En ny analyse retter et usædvanligt hårdt angreb på Rigsrevisionens beretning om TV 2 og taler direkte om politisk bestillingsarbejde, der har til formål at miskreditere direktion og bestyrelse. (opdateret)

Det er Morten W. Langer, redaktør for Nyhedsbrev for Bestyrelser, der har gennemgået TV 2's regnskaber for 2007 og første halvdel af 2008, og han hæfter sig først og fremmest ved en række økonomiske og forretningsmæssige tiltag, der er langt mere sunde end fremstillet af Rigsrevisionen.
Udeladelserne er ifølge Morten W. Langer så iøjnefaldende, at han har svært ved at se det som tilfældige fejl:

"Meget tyder på, at Rigsrevisionens beretning om TV2's økonomi er et stykke politisk bestillingsarbejde, som især har til formål at miskreditere den tidligere direktion og bestyrelse for TV2, samt at give politikerne et alibi og retfærdiggøre det politisk godkendte statslån til TV2, selvom det skete på et tvivlsomt og misvisende grundlag," skriver Langer i indledningen af sin analyse.

Den økonomiske krise på TV 2 er blevet udlagt som en konsekvens af dårlig ledelse fra Per Mikael Jensens og Anders Kronborgs side. Men det er ifølge Langers analyse et uretsmæssigt billede, som Rigsrevisionen bærer et stort anvar for.

"Rigsrevisionens gennemgang indeholder ingen forretningsmæssige vurderinger af de betydelige investeringer i 2006 og 2007, hverken i form af analyser af rentabilitet eller cash flow over en periode. Faktum er, at investeringerne i dag holder TV2 oven vand, da selve TV2's hovedkanal og reklameindtægterne er faldet sammen. Uden de gennemførte investeringer, havde TV2's økonomi i dag været katastrofal," skriver Langer.

Han refererer også til en undersøgelse, som Journalisten bragte i foråret, der fortæller hvordan TV 2's økonomi blev udskreget som langt dårligere, end den reelt var, og han konkluderer, at politikerne ydede statslånet til TV 2 på et mangelfuldt grundlag – og antyder altså, at Rigsrevisionen efterfølgende er blevet tildelt rollen som skraldemand i forhold til politikernes fejltrin.

Læs hele Morten W. Langers nye analyse her.