Sommerbøf! Der står nummer 11 på forsiden, men det er nummer 10; Journalisten har bøffet i talrækken.
Bortset fra det fortæller vi i dette nummer historien om, hvordan flere ansatte i JP/Politikens Hus lider voldsomt under de terrortrusler, der er udgået fra radikale muslimer siden Muhammed-tegningerne blev publiceret. Børn må ikke længere komme på redaktionen, kærester vælger at cykle i en stor bue uden om bladhusets hovedsæde. Angsten for et overfald har sat dybe ar i sjælen. Var det det hele værd?
Samtidig viser det sig, at Danmark er meget dårlig til at uddanne journalister fra andre kulturer end den ærkedanske, i modsætning til Norge, der har systematiseret netop denne uddannelse. Journalisten har desuden præsenteret en række danske aviser for udenlandske eksperter, der vurderer dem alene på det visuelle udtryk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.