“Jeg tror, de har fat i noget rigtigt.”

Sådan siger Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, om et kommunikations-fænomen, der har fanget hans opmærksomhed i den aktuelle valgkamp: Socialdemokratiet er langt mindre angrebslystne i deres retorik, end de plejer at være, viser optællinger, han har foretaget.

“Jeg tror, at Socialdemokratiet har fattet, hvilken vej vinden blæser. Mange vælgere er trætte af den der evindelige angrebs-retorik. Jeg vil egentlig sige, at angrebs-retorikken allerede var forældet ved sidste valg,” siger han.

I en mini-serie på Journalisten.dk fortæller tre observatører om nye K-tendenser i valgkampen. En af dem er Christian Kock. I går bragte vi et interview med tidligere spindoktor Henrik Kjerrumgaard.

V angriber tre gange så meget

Christian Kock henviser til den første tv-debat mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen hos DR 31. marts. Her foretog han en optælling, der viste, at Lars Løkke Rasmussen afbrød 12 gange, mens Mette Frederiksen gjorde det fire gange.

Løkke angreb desuden Frederiksens politik 15 gange, mens Frederiksen angreb Løkkes politik fire-fem gange, alt efter hvad man definerer som et angreb.

“Jeg har bidt mærke i, at Socialdemokratiet – før valgkampen blev skudt i gang – sagde, at de lægger vægt på, at de vil ikke skændes. At de ikke hele tiden vil angribe den anden part, men i stedet vil lægge deres egen politik frem,” siger Christian Kock.

Han henviser til en udtalelse fra Mette Frederiksen.

”I kommer ikke til at se et Socialdemokrati i denne valgkamp, der hakker på alle. Vi lægger op til bredt samarbejde og vil holde fokus på vores egen politik,” sagde hun, mens hun live streamede fra sit hjem 7. maj.

Omvendt blev en såkaldt debatmappe fra Venstre lækket i april. I manualen lagde Venstre vægt på, at deres folketingskandidater skulle køre hårdt på Socialdemokratiet i debatterne.

”Angrebsretorikken er blevet gennemskuet”

Socialdemokratiets skifte er ifølge Christian Kock interessant, fordi den politiske retorik i et par årtier har været præget af især to komponenter: Svar udenom, og angrib modparten.

“Det har muligvis været smart de første par år, man gjorde det – i Anders Fogh Rasmussens tid. Man var ikke så vant til det. Man syntes, det var imponerende, og at det virkede stærkt. Men mange er trætte af det nu og bliver direkte stødt væk af det,” siger Christian Kock.

Han forklarer, at der mangler forskning i, hvordan vælgerne modtager angrebsretorikken. Men han foretog selv et eksperiment i 2015, hvor han undersøgte unge menneskers reaktioner på en tv-debat mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.

Undersøgelsen fandt sted på Rødding Højskole i Sønderjylland 11. juni, mens tv-debatten stod på.

“Der så vi, hvordan Løkke kørte helt uhæmmet med angrebsretorik. Han nævnte det, der var deres store salgsnummer dengang – nemlig løftebruds-retorikken – ni gange,” siger Kock.

Helle Thorning-Schmidt holdt sig heller ikke tilbage: “Hun var næsten lige så slem,” siger han.

Røde elever irriterede over Thorning

Eleverne skulle nedskrive deres reaktioner, mens de så debatten, og angive tidspunkter, så man kunne sammenholde deres reaktioner med, hvad de to politikere havde sagt.

”Det var helt entydigt, at højskoleeleverne reagerede meget stærkt mod angrebs-retorikken. De syntes, det var latterligt, at Løkke skulle blive ved med at køre på løftebrud. At de nedgjorde hinandens politik, i stedet for at tale om deres egen politik. Og at de snakkede om fortiden,” forklarer Kock.

Irritationen var uafhængig af politiske tilhørsforhold, fortæller han.

“De borgerlige elever var skide irriterede over Løkkes angrebs-retorik. Og de venstreorienterede elever var skide irriterede over Thornings angrebsretorik,” siger Christian Kock.

Alternativet var frontløbere

Bevægelsen væk fra angrebsretorikken startede ifølge Christian Kock i 2015, da Alternativet gik til valg med en række debat-dogmer. Ét af dem lyder:

“Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er.”

“De ønskede en ny politisk kultur, og dét fik de en ret betydelig succes på. De fik langt større tilslutning, end alle kommentatorerne havde troet,” siger Christian Kock.

Men angrebsretorikken er langt fra død endnu.

“Den der med, at Socialdemokratiets pensionsudspil er alle tiders største bluff-nummer, har vi fået mange gange fra Løkke. Og vi har fået de samme angrebssætninger fra andre Venstre-folk. Det er, som om de er meget koordinerede med at komme med de samme angrebspunkter,” siger han.

Kock: Unge vil se fremad

Christian Kock vurderer, at især unge vælgere har svært ved at bruge angrebsretorikken til noget.

“De unge vælgere er jo dem, der skal være her i fremtiden. Især førstegangsvælgere vil gerne vide: Hvad vil du? Hvordan forholder du dig til de problemer, vi står over for i fremtiden? Men de gider ikke høre dig rakke ned på modpartens fortiden eller skamrose din egen fortid,” siger han.

I april publicerede Jyllands-Posten resultatet af en undersøgelse, der viste, at tilliden til politikere er faldet markant. I 2007 havde 70 procent af vælgerne ”meget stor” eller ”ret stor” tillid til politikerne. Tallet var i 2019 faldet til 29 procent.

Og Christian Kock tror, angrebsretorikken er en medvirkende faktor.

Et survey fra 2016 kunne tyde på det. Epinion foretog en undersøgelse for DR Nyheder om politikerlede. 51 procent af vælgerne svarede, at de havde oplevet politikerlede inden for det seneste år. 15 procent af dem angav dårlig tone i den politiske debat som årsag, mens 15 procent angav udenoms-svar som årsag.

Politikerleden var dog langt større blandt de ældre: 70 procent af dem på 56 år og derover havde oplevet politikerlede inden for det seneste år, mens tallet var nede på 22 procent blandt de 18-34-årige.