To værter, der sludrer. Enten med hinanden, med en gæst eller en lytter. Hvis det er dit hovedindtryk af de to public service-tilbud P1 på DR og Radio24syv, så tager du ikke fejl.

En stikprøve af cirka 80 timers radioudsendelser viser, at mængden af dialog i studiet samt studieinterviews udgør en markant højere andel af den samlede public service-sendeflade i 2015 end i 2007.

Der er målt på uge 8 i 2007 for P1’s vedkommende (dengang fandtes Radio24syv ikke) og i uge 8 i 2015 for begge stationers vedkommende.

For P1 gælder, at monologisk tale (oplæsning), reportage, interview uden for studiet, dokumentar og radiodrama er mere end halveret på de syv år.

Der er forskel på de to kanaler: Selv om P1 sender meget mere dialog i 2015 end i 2007, er der stadig dobbelt så meget dialog på Radio24syv end på P1 i 2015.

Forklaringen på, at der er mere dialog på P1, skal blandt andet findes i nedlæggelsen af P1’s montageafdeling ved årsskiftet 2008.

Den blev udløst, da byggeriet af DR Byen i Ørestaden overskred budgettet med 170 millioner kroner, og DR måtte spare overalt.

Beslutningen blev kritiseret for at ødelægge Danmarks prisbelønnede journalistiske kulturarv. 

Chefredaktør på montageprogrammet ’DokumentarZonen’ Thomas Ravn-Pedersen mente, der ville komme mindre kritisk journalistik i radioen, og professor på RUC Ib Poulsen bemærkede, at ingen andre medieinstitutioner havde ressourcer til at producere så tidskrævende et format.

Med reduktionen af de monterede former som montagen og radiodramaet er public service-medierne i deres forsøg på at nå bredt ud reelt blevet smallere i deres udbud.

Freja Sørine Adler Berg

Udviklingen fortsatte. Fra oktober 2014 blev alle programmer på P1 live mellem klokken 6 og 18 på hverdage. P1 gav plads til mere live dialog og et mindre redigeret udtryk. Med kanalomlægningen nærmede P1 sig opkomlingen Radio24syvs programprofil.

Samlet er lytterinddragelse i centrum. Radio24syv har fra starten haft lytterinteraktion og sociale medier som en kerneopgave.

I DR’s public service-redegørelse fra 2007 og 2008 bliver interaktivitet med lytterne ikke nævnt, men i redegørelserne og årsrapporterne fra de følgende år viser de sociale medier sig som et mere og mere vigtigt element.

Filosofien er, at kun ved at forstå og opfylde publikums ønsker kan public service-institutionerne forblive relevante for en større del af befolkningen. Det forklarer blandt andet public service-forsker ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard.

Når brugerne bliver medskabere af programindholdet, anerkendes offentligheden – det vil sige de danske licensbetalere – som en aktiv medspiller i stedet for en passiv modtager. Dialog og interaktivitet går bedre i tråd med nutidens generelle menneskesyn end autoritær monolog.

Samtidig er udviklingen mediernes forsøg på at øge forståelsen og engagementet hos lytteren, idet dialog er den selskabelige omgangsform mellem mennesker.

Dialog i radioen har tilmed flere helt praktiske fordele. Dialog (især live) er billigere at producere end monteret radio, der kræver redigering, og dialog er fleksibel, idet den giver mulighed for at forkorte eller forlænge udsendelsestiden. 

Men man kan med rette spørge, om dialogen og lytterinddragelsen er af høj nok kvalitet. Bare fordi lyden kommer ud af radioen, betyder det ikke, at det er interessant, god journalistik – eller sandt, for den sags skyld.

Set i sammenhæng med reduktionen af de monterede former som montagen og radiodramaet er public service-medierne i deres forsøg på at nå bredt ud reelt blevet smallere i deres udbud.

Dermed har de svigtet en af deres vigtigste opgaver: At korrigere og udfylde de programtyper, de kommercielle radiostationer ikke laver.

Stikprøven er udarbejdet i forbindelse med et speciale om public service-taleradio på Medievidenskab på Københavns Universitet.

Freja Sørine Adler Berg er cand.mag. i medievidenskab med speciale i radio.

Hun har tidligere været praktikant på Radio24Syv og arbejdet der som produktionsassistent frem til juni 2015.