Anders Krab erkender fejl i forløb om udskældt rapport

Det var blandt andet en fejl at udlevere navne på ansatte i Berlingske Media til det konsulenthus, der udarbejdede udskældt rapport, erkender koncernchefen

”Det var for mig ret tydeligt, at der var nogle ting, jeg havde fejlhåndteret. Der var nogle dynamikker, jeg ikke havde ordentligt fat i.”

Sådan siger Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media, om baggrunden for at få konsulentvirksomheden Ulobby til at lave en omfattende kortlægning af artikler og opslag på sociale medier. Kortlægningen endte ud i en rapport, der den seneste uges tid har været bredt omtalt og ikke mindst kritiseret.

Rapporten blev bestilt af Anders Krab-Johansen i kølvandet på, at Michael Dyrby forlod sin stilling som chefredaktør for B.T. som følge af håndteringen af de anklager, der blev rettet mod ham i dokumentaren ’Metoo: Sexisme bag skærmen’. Den blev sendt på Discovery+ i slutningen af sidste år og kastede lys over kulturen på TV 2 i den periode, Michael Dyrby var chef på kanalen.

Både Michael Dyrby og Anders Krab-Johansen fik kritik for håndteringen af sagen. En håndtering, der indebar, at Michael Dyrby mere eller mindre gik i flyverskjul efter at have givet enkeltstående interviews, hvilket også affødte kritik fra chefredaktører i Berlingske Media-koncernen.

Det var på den baggrund, Anders Krab-Johansen bad Ulobby om at lave en undersøgelse af mediernes dækning af MeToo, og hvordan centrale personer i debatten har omtalt MeToo på sociale medier.

”Jeg tænker på det tidspunkt, at det kunne være godt at blive klog på nogle af de ting, jeg ikke så. Som jeg måske burde have set i hele den lange debat om MeToo, der går helt tilbage fra Sofie Lindes tale ved ’Zulu Comedy Galla’,” siger Anders Krab-Johansen.

Persongalleriet står for konsulenthusets regning

Det var op til Ulobby at stå for undersøgelsen og udvælge de personer, der skulle indgå i den.

”Rapportens udformning, konklusioner og persongalleriet står helt for konsulenthusets regning,” siger Anders Krab-Johansen.

Persongalleriet i undersøgelsen kom til at omfatte flere medarbejdere i Berlingske Media. Blandt andre optræder chefredaktørerne på Berlingske Medias udgivelser. Og på det punkt har Anders Krab-Johansen haft en finger med i spillet, fordi konsulenthuset har spurgt, hvem fra Berlingske Media der fylder i debatten om MeToo.

”Der hjælper vi dem med navne på chefer og redaktører i huset. Det er en fejl,” siger Anders Krab-Johansen.

Hvorfor er det en fejl?

”Det kan misforstås. Det kan forstås, som om at der var særlig opmærksomhed på dem. Men det er tænkt som at hjælpe konsulenthuset til at forstå, hvad det er for en type, der kan indgå i undersøgelsen.”

Rapporten er ifølge Anders Krab-Johansen endt med at omfatte omtrent 50 navne.

Konklusionerne er ubrugelige

Ifølge Anders Krab-Johansen havde rapporten to overordnede læringer, da han modtog den i starten af året. Ingen af dem blev brugt til noget.

Den ene handler om Anders Krab-Johansen selv:

”At for en person som undertegnede er det vanskeligt at begå sig på et medie som Twitter, fordi det er kendetegnet ved en høj grad af splittelse. Når man har et job, hvor man skal skabe forståelse, er det et svært værktøj at bruge,” siger han.

Den erkendelse var Anders Krab-Johansen allerede kommet frem til selv og havde forladt Twitter i december.

Den anden, som er den, der har skabt debat den seneste uges tid, er, at det havde været bedre for Berlingske Media, hvis huset havde talt med én stemme i sagen om Michael Dyrby.

”Det er den konklusion, der gør, at rapporten aldrig kommer videre fra mit bord. Det er helt umuligt at bruge den anbefaling til noget som helst. Hele vores pointe som mediehus er, at vores medier kan tale med rigtig mange stemmer,” siger Anders Krab-Johansen.

Rapporten blev lagt i skuffen indtil for halvanden uge siden, hvor Anders Krab-Johansen blev opmærksom på, at Frihedsbrevet ville beskrive den i en artikel.

”Da jeg bliver opmærksom på det, bliver chefredaktørerne informeret om det. De er oprigtigt kede af konklusionen at skulle tale med en stemme, og det er vigtigt for mig, at de ved, at den konklusion er konsulenthusets,” siger Anders Krab-Johansen.

Skaber kritik fra medarbejdere og optrædende

Alligevel skabte det røre, da Frihedsbrevets historie udkom, og der blev afholdt medarbejdermøder på Berlingske Medias redaktioner, hvor Anders Krab-Johansen svarede på spørgsmål om rapporten.

De tre medarbejderforeninger i Berlingske Media sendte i sidste uge et kritisk brev til koncernchefen om, at de fandt undersøgelsen uacceptabel, og for at ’udtrykke vores kritik af den personorienterede overvågning af medarbejderes rolle i dækningen af MeToo og Michael Dyrby-sagen’.

