Fortsætter finanskrisen, vil vi se desperate tiltag i mediebranchen, siger analytiker Henrik Schultz, Kaupthing Bank: »Det bliver stadig mere fristende for Mecom at sælge ud.« Han stiller spørgsmål ved Stiftens fremtid. (opdateret)

Finanskrisen har endnu ikke ramt de danske mediekoncerner direkte. Men det er kun et spørgsmål om tid. Bliver aktierne ved med at falde i værdi, så vil det direkte få betydning for medieselskaberne.
Det vurderer medienalytiker i Kaupthing Bank, Henrik Schultz:
»Det er 10.000 dollar spørgsmålet, hvor længe der skal gå, og hvor store aktiefald, vi skal se, før det rammer mediebranchen direkte. Men jo længere tid det varer, jo større risiko er der for, at det går hen og bliver en egentlig driftsøkonomisk krise. Altså at finanskrisen skifter karakter,« siger Henrik Schultz til Journalisten.dk.

Han understreger, at vi ikke er nået dertil endnu, men at det omvendt langt fra kan udelukkes.
»Jo længere tid den her krise fortsætter, jo mere eller mindre desperate tiltag vil vi se. Og det ikke kun fra medieselskabernes side, men fra alle, som er presset af bankerne og aktionærerne. Og jo mere de er afhængige af bankfunding, jo mere desperate vil de reagere,« siger han.

Ifølge Henrik Schultz kan det betyde, at medieselskaber som Berlingskes ejer, Mecom Group, bliver tvunget til at sælge ud.
»Som det ser ud netop nu, så er der ikke noget, der tvinger Mecom til at sælge ud af sine aktier. Men det er klart, at jo længere tid aktiekrisen fortsætter, og jo mere aggressive køberne bliver – som vi ser det med de potentielle norske købere – jo mere i øjenfaldende bliver skævheden. Og så bliver det fristende for Mecom at sælge til en rimelig høj pris,« siger Henrik Schultz.

Han peger på, at en lang række selskaber i Norge allerede har meldt deres interesse for at købe den norske gren af Mecom, Edda Media. For nylig var A-Pressen klar med et tilbud og konkret finansiering. Og senest i går meldte Adresseavisen ud med et konkret bud på visse dele af Edda Media.
»Nogle af de andre bydere har endnu ikke været i stand til at garantere finansieringen. Men jo mere aggressive de norske købere er, jo mere fristende bliver det for Mecom at sælge. Tvungne er de ikke, men der er ingen gyldig logik i denne tid. Det gælder ikke bare Mecom og andre medieselskaber. Det gælder enhver virksomhed i øjeblikket. Man vurderer frasalg af aktiver, som man i enhver anden situation ville have beholdt. Og det vil vi gradvist se flere eksempler på.«

Henrik Schultz er overbevist om, at der efterhånden er en del aktionærer i Mecom, som er så hårdt ramt af de historisk lave aktiekurser, at de bliver bedt af deres mæglere og banker om at sælge ud og realisere deres porteføljer.
»Og de vil gøre forsøget helt konkret, hvis der er nogle aktiver, de kan sælge til fornuftige priser.«

Af samme grund er Mecoms ledelse og dermed også David Montgomery i øjeblikket forpligtet til at undersøge alle muligheder for frasalg. Også selv om de ikke ønsker det.
»De er nødt til at gøre det i forhold til aktionærerne. Når nu flere melder, at de er interesseret i at købe dele af Mecom til relativt høje priser, så er ledelsen forpligtet til at forhøre sig. Og derfor har Mecoms ledelse frygteligt travlt med at snakke med alle dem, der viser interesse for Edda Media eller andre dele af Mecom.«

Når det gælder Berlingsk Media, så tvivler Henrik Schultz på, at det er realistisk for Mecom at realisere noget her.
»På godt og ondt er der ikke nogen særligt interesserede købere i Berlingske. Mecom har godt nok ikke beskrevet nøjagtigt deres bogførte værdier for de enkelte aktiver i Berlingske-koncernen, men de værdier, der er knyttet op på Berlingske overgår langt en realistisk salgspris. Derfor er det umuligt at få en blot nogenlunde acceptabel salgspris for Berlingske. Endvidere vil et salg udløse et stort bogførbart tab i forhold til værdien af Berlingske, så derfor er det næppe realistisk med et salg.«

Henrik Schultz tilføjer dog, at også Berlingske er under pres for at generere flere penge. Ligesom de øvrige selskaber i Mecom.
»De kan bare ikke foretage de nødvendige udviklinger og investeringer, der skal til, på grund af at presset er så stort. Og det vil Berlingske fortsætte med at lide under i de kommende år. Godt nok har Mecom-ledelsen haft den opfattelse, at man har gennemført de tiltag i Berlingske, som var nødvendige. Foreløbig. Men det står tilbage, at Berlingske begynder at generere et overskud. Og jo længere man kører videre med underskud, jo større risiko er der for, at man gennemfører halvdesperate ting. Så det bliver i stigende grad vanskeligt at sige, hvad der kommer til at ske med Berlingske og Mecom.«

Kaupthing Banks medieanalytiker vurderer dog, at det virker som om, at Mecoms ledelse foreløbig tager finanskrisen med »fattet ro«.
»Der er heller intet, der peger på væsentlige nedskæringer i Berlingske. Til gengæld burde man for længe siden have diskuteret, om titelporteføljen er den rigtige. For to-tre år siden kunne man med rette have overvejet, om man skulle nedlægge medier som Stiften, Erhvervsbladet og B.T. Med sammenlægningen af redaktionerne er det nu ved løse sig. Det er i hvert fald positivt at man ikke længere opretholder de enkeltstående redaktioner og bladhuse,« siger han.

Henrik Schultz mener, at Berlingske ikke længere har grund til at overveje en lukning af BT, men Mecom bør dog hele tiden se på, om koncernen har de rigtige titler.

»Men må i hvert fald spørge sig selv: Hvorfor må Berlingske bare have så mange titler? Stiften kan man stadig godt diskutre. Men omvendt er det klart, at jo mere du centraliserer distributionen, slår online sammen med offline etc., jo mere bliver det det samme hus. Dermed opnår man store synergier og besparelser. Og det er det helt rigtigt for så stort et hus som Berlingske.«

Schultz er derfor af den opfattelse, at David Montgomery har gjort alt det, »man skulle gøre« siden overtagelsen af Berlingske.
»Og da der ikke er noget realistisk at få ud af et salg i dag, så må man stå krisen igennem, og så håbe på, at de finansielle markeder finder en vis ro.«

Læs også: Bydere flokkes om Mecom.