Angreb på pressen i Europa får Danmark til at kravle op på international liste

Antallet af lande, hvor pressefriheden betegnes som god, er gået markant tilbage de seneste år

Mens Norge bevarer sin placering som det land i verden, hvor pressefriheden trives bedst, kryber Danmark op ad listen og lægger sig på en andenplads.

Det fremgår af pressefrihedsindekset, som organisationen Journalister Uden Grænser (RSF) står bag og udgiver hvert år.

Der bliver taget højde for en række parametre, når indekset bliver lavet. Det handler om journalisters sikkerhed i forhold til sårede og dræbte, det politiske og økonomiske miljø samt lovgivning i forhold til, hvordan journalister er beskyttet juridisk.

Sverige bevarer sin placering som nummer tre og er efterfulgt af Estland og Finland. Også Irland, Portugal og Costa Rica placerer sig i den gruppe af lande, hvor pressefriheden betegnes som god. Listen over lande med den status er i år på otte. Der er sket en markant tilbagegang på det område de seneste år, og i 2013 var den liste på 25 lande.

Når Danmark er kravlet opad på listen, skyldes det ikke, at pressefriheden er blevet bedre, men at andre lande klarer sig dårligere end tidligere.

Et af de lande, hvor pressefriheden har lidt et solidt tilbageslag, er Holland, som er gået fra at være nummer seks på listen i 2021 til nu at ligge nummer 28.

Flere angreb i Europa

Hollandske journalister har de seneste år været udsat for et stigende antal trusler og angreb. Den hollandske tv-station NOS har blandt andet set sig nødsaget til at fjerne klistermærker med referencer til tv-stationen fra køretøjer og kameraer for at beskytte medarbejdere.

En undersøgelse blandt hollandske journalister sidste år viste, at otte ud af 10 journalister har oplevet vold eller trusler som følge af deres arbejde.

Også Tyskland, Belgien, Østrig og Spanien er gået tilbage på indekset. Italien, hvor pressefriheden kategoriseres som problematisk, er gået 17 pladser tilbage og ligger nu på niveau med Niger.

Udviklingen i flere europæiske lande fik i sidste uge foreningen The European Broadcasting Union (EBU), der er en alliance af 113 public service-organisationer på tværs af Europa, til at råbe vagt i gevær og opfordre til, at journalister beskyttes bedre mod vold og trusler.

Ifølge RSF skyldes den negative udvikling i flere europæiske lande, at flere journalister er blevet dræbt. Det gælder den græske journalist Giorgios Karaivaz og den hollandske Peter R. De Vries, der blev skudt. I flere lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien og Holland, er journalister blevet angrebet fysisk i forbindelse med protester mod myndighedernes håndtering af coronavirus.

Generelt beskriver Journalister Uden Grænser, at medier og journalister i Europa er fanget mellem to ekstremer, hvor de i stigende grad bliver angrebet med vold og søgsmål, men at myndigheder samtidig er begyndt at indføre lovgivning for at beskytte journalister bedre. Samtidig bekymrer det organisationen, at EU har indført censur mod russiske statsmedier. Det, frygter Journalister Uden Grænser, kan skabe grundlag for gengældelsesaktioner mod europæiske medier.

Ruslands krig skaber ødelæggende konsekvenser

Dræbte journalister, massive mængder misinformation og censur på et niveau, der ikke er set siden Sovjetunionen, som følge af Ruslands invasion af Ukraine skaber ifølge RSF ødelæggende konsekvenser for pressefriheden i Rusland og Ukraine – men også i regionen generelt.

Adskillige journalister er blevet dræbt i Ukraine og flere forsvundet, ligesom at mediehuse er blevet angrebet, siden Rusland indledte sin invasion den 24. februar. Ukraine er gået ni pladser tilbage – fra nummer 97 til 106.

I Rusland betegnes truslerne mod pressens frihed som meget alvorlige. Rusland ligger i år på en placering som nummer 155, hvor det sidste år var nummer 150. Den negative udvikling tog fart forrige år, da den russiske regering tog fuld kontrol over nyhedsmedier og indførte skrap censur, der sendte flere journalister og systemkritikere i eksil, fordi de bliver betegnet som fremmede agenter, hvis de ikke lever op til de strenge krav fra statens side.

Ruslands mediepolitik sætter ikke kun aftryk på de russiske og ukrainske medier, men breder sig ifølge RSF også til særligt Hviderusland. Her er flere selvstændige journalister blevet retsforfulgt for deres arbejde i kølvandet på det kontroversielle genvalg af præsident Aleksander Lukasjenko, der også fik omdirigeret et fly og tvunget det på jorden for at anholde en kritisk journalist.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right