Det fik Anders Krab-Johansen til offentligt at beklage forløbet over for medarbejderforeningerne. Siden er der kommet flere historier om rapporten, hvor Anders Krab-Johansen har givet enkelte interviews, men ellers afvist at stille op til interview med henvisning til, at der er tale om interne anliggender.

Det har fået medarbejderforeningen på Berlingske til i dag at sende et nyt kritisk brev til deres koncernchef, hvor de kritiserer ham for ikke at stille op til interviews.

Men den overordnede kritik af ikke at stille op er i Anders Krab-Johansens øjne forfejlet.

”Der er mange spørgsmål, som går helt ind i enkeltheder, som jeg ikke kan svare på pga. GDPR. Selve sagen er fin at få talt om, men enkeltnavne kan jeg ikke drøfte i offentligheden,” siger han og tilføjer, at han er glad for de stærke medarbejdere ’med en åben og direkte kommunikation’.

Han hæfter sig samtidig ved, at han i dag stillede op på konferencen KOM22, hvor han blandt andet svarede på spørgsmål om sagen foran forsamlingen af journalister og kommunikationsfolk. Det var dog ikke muligt for hverken MediaWatch eller Frihedsbrevet at få Anders Krab-Johansen i tale, efter at han havde forladt scenen.

”Naturligvis stiller jeg gerne op både internt og eksternt,” siger Anders Krab-Johansen.

Medarbejderne må have haft en anden oplevelse, siden de har sendt det brev?

”Den falder tilbage på mig,” siger Anders Krab-Johansen.

Har skabt mere uro, end den skulle

Der har været eksempler fremme, hvor debattører har kunnet skrive, at de optræder X antal gange i rapporten. Det, forklarer Anders Krab-Johansen, betyder blot, at deres navn er dukket op X antal gange, når der er foretaget en søgning i en database.

”Den her analyse handler på artikeldelen om antallet af artikler, der er udgivet. På sociale medier-delen er det, hvem der retweeter hvem, og hvem der liker hvem. Med mig som udgangspunkt. Den er tænkt til at hjælpe mig,” siger Anders Krab-Johansen.

Hvordan synes du, at den er lykkedes med det?

”Indtil videre har den bare skabt mere uro, end den skulle. Det er jeg den første til at være ked af.”

Begrundelsen om manglende fremlæggelse på grund af GDPR-regler har vakt undren. Ikke mindst hos Berlingske Medias medarbejdere. På et medarbejdermøde på Weekendavisen har Anders Krab-Johansen nemlig listet navnene på personerne i undersøgelsen op, mens han ikke gjorde det på de andre medier.

Og det var en fejl, erkender Anders Krab-Johansen.

”På Weekendavisen skulle jeg have været lidt mere forsigtig. Advokaten kom og talte med mig bagefter,” siger Anders Krab-Johansen.

Han uddyber, at det kun er ledelsen i Berlingske Media, der må læse rapporten i sin helhed. Det samme må tillidsrepræsentanter. Andre må læse de dele, hvor det handler om deres egne oplysninger.

De eksterne personer, der optræder i rapporten, er blandt andet Cecilie Beck og Jes Dorph-Petersen, som ikke anede, at de optrådte i rapporten, før de blev ringet op af en journalist i går. Dem har Anders Krab-Johansen nu taget kontakt til for at forklare, hvad der er op og ned, og begge stiller sig tilfredse med forklaringen.

”Jeg har fået en fuldt tilfredsstillende forklaring. Og – uden at skulle referere fra hans og min samtale – har jeg faktisk forståelse for Krabs disposition,” siger Jes Dorph-Petersen.

Interne møder har ikke været nok

I det hele taget er Anders Krab-Johansen ærgerlig over det billede, der er opstået af rapporten.

”Den del, jeg er mest ked af, er, at det fremstår som overvågning. Det er en analyse af ting, der er i mediebilledet. Det hele er fremme i forvejen. Det er en type rapport, som bliver brugt i alle virksomheder i forskellige former.”

”Det specielle for os er, at når man er et mediehus, er man både aktør og den omtalte. Hvis du er en fabrikant af for eksempel plastik, bliver det ikke blandet sammen på den måde. Vi er selv en del af mediebilledet, og det kan give anledning til misforståelser,” siger Anders Krab-Johansen.

Både sagen med Michael Dyrby og den her viser vel, at det bare skaber spekulationer, hvis man ikke stiller op og adresserer problemerne?

”De fleste glemmer måske, at jeg er journalist og har været chefredaktør på Børsen i mange år. Det bliver rigtig vanskeligt at kommunikere, når der er medarbejdere involveret. Kommunikationen bliver amputeret fra starten. Vi forsøger at finde en model for, hvordan man får kommunikeret på den ene og den anden måde,” siger Anders Krab-Johansen.

Det er noget, der sker med blandt andet den udskældte rapport og ’hjælp fra eksterne’, uddyber Anders Krab-Johansen. Et eksempel på det er ifølge Anders Krab-Johansen, at der blev gennemført et – med Pernille Holbølls samtykke – baggrundstjek af hende, før hun blev ansat som chefredaktør på B.T.

”Det kan godt være, at det lyder kontroversielt, men jeg ser det som rettidig omhu,” siger Anders Krab-Johansen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right