Analyser og anbefalinger

ANMELDELSE. ”Man hører for sit indre øre Anna Libaks insisterende turborøst, båret af viden og engagement, som en fin drivfjeder hele vejen igennem,” skriver Johs Lynge, som anmelder 'Forstå populismen'
22.06.2018 · 14:13

Af: Johs Lynge

Bog: Forstå populismen! 

Forfatter: Anna Libak

Forlag: Gyldendal (190 sider, 100 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Følger man lidt med i, hvad der produceres på nyheds-aktualitetssiden i radio og tv for tiden, har man næppe overset Anna Libak, der, efter sin afgang fra Berlingskes chefredaktion sidste år, boltrer sig passioneret i programmer på Radio24syv, DR2 og i klummer i Ekstra Bladet. En bog er det nu også blevet til, og har man appetit på mere udenrigspolitisk analyse tilsat prægnante personlige kommentarer, er der serveret i form af ’Forstå populismen!’. Skulle nogen have enten undervurderet, fejldiagnosticeret – eller kapituleret over for – dette omsiggribende politiske fænomen, er der hjælp at hente i dette både pædagogiske og polemiske skrift. 

Her står den på geopolitisk analyse af populismens fødsel og fremfærd i kølvandet på Murens fald, og vurderingen lyder, at vi næppe har set det værste endnu, medmindre man gør sig klart, hvad man står over for i de traditionelle borgerlige og centrum-venstreorienterede partier. Ifølge Libak er de nyere populistiske partier (mis)fostret af den globalisering, der tog fart efter østblokkens kollaps, hvor en stemning af ideologisk uovervindelighed bredte sig i Vestens politiske elite, eksemplificeret i en tale, Tony Blair holdt i 90’erne, hvor det blandt andet lød:

”Vi er alle internationalister nu, hvad enten vi kan lide det eller ej.”

Denne tankegang (med blind tro på en liberal-demokratisk verdensorden med frihandel og robuste overnationale organisationer som EU, FN, WTO og så videre) kalder Anna Libak ”globalisme”. En verdensanskuelse, der, konstaterer hun, med tiden fik et mere eller mindre diffust modspil kaldet ”anti-globalisme” i form af populistiske partier og et kontant modspil fra ikke-vestlige, autoritære stormagter. Spørgsmålet er nu, hvad Blair og hans arvtagere i London, Berlin, Bruxelles etc. skal stille op med deres globalisme over for dens modstandere, og hvordan man dæmmer op for finans- og flygtningekriser, der er guf for anti-globalister, fremover (klimahåndtering får vente).  

Libak leverer lærerige geopolitiske perspektiver på Kina, Rusland, Tyrkiet, Brexit, Trump og hele perlerækken af populistiske europæiske partier, der alle på forskellig vis profiterer på Vestens gradvise svækkelse siden årtusindskiftet, hvor andelen i den globale økonomi er faldet, og migrationen og integrationsproblemerne steget.

Men der er andet end forstemmende analyse at få. For Libak har en række gode råd i ærmet til politikerne og andre bekymrede/rådvilde sjæle, der vil give populismen et kvalificeret og effektivt modspil. Hvad de råd går ud på, kan man med et udmærket udbytte få åbenbaret, hvis man investerer i denne lille bog. Men er man aldeles afvisende over for ændringer af internationale konventioner og kritik af universel, solidarisk humanisme, er man hermed advaret. 

Anna Libak fungerer i bogformat. Her hører man for sit indre øre hendes insisterende turborøst, båret af viden og engagement, som en fin drivfjeder hele vejen igennem. 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04