Anders Bording-prisen leder efter kandidater

Hvis du har en mening om, hvem der skal vinde specialmediernes fineste pris, er det nu, du skal give den til kende.

Hvis du har en mening om, hvem der skal vinde specialmediernes fineste pris, er det nu, du skal give den til kende.

I juni uddeler Danske Specialmedier den traditionsrige Anders Bording-pris. Men før dommerkomitéen kan give de to hovedpriser og de tre specialpriser, skal der en flok kandidater på bordet.

Derfor tager Danske Specialmedier nu imod indstillinger, og sidste frist for forslag er 15. marts. Der er mere information om prisen såvel som de præcise vilkår for at indstille på Anders Bording-prisens hjemmeside.

I 2009 gik Medieprisen til Kost & Ernæringsforbundets halvårlige magasin Spis Bare, mens 3F-journalisterne Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen fik Journalistprisen for deres afdækning af kviksølvskandalen i Grindsted – en artikelserie, som senere gav dem Foreningen for Undersøgende Journalistiks graverpris.

0 Kommentarer