Den økonomiske krise vil ikke automatisk føre til ringere journalistik. Ligesom mangfoldigheden ikke nødvendigvis er truet, siger professor i journalistik Anker Brink Lund. »Det er snarere et wake-up call.«

Historierne om krise er mange. Rigtig mange.

Det gælder også i den danske medieverden, hvor 2008 har budt på en sand bølge af fyringer. Forleden hed det tilmed, at den britiske mediebranche frem mod 2013 vil blive direkte halveret. Og herhjemme lurer nye besparelser om hjørnet, når vi kommer på den anden side af nytår.

Men trods de dystre fremtidsudsigter for økonomien, som synes at vare ved gennem hele 2009, så er det langtfra ensbetydende med, at det vil gå direkte ud over journalistikken og mediemangfoldigheden. 

Det vurderer i hvert fald professor i medieledelse Anker Brink Lund fra CBS, Handelshøjskolen i København. I et interview med Journalisten.dk slår han fast, at der ikke er grundlag for at drage forhastede konklusioner:

»Der er ikke nødvendigvis belæg for at tale om, at den journalistiske kvalitet bliver reduceret med 1:1, når man reducerer økonomien og bemandingen. Det beror meget på, hvordan det ledelsesmæssigt bliver tacklet. Og der er nok nogle steder, hvor der stadig er mulighed for at skære,« siger han.

Som det første eksempel nævner Anker Brink Lund de lokale dagblade i Danmark. De er blot en af flere mediegrupper, hvor der er mulighed for produktudvikling og styrkelse af kvaliteten – selv hvis man skærer ned på bemanding, udgivelsesfrekvens og ressourcer.

»De lokale dagblade i Danmark – hvoraf der er 17-18 uafhængige titler – udkommer i dag seks gange om ugen. Ingen af dem har dog overskud på den primære drift, og i årevis har de konstateret en læsertilbagegang. Kun fordi de samme koncerner, som udgiver de lokale dagblade, også udgiver gratis ugeaviser, har man kunnet overleve. Og der var det måske på tide, at man nytænkte hele konstruktionen,« siger Anker Brink Lund og nævner den norske model som en mulighed, hvor de lokale dagblade kun udkommer på papir tirsdag, torsdag og lørdag og så ellers resten af ugen på web kombineret med en gratis ugeavis om onsdagen.

»Lad os forestille os, at man bruger den her lejlighed til at nytænke det hele, så man i fremtiden gør web og ugeavis til de centrale medier. Samtidig finder man så et fremtidsorienteret strategisk grundlag for at udvikle dagbladene, som hidtil har haft den store bemanding. Dermed sparer man både ressourcer, trykning, distribution og mandskab. Og til gengæld får man et produkt, man kan sælge billigere, og som så giver flere abonnenter,« siger Anker Brink Lund med tilføjelsen af det retoriske spørgsmål:

»Betyder det så, at mangfoldigheden er blevet dårligere eller bedre?« For dernæst selv at svare: »For mig at se er det i hvert fald et godt eksempel på, at mangfoldigheden ikke nødvendigvis er truet.«

De lokale dagblade er i øvrigt langtfra den eneste mediegruppe i Danmark, hvor der ifølge Anker Brink Lund er noget at komme efter. De store tv-stationer DR og TV 2 samt de landsdækkende dagblade – ikke mindst Jyllands-Posten og Politiken – har alle mulighed for at udnytte deres indhold på tværs af platforme endnu bedre end i dag, vurderer han.

»Den økonomiske krise er ikke nødvendigvis det samme som, at den journalistiske kvalitet vil blive ramt. Jeg oplever det langt mere som et wake-up call, hvor man skal finde ud af, hvad vi vil med de her medier, vi har,« siger han og tilføjer:

»Samtidig er der en central faktor, man tit glemmer, og det er de 6,4 mia. støttekroner, vi bruger om året på medier. Eller rettere, som skatteborgerne i Danmark giver i mediestøtte, hvoraf hovedparten går til de elektroniske medier (licensen, red.). Det er jo i udgangspunktet ikke ramt af den her krise eller nedskæring. De 6,4 mia. kroner er der også næste år. Og formodentlig næste år.«

Anker Brink Lund tror dog, at krisen vil få politikerne til at se på, om pengene så også går til de rigtige medier og det rigtige indhold.

»Man kunne sagtens forestille sig, at politikerne – på baggrund af krisen – begynder at spørge, om vi så får det optimale ud af mediestøtten og alle støttekronerne. Hidtil har det jo været sådan, at støtten er blevet givet ud fra historisk betingede kriterier – frem for hvordan vi får mest muligt ud af pengene.«

Som eksempel nævner han, hvordan dagblade er fritaget for moms. Den såkaldte 0-moms.

