Tidligere spindoktor Henrik Kjerrumgaard ser en række tegn på, at politisk kommunikation er blevet mindre homogen. Nicolai Howalt

Godt 20 år med stramt styret blok-kommunikation på Christiansborg er slut, lyder analysen fra Henrik Kjerrumgaard, chefrådgiver i kommunikationsbureauet White Cloud. Han har en fortid som pressechef for Radikale Venstre og særlig rådgiver for Magrethe Vestager.

“Med Fogh kom kontraktpolitikken og dermed en diskurs om, at de partier, der skal i regering sammen, skal være enige i ét og alt. Den diskurs er definitivt brudt nu,” siger han.

I en mini-serie på Journalisten.dk fortæller tre observatører om nye K-tendenser i valgkampen. En af dem er Henrik Kjerrumgaard.

Han ser en tendens til, at kommunikationen er blevet mindre strømlinet, og at politikere i højere grad siger, hvad de mener.

“Vi har stadig to blokke, der står over for hinanden. Men der er ikke længere et krav om enighed i blokkene. Og der kan sågar være uenighed i statsministerens parti – det har i mange år været anset som en dødssynd,” siger Kjerrumgaard.

Tendens på tværs af partier

Henrik Kjerrumgaard ser tendensen udspille sig på tværs af partier.

”Morten Østergaard har sagt, at han kan finde på at stille mistillidsvotum til Mette Frederiksen. Enhedslisten har sagt, at de ikke vil pege på Mette Frederiksen, hvis hun går Radikale Venstres økonomiske vej. Og du har ‘full blown’ uenighed i blå blok,” siger han og henviser til diskussionen om asylstop.

Også internt i regeringspartiet er kommunikationen blevet mindre strømlinet.

”Vi har accepteret, at en statsminister lige pludselig smider en bog ind i valgkampen (‘Befrielsens øjeblik’, red.), hvor han flirter med idéen om en SV-regering og undsiger sig sine egne partifælder. Jeg kan ikke på stående fod huske en valgkamp, hvor en partileder så tydeligt går ud og siger noget, som hans partifælder ikke rigtigt har kendskab til,” siger Kjerrumgaard.

Mindre styring, mere politik

Alt i alt er der tale om et paradigmeskifte i den politiske kommunikation, vurderer han.

”Vi har nok sagt farvel til det at bruge kommunikation som et redskab, der kontrollerer valgkampen og kontakten med vælgere, og gået tilbage til, at politik – og det, politikerne mener – skal fylde mere.”

Og dermed er det i virkeligheden ikke en ny tendens, men en tilbagevenden til en mere ”gammeldags måde at føre valgkamp på”, mener Henrik Kjerrumgaard. En valgkamp, der – ifølge Kjerrumgaard – lægger sig op ad devisen ”Del jer efter anskuelser,” som den afdøde radikale politiker Viggo Hørup sagde det i 1800-tallet.

Den strømlinede blok-kommunikation har altså været en undtagelse, hvis man skal tro Kjerrumgaard. En undtagelse, der har varet i godt 20 år.

”Idéen om, at der ikke må komme et cigaretpapir ned mellem støttepartierne, kom, da Uffe Ellemann-Jensen blev skiftet ud med Fogh,” erindrer han.

Brudte dogmer

Henrik Kjerrumgaard beskriver i det hele taget en valgkamp, der har brudt med nogle kommunikations-dogmer.

Han peger på Lars Løkke Rasmussens tanker om en SV-regering og efterfølgende udtalelser. Noget, de fleste kommunikationsfolk ifølge Kjerrumgaard ville have kaldt et ‘no go’ for 10 år siden.

”Han siger, at han har rakt hånden ud til Mette Frederiksen, men at hun har smækket døren i hovedet på ham. Han har også talt åben om, at han ikke ligner en sejrsherre. For 5-10 år siden ville man nok have sagt: Det er ikke sådan, man skal gøre – en leder skal være stærk,” siger han.

Er tendensen godt nyt eller dårligt nyt set fra et demokratisk perspektiv?

”Jeg mener, det er sundt og godt. Og jeg vil ønske, at vi en dag kommer hen til det sted, hvor selv Christiansborg-journalisterne accepterer, at der godt kan være medlemmer i det samme parti, der ikke nødvendigvis mener det samme, uden at det er en stor historie,” mener Kjerrumgaard.