Anklager anker svensk Muhammedsag

Den svenske anklager har anket frifindelsen af tre mænd, der var sigtet for mordplaner imod den svenske muhammedtegner Lars Vilks.

Den svenske anklager har anket frifindelsen af tre mænd, der var sigtet for mordplaner imod den svenske muhammedtegner Lars Vilks.

Den svenske Landsret skal nu tage stilling til, om tre svenske mænd virkelig havde tænkt sig at dræbe muhammedtegneren Lars Vilks. Efter at de blev frifundet ved byretten I Gøteborg i slutningen af januar har vicechefanklager Agnetha Hilding Qvarnström anket afgørelsen, skriver politiken.dk.

»Byretten har i sin dom konstateret, at omstændighederne taler for at de tre tiltalte planlagde at opsøge Lars Vilks på den måde, anklageskriftet beskriver. Samtidig stiller byretten spørgsmål til, om der findes noget alternativ til den beskrivelse,« siger Qvarnström.

»Idet der ikke under efterforskningen er fremkommet andre alternativer, end at det faktisk handler om forberedelse til drab anser jeg beviserne for tilstrækkelige til en fældende dom,« finder hun.

Lars Vilks har gjort sig meget upopulær i visse kredse ved at tegne Muhammed som en hund. Oprindeligt var de tre mænd sigtet for terrorisme, men de anklager blev ændret til mordplaner før byretssagen.

0 Kommentarer