Til trods for den økonomiske krise, så går det godt for kommunikationsbranchen. I løbet af de sidste tre år er driftsresultatet i snit steget med hele 27 pct, fremgår det af ny analyse blandt 25 udvalgte kommunikationsvirksomheder.
Særligt i de seneste to år har indtjeningen været fornuftig med nøgletal, som mange andre brancher vil skele misundeligt til. Og formanden for Public Relations Branchen, Morten Grøn, der repræsenterer 30 større bureauer, er da også optimistisk:
»Branchen er kommet fint, men ikke umærket gennem krisen. Vi oplever ikke turbotider, men de fleste klarer sig godt igen,« udtaler Morten Grøn til Erhvervsbladet, der sammen med Berlingske Research har gennemført analysen på baggrund af de seneste tre årsregnskaber fra 25 udvalgte kommunikationsvirksomheder.
Branchen består i øvrigt ikke længere overvejende af tidligere journalister, men får flere akademiske eksperter udi sprog, kommunikation, samfundsforhold og medievidenskab.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.