Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:17 17.08.2021 Anna Sol Jørgensen

Ane Halsboe-Jørgensen: ”Den største opgave er at få landet et medieforlig”

”I forhold til det politiske forhandlingsforløb er den største opgave at få landet et medieforlig.”

Sådan siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til ’P1 Morgen’, efter at hun i går blev udpeget til ministerposten, som hun overtog fra Joy Mogensen.

”Det er afgørende for den frie presse, vores kritik af magthaverne og en kerne i vores demokrati, at vi har stærke medier. Det skal medieforliget sikre,” tilføjer Ane Halsboe-Jørgensen.

Medieforhandlingerne har været en varm kartoffel, der igennem to år er blevet fremrykket på ubestemt tid under coronakrisen. Inden sommeren lød det fra daværende kulturminister Joy Mogensen (S), at forhandlingerne vil gå i gang inden årsskiftet.

Mens medieordførerne fra Folketingets partier har presset på for at komme i gang med medieforhandlingerne, lancerede regeringen i maj et udspil, der skal styrke landets lokalsamfund.

I det udspil fremlagde regeringen også sit udspil til en kommende medieaftale med fokus på lokale og regionale medier ved blandt andet at flytte penge fra de nationale medier.

SENESTE NYT

Flere nyheder