search

Angreb på ophavsretten

Medie-chefer over hele verden vil have del i ophavsretten. I øjeblikket står konflikten mellem Berlingske Tidende og freelancerne.

Medie-chefer over hele verden vil have del i ophavsretten. I øjeblikket står konflikten mellem Berlingske Tidende og freelancerne.

Drømmen var gået i opfyldelse. Han havde tilkæmpet sig et prestigefyldt stofområde på Berlingske Tidende. Men en dag blev han stillet over for et ultimatum. Han skulle skrive under på, at avisen måtte sælge hans artikler til andre aviser.

Han vidste godt, det ikke var solidarisk over for de andre freelancere. Medarbejdere i Dansk Journalistforbund (DJ) havde rådet ham til ikke at skrive under. Vi står stærkere sammen, havde de sagt. Men han frygtede, at avisen ville finde andre til at levere stoffet, så han turde ikke lade være.

Derfor ønsker han også at være anonym, han vil ikke engang citeres.

Den anonyme freelance-journalist ved Berlingske Tidende er ikke alene. Medievirksomheder i hele verden forsøger alle at få en bid af ophavsretten. De kan tjene svimlende summer ved at give eller sælge artikler, radio- og tv-indslag til andre.

Men det må de som regel ikke. I Danmark og mange andre lande er det journalisten, som har ophavsretten. Det vil sige, at udgiveren i princippet kun har købt retten til at udgive journalistens artikler én gang.

Det er altså en principiel sag for DJ, når de rådgiver freelancerne på Berlingske Tidende.

"Den konflikt er meget vigtig, fordi Berlingske er så store, at det vil få afsmittende virkning på alle andre. Hvis Berlingske vinder, så har vi tabt en væsentlig del af vores ophavsret," siger Kristian Melgaard, medlem af DJs forretningsudvalg og Freelancegruppens bestyrelse.

Derfor forsøger DJ at mobilisere de omkring 90 faste freelancere på Berlingske Tidende.

"Det er meget vigtigt for os, at ingen skriver under," siger Kristian Melgaard.

 

Trues til aftale
Som udgangspunkt mener DJ, at alle freelancere skal have hele honoraret en gang til, hvis Berlingske sælger deres artikler igen. Altså 100 procent oveni hver gang artiklen sælges. Hvis der kan forhandles en fælles aftale, så er forbundet indstillet på at give rabat.

Men Berlingske er hverken interesseret i rabatter eller i en fælles aftale. Mediehuset opfatter freelancere som selvstændige erhvervsdrivende, der sælger deres varer på almindelige markedsvilkår. Det vil sige, at nogle freelancere kan forhandle sig til en god videresalgspris, mens andre intet får. Og det bliver der ikke lavet om på, siger chefen for Berlingskes videresalgsbutik Berlingske Cross Media, Søren Østergaard Sørensen:

"Vi har aldrig betalt det samme til vores freelancere, og det vil vi heller ikke fremover. Derfor vil vi heller ikke lave nogen aftale med DJ."

Men selv om nogle freelancere vil blive godt betalt, så vil det ikke se sådan ud i kontrakterne. Berlingske Tidende vil ikke have, at ekstrahonoraret for videresalg står som en selvstændig post i kontrakten.

Forbundet er altså bange for, at andre medie-arbejdsgivere vil henvise til Berlingske kontrakter, "hvor de heller ikke giver noget for videresalg".

Men solidariteten blandt freelancere har trange kår. Ifølge Søren Østergaard Sørensen skal free-lancerne skrive under, hvis de vil arbejde for Berlingske Tidende.

"Og hvis de ikke vil, så må de sælge deres stof til andre," siger Søren Østergaard Sørensen og tilføjer, at ingen endnu har nægtet at skrive under.

Hvis Berlingske får held med at overtage videresalgsretten fra freelancerne, så frygter DJ, at aftalerne vil danne skole for resten af markedet. Det kan betyde, at arbejdsgiverne fremover vil eje retten til at sælge journalistisk arbejde videre.

Men det afviser Søren Østergaard Sørensen.

"Journalisterne har stadig ret til at videresælge deres artikler, bare ikke til virksomheder under Det Berlingske Officin."

Men i realiteten betyder det, at freelancere generelt taber indtjening. Dels mister de dybest set muligheden for at sælge den samme artikel til flere aviser, dels bliver der mindre arbejde, fordi meget stof genbruges.

Men det er ikke kun af hensyn til freelancerne, at Dansk Journalistforbund er oppe på mærkerne i Berlingske-sagen.

"Det her vil også ramme de fastansatte. Hvis priserne på freelanceartikler falder, så falder værdien på de fastansattes arbejde også," siger Kristian Melgaard.

 

Skrappere våben
I denne uge mødes gruppen af faste freelancere fra Berlingske Tidende i Journalistforbundets lokaler. Det er ikke første gang. Formålet med disse møder er at styrke sammenholdet.

Men samtidig bliver journalisternes solidaritet sat på voldsomme prøver, når Søren Østergaard Sørensen forhandler med freelancerne, en efter en.

Det kunne se ud, som om Berlingske sidder med gode kort på hånden. Kristian Melgaard erkender, at det er en vanskelig situation:

"Hvis for mange skriver under på kontrakten med Berlingske, så er slaget tabt. For så er det umuligt at lave en fælles aftale, og så kan man ikke fremover kræve at få ekstra betaling for videresalg."

Derfor er DJ også opsat på at tage skrappere våben i brug, siger Kristian Melgaard.

"Vi vil øge presset. Sagen er så principielt vigtig, at jeg ikke vil udelukke nogen midler. Jeg vil helst ikke i krig, men nogen gange er krigen nødvendig, hvis vi skal til forhandlingsbordet," siger han uden at ville konkretisere sine militære termer nærmere.

Uanset hvilke våben DJ har i baghånden, så vil andre danske arbejdsgivere inden for medie-verdenen følge slaget med spænding.

Retten til videresalg er eftertragtet.

Læs også: Truet på sit levebrød, Videresælgerne, Guldægget smadret og Truet journalistik.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen