Skandalejournalistik og heksejagt fra mediernes side risikerer at skræmme nogle politikere fra embedet i fremtiden. Medierne moraliserer, som man gjorde i middelalderen, mener Anker Brink Lund.
Professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund opfordrer medierne til selvransagelse oven på sommerens omtale af Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt:
»Er det bare begyndelsen på en beskidt valgkamp eller – som biskop emeritus, Jan Lindhardt hævder: Tydelige tegn på tilbagevenden til middelalderens moralisering af det offentlige liv?« spørger han i dag i en kommentar på Berlingske.dk .
Anker Brink Lund anerkender, at pressefriheden bør give spillerum for afsløringer også af kritiske omstændigheder i politikernes privatliv, når det har betydning for befolkningen:
»Men glemmes må det ikke, at afsløringer også tilslører…. I en tid, hvor det store flertal har svært ved at begribe krigen i Afghanistan og besværlige paradokser i velfærdsstaten, risikerer skandalejournalistik at reducere politisk nyhedsformidling til middelalderlig heksejagt. Ved højtidelige lejligheder taler journalister om sig selv som Den fjerde Statsmagt ved siden af de lovgivende, de udøvende og de dømmende autoriteter. På det seneste har denne magtudøvelse primært haft fordømmende karakter.«
Professoren frygter på sigt, at skandalejournalistikken kan skræmme nogle dygtige folk fra at opsøge betydningsfulde stillinger:
»Opslidende mediestorme af middelalderlig art kan nemlig gøre det svært at rekruttere almindelige, fejlbarlige kandidater til offentlige embeder. Hvis kun de rene, de glatte og de tykhudede orker heksejagten, risikerer det at gå ud over den politiske mangfoldighed og den sunde fornuft i offentlige anliggender. Det ville sandt for dyden være en politisk skandale.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Politikerens personlighed er selvfølgelig relevant at kende for vælgerne.
Og det indebærer fortid, nutid og "særlige interesser" og omgangskreds.
Har en politiker lig i lasten, - har en mørk side i sit privatliv, er h*n sårbar for afpresning så det, h*n foretager sig er resultat af afpresning.
Forhenværende biskop i Rosklide, Jan Lindhardt, mindes jeg, har været ret aktivt talerør for pædofile. Ikke fordømmende. Tankevækkende at se ham på banen i det her nu. Hm.
Anker Brink Lund er en meget dygtig fyr, der vil det allerbedste for journalistikken. Og sådan har vi også set andre gode folk fra universiteterne f.eks. Jørn Henrik Pedersen. Og for at det ikke er løwn, så er retningen på læreanstalterne også det allerbedste for denne faglighed, journalistik.
Spørgsmålet er efterhånden, hvad vi kan bruge disse gode mennesker til - og hvad v skal bruge de mange udmærkede kandidater til.
Virkeligheden åbner nemlig ikke en meget stor dør, for hverken gode hensigter, indsatser eller de mange nye journalister fra de mange udmærkede uddannelsesinstitutione; fra DJH, universiteterne og Handelshøjskolerne.
Enten bliver vi nødt til at gøre noget ved virkeligheden, dvs. de betingelser journalister har for at udfolde deres kompetencer, eller så må de gode professorer og uddannelser til at omdefinere deres rolle, så kræfterne ikke bliver totalt spildt.
ABL har en pointe i det med proportionerne, og mon ikke også nogle journalister og medier har lært et eller andet af sommerens sager, selv om de ikke vil indrømme det.
Den med, at det kan afholde folk fra at gå ind i politik - den tror jeg ikke på. Man behøver ikke være ufejlbarlig for at være politiker, bare man er parat til at indrømme sine fejl og lade være med at begå nye fejl lige oven i de gamle. Det er vel der, den af og til halter.
Bortset fra det, er det da interessant at høre sommer-sagerne udvikle sig til nu også at handle om chauvenisme og penismisundelse.