Medieforsker Anker Brink Lund kritiserer det nye forslag til mediestøtte for at ramme Arbejderen, men åbne for støtte til Se og Hør. Han mener også, at den nye støtte vil føre til lønpres. Læs hans kritik her.
Røgen er ved at være lettet efter den heftige debat både før og efter offentliggørelsen af Dyremose-udvalgets forslag til en ny mediestøtte. Du kan læse hovedtrækkene her og se en liste over vindere og tabere her.
Men i dagens Berlingske går professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund kritisk til forslaget.
I klummen "Dyremoses korrekthed" starter Anker Brink Lund med at lykønske udvalget med deres "politisk korrekte" løsning:
»Her er tale om konservatisme af den klassiske slags, hvor man forandrer for at bevare. DR og TV2-regionerne berøres slet ikke, dagbladene beholder den lukrative nul-moms, og der afsættes et mindre beløb til fritstående internet-medier,« skriver han.
Anker Brink Lund mener, at modellen vil føre til lønpres i mediebranchen.
»Medlemmer af Dansk Journalistforbund har i forvejen tilkæmpet sig omkostningstunge privilegier, og den skitserede ordning kan næppe undgå at udløse øget lønpres, når der forhandles fremtidige overenskomster og personlige tillæg.«
Han kritiserer også Dyremose-udvalgets ide om at fjerne støtten fra eksempelvis Arbejderen, fordi dagbladet er ejet af et politisk parti. Det er i dårlig harmoni med udvalgets princip om, at mediestøtte skal være demokratistøtte, mener Anker Brink Lund.
»På den baggrund forekommer det mærkværdigt, at et af udvalgets modeller på forhånd udelukker at støtte medier tilknyttet politiske partier og andre af folkestyrets centrale grundpiller som fagforeninger og brancheorganisationer. Den kontante konsekvens er blandt andet, at dagbladet Arbejderen og fagbladet Ingeniøren mister deres nuværende distributionsstøtte. Derimod vil magasiner som Se og Hør og Dagens Medicin, der ikke får statsmidler under de gældende regler, med et par redaktionelle justeringer kunne indkassere et pænt millionbeløb fra det offentlige,« skriver han.
Anker Brink Lund var selv en af hovedmændene bag udredningen om dansk mediestøtte, der blev udarbejdet i 2009. Resultaterne fra den undersøgelse har også ligget til grund for Dyremose-udvalgets drøftelser.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Dir forslag er spændende, men desværre tor jeg ikke på, at det vil give mange flere læsere - bortset måske fra provinsaviserne. tænk f.eks. på et dagblad som Børsen, der givet ikke vil få een eneste læser mere, fordi den største del af aviserne i forvejen nyder et fradrag (virksomheder). Og når du mener netmedierne ikke skal ave en krone, er det ikke så helt heldigt - for det er faktisk netmedierne, der har frmetiden for sig. Det er ikke så nemt endda .. -:(
Hej Michael Bjørnbak Martensen
Hvis man valgte at bevarer mediestøtten ved at omlægge den til et skattefradrag for køb af et avisabonnement eller en TV-licens, så skal alle medier selvfølgelig være ligestillet, medielicensen til DR skal naturligvis afskaffes, så DR og TV2 ikke har en fortrinsret, det skal være 100% valgfrit om forbrugerne vil købe DR's og TV2's TV-programmer, radioudsendelser eller web-tilbud.
Hvis fradragsmodellen bliver fuldt gennemført, så den gælder for alle medier, som i en eller anden form indeholder og formidler nyheder, så er den en meget retfærdig støtteordning. Hvert eneste medie, såvel de store dagblade som de mindre regionale aviser får i princippet en støtte, der svarer til ca. 50% af prisen for et solgt abonnement. De eneste der bliver "snydt", det er de medier som forærer deres nyheder væk, men jeg kan altså ikke se, at skatteyderne skal være forpligtiget til at støtte et medie, der dumper markedet med gratis nyheder.
Og du vil forhåbentligt ikke bestride, at det vil være en meget demokratisk løsning, at det er hver enkelt skatteyder, avislæser, TV-seer, o.s.v., der via deres valg af abonnement eller licens beslutter, hvilket medie han/hun ønsker at støtte.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@ Niels Riis Ebbesen Jeg synes du kommer med mange indspark, hvor dette her dog virker fint nok. Jeg kan sagtens forestille mig, at en lavere pris på en provinsavis vil betyde noget. Ser vi nemlig på stort set alle andre relevante medier, er der enten gratistilbud på nettet - eller områder, hvor også kassedamen deltager i forvejen for fuld skrue (TV). Om man kan lave en ordning med fradrag for provinsaviser alene, ved jeg ikke - og når det så kommer til om det er særligt smart, kan jeg godt være i tvivl. For de nuværende læsere, der er godt tilfredse med både pris og kvalitet, får nu pludseligt et fradrag, der ikke var afgørende. Det er ikke så nemt endda -:(
Når Anker Brink Lund kommer med en løftet pegefinger om lønudviklingen, skal man naturligvis tage det alvorligt - hvilket jeg også ser formanden gøre.
Målet er, at at få mest demokrati og journalistisk kvalitet for pengene - hvor det så kan undre, at de politiske partier, offentlige organisationer og organisationer i det hele taget skal forbigåes.
Forbundet har gjort en dys ud af at fortælle sig selv og sin omverden, at selv kommunikatører i den offentlige sektor bidrager positivt til demokratiet, hvor det selvsagt virker som om at man fortryder, når der skal uddeles offentlige midler.
Jeg har i flere sammenhænge rettet kritik mod kommunikatørerne - som jeg gerne står ved - men en indrømmelse er dog, at diskussionen indtil nu har haft en meget generel karakter.
Og heri ligger hunden også begravet med forbundets slingrekurs med klapsalver uden der så indrømmes økonomisk støtte - hvor vejen frem er, at vi får gjort klart, hvem og hvad der kan gives støtte til, når man er politisk parti, offentlig organisation eller bare en organisation.
Jeg er derfor helt enig i målet med støttemidlerne, men opfordrer til at forbundet får set på de stroe grupper man har ugleset.
Hej Michael, synes du selv, at din argumentation holder, og at den er relevant i denne sammenhæng...?
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Flere