»Den gives kun til dagblade, men til gengæld uanset om det enkelte blad tilfører mangfoldighed til mediebilledet eller ej. Det er bare en regel. Samtidig er der rent faktisk andre medier, der bidrager til mangfoldigheden – men som betaler 25 procents moms.«

Visse mediehuse i Danmark er dog vågnet op til den ny tidsalder og er ifølge Anker Brink Lund i fuld sving med at omlægge produktionen og rutinerne, så der i sidste ende skabes bedre produkter – trods færre penge.

»Projektet Nyhedsuge 2008 viste os, at for eksempel Berlingske gør det ganske intelligent. Berlingske har aldrig været så meget oppe på nyhedsbeatet, som de er i øjeblikket. Og det trods færre ressourcer.«

Han nævner samtidig, hvordan en række af medieselskaberne i Berlingske-koncernen tidligere alle ville sende hver deres fotograf og journalist ud til den samme begivenhed. Eksempelvis når man skulle dække en superliga-kamp.

»Så kom de fra B.T., Berlingske Tidende og alle de jyske tidender og skrev hver deres referat – måske lige en med en lokal AGF-vinkel – men i virkeligheden var der tale om et enormt stort ressourcemæssigt dræn i forbindelse med den samme begivenhed. Derfor er det klogt, at de har etableret noget, der hedder Sporten.dk og Business.dk, som de andre redaktioner i Berlingske kan trække på. Men om det af den grund skulle være blevet mindre mangfoldigt. Det tror jeg ikke,« siger Anker Brink Lund, der mener, DR har formået at gøre noget tilsvarende.

»Og det har givet dem chancen for at kunne satse helt anderledes stort på nogle centrale forside-historier i nyhedsstrømmen, fordi man bruger ressourcerne mere intelligent.«

En helt anden faktor, som ifølge Anker Brink Lund angiveligt også har haft en betydning, er den omfattende udskiftning på mange chefposter, der er sket i de senere år i mediebranchen.

»Meget tyder på, at vi simpelthen har fået bedre ledere og ledelsesforhold. Nu giver krisens brændende platform medielederne en unik chance for at vise, hvad de duer til.«

Endelig mener han, at de nye arbejdsvilkår for de redigerende skaber bedre journalistik.

»De har fået en reel rolle at spille og sætter deres præg på, hvilke historier man skal sætte i gang. Samtidig har de fået indflydelse på, hvordan der laves intelligent versionering og vinkling. En helt ny situation i forhold til tidligere, hvor de bare lagde historier på som pålægsmaskiner.«

»Og alt i alt tegner der sig et billede af, at synergier og arbejdskraft har været brugt alt for dårligt og ineffektivt tidligere.«

En andet hjørne af det danske medielandskab, hvor mangfoldigheden reelt er blevet styrket, er i det forholdsvis ny-fusionerede JP/Politikens Hus.

»Da man fusionerede, var der mange, der sagde, at nu mister Jyllands-Posten sin identitet. Og senest har det vakt opsigt, at Jyllands-Posten og Politiken bruger hinanden mere på web. Men overordnet set er det åbenbart, at fusionen alt andet lige har været med til at cementere mangfoldigheden. Tag Muhammed-sagen, som de to aviser om nogen har angrebet meget forskelligt. Faktisk har fusionen haft en positiv effekt, fordi man har rendyrket de enkelte mediers brands. Virksomheden som hele er blevet styrket, og man har fået en større forståelse for, hvad de enkelte subbrands står for. De har nemlig ikke villet risikere, at nogen kom og sagde, at nu var de totalt koordinerede. Og stadig er der masser af potentiale i fusionen, man slet ikke har udnyttet endnu.«

Anker Brink Lund vil derfor ikke høre tale om, at den økonomiske krise og forestående recession bare betyder nedgang for nyhedsmedierne.

»Jeg hører ikke til dem, der siger, at bare fordi vi får økonomisk krise, så er alt ad helvede til. I 10 år har vi haft fremgang – år efter år – uden at vi nødvendigvis har fået mere mangfoldighed og bedre medier. Så begge dele – både recession og fremgang – indeholder potentialer. Det er mere et spørgsmål om at udnytte dem. Og de mørkemænd, der nu maler fanden på vægen, er måske i virkeligheden ikke så bekymrede for mangfoldigheden i medie-Danmark, men måske snarere mere optagede af deres egen frygt for at miste privilegier. Journalister er jo i virkeligheden ofte ekstremt konservative. Alle vil forbedringer – men ingen vil forandringer.«

Læs også: Forskere uenige om omnibus-avisens skæbne,  Vismænd: Nul-moms på dagblade er problematisk og  Mogens Jensen: Al mediestøtte kommer i spil.