search

Anklager: Maksimal straf for terrorplaner mod JP

Terroristen, der var med til at planlægge det forpurrede terrorangreb mod Jyllands-Posten skal 30 år i fængsel. Det kræver anklageren i sagen: »En betydelig straf er nødvendig for at afskrække,« lyder det

Anklageren ønsker de maksimale 30 års fængsel i straf, når der i morgen falder dom mod Tahawwur Hussain Rana, som er kendt skyldig i at planlægge et terrorangreb på Jyllands-Posten i 2009 med sin ven David Headley. Det skriver Jyllands-Posten.

»En betydelig straf er nødvendig for at afskrække personer – som den tiltalte – for at tro, at de slipper for medansvar for terror alene, fordi de ikke har haft en pistol i hånden eller har været i en terrorlejr,« skriver anklagemyndigheden i sin indstilling til den føderale ret i Chicago.

Planen var et nøje planlagt angreb på Jyllands-Postens adresse på Kongens Nytorv som hævn for de omdiskuterede Muhammed-tegninger. Selv om planerne aldrig blev realiseret, så har sagen skabt stor frygt og usikkerhed.

Dels blandt nævningene i sagen, som ifølge anklageren var så udsatte, at de burde tildeles anonymitet.

Dels blandt journalisterne på Jyllands-Posten, som i 2011 fortalte Journalisten om de tanker, der fulgte med risikoen for et angreb.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen