklageren, at det var bevist, at han uberettiget havde skaffet sig adgang til dataoplysninger, som han ikke selv havde adgang til, men kun kunne nå ved at bruge kollegers adgangskoder. Og det var bevist, at han havde modtaget en omfattende betaling – bestikkelse – fra Se og Hør.

Om tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup sagde anklageren, at han vidste, hvor PBH var ansat, han indgik i juni 2008 en aftale om betaling og i sin chefredaktørtid det næste halve års tid modtog ugebladet ikke under 133 oplysninger fra tys-tys-kilden – til Qvortrups tydelige begejstring. Qvortrup brugte selv kilden aktivt ved at spørge på folketingsmedlem Morten Helveg Petersen. Morten Frederiksen fremhævede, at Henrik Qvortrup havde erkendt at have indgået aftalen – og selv om Qvortrup siger noget andet, så var kilden på fast løn. Qvortrup indgik ifølge anklageren aftalen med kilden, selv om Aller Medias øverste ledelse havde advaret ham mod ulovligheder med ordene, at man ikke skulle have ”norske tilstande i Danmark”. Det henviste til, at norsk Se og Hør havde haft kilder i en norsk bank, et arrangement Qvortrup havde rost.

Qvortrup øverst i det kriminelle hierarki

I den juridiske gennemgang sagde anklageren, at Qvortrup havde det egentlige ansvar – han skulle ikke dømmes som medvirkende, men som den egentlige handlende, han havde begået den kriminelle handling ” i forening” med kreditkortkilden. Han var øverst ”i det kriminelle hierarki ”, mens de øvrige lå under hans niveau og skulle dømmes som medvirkende.

Om Per Ingdal, der var den midlertidige chefredaktør mellem Qvortrup og Kim Henningsen sagde anklageen, at han blev orienteret om kilden på sin første dag, og at han som både ansvarshavende cheredaktør og udgiverdirektør havde haft en handlepligt til at standse ulovlighederne.

Om Kim Henningsen som chefredaktør sagde anklageren, at Henningsen havde erkendt det faktiske, kendte kilden, vidste hvad han kunne og hvor han arbejdede og syntes ”det var fedt” at gå på gaden for at hæve de sorte penge i pengeautomater.

Om journalist Kasper Kopping noterede anklageren, at Kopping havde tilstået det faktisk. Han havde modtaget materialet fra kreditkortkilden og formidlet det videre, han havde skrevet opfordringen til kolleger om nye navne til søgninger – og gjort det klart, at det var et risikabelt arbejde. Han var en nøgleperson, vidste på det nærmeste, at det var ulovligt, men fulgte ordrerne på arbejdspladsen.

Om journalist Ken B Rasmussen fremhævede anklageren, at han allerede under en afhøring hos politiet i 2014 havde givet en nøjagtig beskrivelse af kreditkortkildens arbejdsmetoder og derefter brugen af andres adgangskoderilliungen med nulstskete det på et tidspunkt, hvor herken politi eller Nets selv havde fået den indsigt. I retten sagde han, at det var noget han havde gættet sig til, men det var et så præcist gæt, at det ikke var troværdigt. Han vidste, at kreditkortkilden handlede uretmæssigt.

Senere i dag vil anklageren fortælle, hvordan han mener straffen bør udmåles til de enkelte.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen