Anders Riis-Hansen tilbage som dokumentarredaktør på DR1

Anders Riis-Hansen er tilbage på jobbet som dokumentarredaktør på DR 1 efter at have lavet dokumentarfilmen "Blekingegadebanden". Han forlod DR 1 i 2007 efter at have været tilknyttet kanalens chefredaktion siden 2004.

Anders Riis-Hansen afløser Søren Klovborg som dokumentarredaktør i DR 1's chefredaktion. Søren Klovborg er i stedet begyndt som projektleder på dokumentarredaktionen i København, men vil også selv lave programmer fremover, oplyser DR.

"Anders' evner som redaktør er lige så store som hans talent for selv at lave dokumentarfilm. Så vi er rigtigt glade for at have ham tilbage," siger DR1's chefredaktør Ulla Pors Nielsen.

Anders Riis-Hansen har blandt andet stået bag prisvindende dokumentarserier som "Høje Huse", "Drengene fra Vollsmose" og "Fødegangen".

0 Kommentarer