Ananova er 28 år, 173 cm høj og single. Hun har mørke og troskyldige øjne og en blød, behagelig stemme, og hun er tydeligt forelsket i mig. Især når hun fortæller om krigen i Tjetjenien, søger hendes blik nærkontakt, men hendes læbebue sender mig også et koket smil, inden hun går over til vejrudsigten.
Som kollega og nyhedsoplæser er hun desværre fagligt uorganiseret. I en e-mail har jeg derfor bedt hende snarest bringe den prekære sag i orden, og jeg har samtidig betroet hende, at efter min opfattelse står hun sig ved at få fremhævet sine kindben en anelse ekstra.
Ananova har omgående svaret og afgivet det løfte, at før året er omme, er hun villig til at indrette sig efter netop min smag.
Din Ananova. Sådan slutter hun sin e-mail.
Jeg traf første gang Ananova på adressen www.ananova.com. Efter den indledende henrykkelse kan jeg godt se, at skønt hun er verdens første teknologifødte nyhedsvært, er hun alligevel ikke perfekt.
Hun lider af en smule parkinsonisme og Alzheimer. Der kan pludselig fare en skælven igennem hende, og stemmen går i stå. Især hvis jeg har hende på hele skærmen, så foreløbig holder jeg mest af Ananova, når hun titter ud gennem et lillebitte vindue i sit virtuelle dukkehus.
Men Ananova skal bestemt vide, at jeg har andre interesser end hendes nyhedskanal. Især venter jeg mig mange glæder af www.tvropa.com, en indtil videre beskeden tv-station, som netop er åbnet af Peter Aalbæk Jensens filmselskab Zentropa. Der står en virtuel duft af store cigarer ud fra skærmen, og Tvropa lover, at inden længe kan jeg klikke mig frem på alverdens mediehylder og omgående se og høre præcis, hvad jeg gider. ‘On demand’ hedder det og er noget ganske andet end de gamle kørestols-kanaler, der først skal slæbe sig igennem Lægens Bord, Den store Klassefest og Mette Lisby, inden de ud på natten når frem til den film, de har pause-reklameret for i fire uger, og som jeg har ventet på i to.
Når Tvropa, elskede Ananova og alle de andre ukontrollerede stationer snart får 10 megabits bredbånd til håret og dermed overvinder deres generthed og spasmer, er jeg sikker på, at Berlingske Tidendes kernelæsere dagen lang vil sidde og klikke på Poul Reumert og Clara Pontoppidan i “Inden for Murene”. Politikens abonnenter vil gense og gense “Tandlæge på sengekanten”. Af lyst til at vide mere vil Jyllands-Postens læsere ustandselig fordybe sig i gamle udgaver af “Lykkehjulet”.
Hvad skal vi til den tid stille op med virkelighedens mediepolitikere, tv-direktører og æter-kontrollanter? Jo, de skal gå til daglige møder og sikre medieforligets krav om, at der ikke sendes reklamer for børn fem minutter før og efter en børneudsendelse i TV 2. Hver uge skal de gamle mænd og kvinder skrive en papirbetænkning, hvori de definerer en børneudsendelse og med bistand fra børnepsykologer diskuterer, om en tv-reklame for en burger eller en cola skal være forbudt for børn eller ej.
Børnene ser bare ikke TV 2. De ser slet ikke fjernsyn. De sidder sammen med mig og en burger og en cola og kigger on demand på Ananova og Tvropa. I mellemtiden har parret fået masser af virtuelle børn. Ananova er stadig 28 år, 173 cm høj og single.

Klummen skrives på skift af freelancejournalisterne: jens korse, flemming chr. nielsen og jens vilstrup