Danske journalister har pligt til at tage til Beijing for at fortælle, hvad der sker. Det mener Danske Sportsjournalister. De er uenige med Journalistens Øjvind Hesselager, der bliver hjemme under OL.
Bliver danske journalister spændt for en kinesisk propagandavogn, hvis de tager til Kina for at dække OL i Beijing?
Det er journalist Øjvind Hesselager så bange for, at han meldte fra som Fagbladet Journalistens udsendte i Kina. Overvejelserne beskriver han i den seneste udgave af Journalisten.
Men formanden for foreningen Danske Sportsjournalister, Steen Ankerdal, er uenig. Han sagde onsdag i en debat i Deadline på DR 2 med Øjvind Hesselager, at journalisterne netop til dette OL er »spidsopmærksomme« på ikke at blive brugt.
»Det er jo ikke noget nyt, at OL bliver brugt til at godtgøre et regime. Det har vi set masser af gange,« siger Steen Ankerdal i debatten, hvor han opfordrede Øjvind Hesselager til at tage af sted.
Ifølge Steen Ankerdal skal den enkelte journalist ikke over for at mene noget om Kina.
»Han eller hun skal over for at afdække, hvad det er, der sker,« siger han.
Se debatten på DR 2 her.
Læs om Øjvind Hesselagers overvejelser i artiklen OL eller ej.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.