search

Analyse: Skal globale nyheder have en dansk vinkel?

Danske vinkler og danske kilder fylder mindre i udenrigsdækningen, end man skulle tro, skriver Kresten Roland Johansen fra DMJX i denne analyse.

Vi kender rubrikkerne: ”Dansker såret i terrorangreb”; prioriteringen af den lille danske succeshistorie: ”Et lille stykke Danmark i Shanghai"; den danske ruslandskender, som forklarer og analyserer mordet på den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov; og journalisten, som i dækningen af EU's energiunion spørger: "Hvad kan danske firmaer bruge EU's store ord til?"

I fagsproget hedder det domesticering. Det handler om, at journalisten forsøger at skabe en oplevelse af nærhed, identifikation og væsentlighed til begivenheder langt herfra. Virkemidlerne er danske vinkler, danske kilder, dækning on location.

Men hvor udbredt er fænomenet i de danske medier? Skal globale nyheder partout domesticeres for at være nyhedsværdige? Det kaster en ny forskningsrapport – Mediernes (nye) verdensbilleder – lys over. Og svaret er – lidt overraskende – nej. Domesticering er ikke et gennemgående træk i de 543 udvalgte artikler, som analysen bygger på.

I projektet har en række forskere og undervisere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blandt andet analyseret syv dages udlandsdækning i februar-marts 2015 i de toneangivende danske medier. Analysen er indsnævret til dækningen af Kina, Indien, Rusland, Mexico, Vietnam, Brasilien, Indonesien, Nigeria, Kenya og Sydafrika. Der er tale om et bredt udvalg af vækstlande eller tidligere vækstlande – af nogle i dag kaldet tærskellande. En gruppe lande, hvis dækning ikke tidligere er analyseret særskilt.

Analysen viser, at blot 16 procent af artiklerne har en dansk vinkel; at Danmark optræder som primært land i 10 procent af artiklerne; og at danske kilder optræder i 18 procent af artiklerne.

Nogle af de danske kildevalg bidrager til domesticering, mens andre blot er det naturlige professionelle kildevalg, fx når Margrethe Vestager i sin egenskab af konkurrencekommissær udtaler sig på vegne af EU. Langt hovedparten af dækningen er med andre ord klinisk renset for danske kilder, vinkler og direkte aflæselige interesser.



 

De tunge drenge løber med opmærksomheden

Men hvad viser analysen af dækningen – et spadestik dybere ned? Rusland og Kina dækkes massivt, mens stort set alle øvrige tærskellande dækkes sporadisk eller slet ikke. Kina dækkes emnemæssigt bredt, og nyhederne prioriteres, uden at der partout skal være danske eller vestlige vinkler og perspektiver. Vi finder historier fra Kina om, at antallet af vilde kæmpepandaer stiger; at der bygges en ny mega-lufthavn; at Kina strammer grebet om internetkritikerne, og at Kina vil investere i en ny Silkevej. Kina er med andre ord interessant i sig selv. Dækningen af Rusland er endnu mere omfattende – og ensidig. Der er her overvejende tale om brændpunktdækning;

hårde nyheder om mordet på en kendt systemkritiker, krigen med Ukraine, historier om sikkerheds- og energipolitik.

Hvad kan forklare disse forskelle? Hårde nyheder fra Rusland om energi- og sikkerhedspolitik er indlysende væsentlige for Danmark – i sig selv. De behøver ikke domesticerende virkemidler. Men andre hårde nyheder, fx om valget i Estland, og hvordan valget påvirkes af krigen i Ukraine, er mindre selvindlysende at bringe – og bringes alligevel uden brug af danske vinkler og kilder. Det samme gælder dækningen af Kina. Vi har spurgt en række toneangivende danske redaktører, hvilke prioriteringer der ligger bag dækningen af landene. Flertallet svarer, at man aktivt tænker i – og opfordrer journalisterne til at tænke i – danske

vinkler og danske cases. Specielt TV2 og Ritzau toner rent flag. Der skal helst være en dansk vinkel, og det skal være relevant for danskerne. Men samtidig fortæller andre redaktører, at tankegangen ligger flere journalister, ikke mindst korrespondenterne, fjernt. For flere – både journalister og redaktører – er det et mål i sig selv at skildre, hvad der sker ude i verden. Kina-dækningen forklares således med, at der er sket en markant politisk vægtforskydning. Kina opleves som en stormagt og dækkes som sådan – som modpol til USA. Det fører til en bred og varieret dækning, som ikke domineres af domesticerende (legitimerende) virkemidler. Rusland ”står selv for festen”. De ”forsøger at skræmme livet af os”; Dækningen af Rusland er opnormeret pga. hvad nogen kalder den nye kolde krig. Der bliver derfor tale om en forudsigelig og ensidig dækning af brændpunktbegivenheder af sikkerhedspolitisk interesse. De tunge drenge løber således med opmærksomheden, mens de øvrige lande, herunder Indien, næsten er usynlige.

Betyder det noget?

Er det et problem at bruge domesticerende virkemidler? Næh, det er en helt naturlig del af den journalistiske værktøjskasse. Selvfølgelig skal der dækkes med danske vinkler og bruges danske kilder. Men balancen betyder noget. Hvis domesticering bliver et nyhedskriterium i sig selv, er konsekvensen, at historier ikke fortælles – at områder ikke dækkes. Umiddelbart kan man derfor glæde sig over, at domesticering ikke – i hvert fald ikke generelt – i det analyserede mediebillede er et dominerende kriterium. Men hvis forklaringen findes i brændpunktdækning og stormagtsdækning, er der en pris at betale. Selvfølgelig skal brændpunkter dækkes, og for en stund bliver vi meget klogere på fx den myrdede russiske oppositionsleder, Boris Nemtsov. Men når det løber med opmærksomheden, ligger resten hen i mørke. Der er en verden, som ikke fortælles.

Kresten Roland Johansen er project Manager ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles Internationale afdeling. Han er sammen med en række kolleger aktuel med forskningsrapporten Mediernes (nye) verdensbillede

Du kan downloade hele rapporten her: https://www.dmjx.dk/sites/default/files/pdf/viden_og_innovation/artikler_og_rapporter/mediernes_nye_verdensbilleder.pdf

Kommentarer
1
Uffe Gardel
31.05.16 16:47
Dejligt at danske medier er
Dejligt at danske medier er blevet så internationale. Det pudsige er, at reglerne for mediestøtte ikke er fulgt med; de er stadig temmelig vadmelsklædte i deres forståelse af journalistik. Ifølge bekendtgørelsen om mediestøtte gives der således støtte til medier "der har et indhold, som er redigeret til et dansk publikum og består af beskrivelser af danske samfundsforhold eller har et dansk perspektiv på udenlandske begivenheder." Der er med andre ord nærmest lovkrav om en dansk vinkel. Måske var det en formulering man skulle se at få moderniseret.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen