search

Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Gratisaviserne metroXpress, Nyhedsavisen og Urban havde større fokus på politisk substans end Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Det viser en ny undersøgelse, der har gennemgået samtlige artikler fra de fem aviser i en udvalgt uge.

Gratisaviserne metroXpress, Nyhedsavisen og Urban havde større fokus på politisk substans end Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Det viser en ny undersøgelse, der har gennemgået samtlige artikler fra de fem aviser i en udvalgt uge.

Ifølge opgørelsen, der er foretaget i uge 16 tilbage i 2007, kan man få mindst lige så godt et overblik over de politiske begivenheder ved at læse gratisaviserne som ved at læse Jyllands-Posten og et endnu bedre overblik end ved at læse Ekstra Bladet.

Det skriver cand. mag. i medievidenskab, Aske Kammer, i en ny analyse baseret på sit speciale.

"Gratisaviserne dækker de samme hændelser og det med en så solid faktuel forankring, at man som læser bliver bekendt med de vigtigste begivenheder i samfundet," noterer han i analysen, som netop er offentliggjort i Politiken.

Ifølge den empiriske opgørelse fokuserede gratisaviserne i omkring 40 procent af artiklerne på den politiske substans. Jyllands-Posten gør det til sammenligning i 34 og Ekstra Bladet i 24 procent af deres artikler.

"Mellem gratisaviserne og morgenavisen er forskellen ikke voldsom, men det er dog påfaldende, at de udskældte 'gratis nyhedsformidlere' fokuserer relativt mere på substans end de mere traditionelle aviser," skriver Aske Kammer.

Han påpeger dog samtidig, at gratisaviserne trods alt kommer til kort over for især Jyllands-Posten, når det gælder formidlingen af baggrundsstof.

"Der er betydelig mere baggrundsinformation i betalingsavisen, og ved at læse denne kan man som læser få et bedre indblik i de bagvedliggende faktuelle og politiske forhold. I det analyserede materiale i Ekstra Bladet forekommer baggrundsstof kun i et meget beskedent omfang."

Aske Kammer peger slutteligt på, at gratisaviserne ikke kan stå alene som de nyhedsmedier, der skal oppebære demokratiet.

"Og gør det da heller ikke," bemærker han.

Læs hele konklusionen her

Kommentarer
10
Jan Gralle
15.06.09 14:44
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans
Det er interessant at læse videre i Politikens artikel: »Gratisaviserne er dog i betydeligt mindre grad end de to andre aviser en politisk ressource for læserne ...« Så konklusionen går på hvordan »den politiske substans« dækkes af de forskellige medier ? og det mener jeg er et så diskutabelt begreb, at man skal se Aske Kammers materiale for at se, hvad han mener med det. Jeg kender fx Informations-læsere, som uden at blinke karakteriserer en Politiken-læser som politisk ignorant.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Hansen
15.06.09 15:43
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Halleluja

Tak til Journalisten, for igen igen at have demonstreret sin evne til at forholde sig kritisk til "historierne". En tilfældig studerende kommer med nogle bemærkselsværdige påstande, og Journalisten og Ritzau giver ham så fri taletid uden at stille et eneste undrende spørgsmål til manden. Ikke engang selv de mest banale forhold omkring hans metode må vi få kendskab til. HVORFOR IKKE ????

Er metoden monstro så latterlig som man aner. Hvordan defineres "politisk begivenhed" og hvordan defineres "politisk substans" og hvrodan defineres "baggrundsstof" og kan man vitterligt skelne soleklart mellem den slags.

Hvilken betydning kan det have hvor stor en procentdel af artikerle der har såkaldt substans. Hvad nu hvis der er tre gange så mange artikler i den ene avis som i den anden.

Hvordan opgøres en artikel om betalingsbalancen i JP's erhvervstillæg. Har den ingen relevans for borgerens forståelse for samfundets indretning, udviklingsretning, for forståelse af det politiske spil, hvilke politiske problemstillinger der er osv..

Eller er økonomi og erhvervsstof uden relevans for såkaldte "politiske hændelser"

Hvad betyder iøvrigt "overblik". Er det nok at læse Ritzau telegrammer, for dermed får man jo et fint overblik over hvad der er sket i dagens løb.  Hvad med tekst-tv giver det ikke også et fint overblik.

Denne "historie" må betragtes som latterlig, og monstro ikke også formålet med at bringe den primært er at miskreditere JP.

Kære, Jens Jørgen Madsen. Synes du selv det er en god og relevant historie du har fundet her. Synes du selv du forholder dig kritisk til Aske Krammer ??

Har du iøvrigt læst specialet, eller tager du bare mandens ord for gode varer ud af det blå ???

Fremhævet af Journalisten
Lars B. Jørgensen
15.06.09 17:06
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans
Til gengæld har Aske Krammer da et fantastisk morsomt navn. BTW: Optrådte det ikke i figurgalleriet hos Casper & Mandrilaftalen?
Fremhævet af Journalisten
Christian Barfoed
15.06.09 22:42
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Hej,

Aske Kammers undersøgelse og konklusioner er da skarpe nok til at de bør bekymre betalingsaviserne - og såmænd også min egen arbejdsplads ,som ikke er blevet undersøgt.

For er et af problemerne ikke, at vi på betalingsaviserne er for flittige til bare at bruge Ritzau-rullen som udgangspunkt, ligesom gratisaviserne er - for der er altså masser af "politisk substans" i Ritzaus dækning af det politiske stof - problemet er bare, at der som oftest ikke er nogen, der gider betale for at læse det, der er "politisk substans" i i en cand. mags optik.

Derfor er Aske Kammers konklusioner om at de "dårligt stillede" kan bruge gratisaviserne som et godt supplement, nok også for vidtgående, naiv og tør jeg sige pladder-romantisk.

For det forudsætter de "dårligt stillede" rent faktisk gider læse de historier med "politisk substans", når de bladrer gratisaviserne igennem. Og det tror jeg sgu' ikke de gør.

vh Chr.  Barfoed, B.T.. 

Fremhævet af Journalisten
Morten Hansen
16.06.09 12:26
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Men er det ikke bare naturligt at gratis-aviserne fokuserer på det stof, som de store morgenaviser undlader at dække - netop fordi det står i gratis-aviserne. Morgenaviserne skal jo give læserne noget, som de ikke bare kan gå ud og læse i en gratisavis.

I takt med at morgenaviserne skriver mere og mere om livsstil og bolig og både, så efterlader det vel banen helt åben til, at nye spillere kan gå ind og give oplysninger om 'alt det kedelige, som ikke sælger aviser'. Netop fordi gratisaviserne ikke skal sælge aviser, så kan de tillade sig det, som morgenaviserne ikke kan mere.

Fremhævet af Journalisten
Aske Kammer
17.06.09 08:09
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Sikken livlig debat.

Jeg skal gerne redegøre for metoden og fremgangsmåden, og jeg skal prøve at gøre det kort. At det ikke er med i min oprindelige artikel skyldes udelukkende pladsmangel i Politikens faste Analyse-format.

Min analyse omfatter alle artikler i de fem aviser i den pågældende uge, hvor der optræder politiske aktører i bred forstand. Altså alle artikler, som relaterer sig direkte til det politiske system. Dette betyder ligeledes, at en række samfundsrelevante artikler, som dog ikke direkte relaterer sig til det politiske system, er udeladt. Af hensyn til sammenligneligheden aviserne imellem har jeg kun inddraget hverdagsaviser.Jeg har kodet hver enkelt af de 706 udvalgte artikler (redaktionelt stof: 484 enheder; opinionsstof: 222) for en række parametre, herunder om det mest fremtrædende (men ikke nødvendigvis eneste) fokus er proces, person eller politik. Der er kodet for politik, når det mest fremtrædende fokus i artiklen har været den politiske substans i form af eksempelvis indhold i politiske udspil, konsekvenser af vedtagne regler, sammenligninger med udenlandske forhold, osv. Resultatet af disse kodninger er der redegjort for i analysen i Politiken. - Jeg kan desuden oplyse, at metroXpress står for 133 redaktionelle artikler, Nyhedsavisen 73, Urban 71, JP 169 og EB 38, og at JPs generelt er længst.

Hvordan en artikel om betalingsbalancen i JPs erhvervstillæg ville blive opgjort, afhnænger af fokus og formidling. Hvis der ikke optrådte min. en politisk aktør, ville den i første omgang slet ikke være inddraget - hvis den var inddraget, ville den sandsynlivis (men selvfølgelig afhængig af fokus) være kodet for politik. Erhvervs- og økonomistof er ikke uden relevans for samfundet og politiske hændelser, men min analyse er rettet mod artikler, som relaterer sig direkte (men ikke indirekte) til det politiske system, og udvælgelsen er sket på dette grundlag.

Der kan naturligvis være uenighed om, hvorvidt min fremgangsmåde er rimelig eller latterlig. I forhold til det, jeg har villet undersøge i mit speciale, vil jeg dog fastholde, at den er hensigtsmæssig. :-)

Hvad angår betydningen af "overblik", så betyder det - som jeg også skriver i min oprindelige artikel, men jeg skal gerne gentage det her - dels opdatering (at der informeres om, hvad der er sket), dels sammenfatning (at de vigtigste begivenheder udvælges og fremhæves som vigtige at vide noget om). På baggrund af mit empiriske materiale mener jeg helt klart, at gratisaviserne varetager denne funktion (ligesom tekst-tv, P3 Nyhederne og Ritzau-telegrammer i øvrigt også gør). Men som jeg også skriver, er dette gratisavisernes primære funktion i det politiske stof, for hvad angår borgerlig deltagelse i den politiske offentlighed og formidling af dybdegående baggrundsviden, kommer gratisaviserne til kort i forhold til især JP. Gratisaviserne kan give et lige så godt overblik som JP, men træde i stedet for betalingsavisen på andre demokratiske parametre, mener jeg ikke, de kan

Om de dårligst stillede rent faktisk læser det politiske stof i gratisaviser, er - så vidt jeg ved - ikke undersøgt. Det er der ingen empirisk viden om, og det er derfor muligt, at mine konklusioner på dette punkt er naive og pladder-romantiske; vi ved det ikke. At de er for vidtgående, mener jeg imidlertid ikke, da jeg udelukkende forholder mig til, hvad gratisaviserne stiller til rådighed, og hvem dette stof beviseligt er til rådighed for.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at mit speciale inden for den nærmeste fremtid - om ikke allerede - vil være tilgængeligt på Det Kongelige Bibliotek. Der skulle således være rig mulighed for alle for at læse mit uforkortede metodeafsnit samt hele analysen og de ræsonnementer, der ligger bag. God læselyst.

 

De venligste hilsner

Aske Kammer.

Fremhævet af Journalisten
Jesper Henriksen
17.06.09 09:18
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

»Jeg kan desuden oplyse, at metroXpress står for 133 redaktionelle artikler, Nyhedsavisen 73, Urban 71, JP 169 og EB 38, og at JPs generelt er længst.«
Citat af Aske Krammer.

 Så kan man da bedre forstå at betalingsaviserne er i problemer. Se på den relativt lille forskel mellem for eksempel metroExpress og JP på en uge.

 

Jesper Henriksen

Fremhævet af Journalisten
Jesper Hansen
18.06.09 16:27
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Tak for dit svar Aske Krammer

På baggrund af det du skriver skal jeg ikke kunne udelukke at dit speciale er ganske udemærket - men som speciale.

Jeg har derimod uendeligt svært ved at hvordan det kan retførdiggøre en overskrift: Gratisaviser slår JP på substans

 Der er jo iøvrigt intet overraskende over at tekst-tv, ritzau, gratisaviser og P3 kan give et godt overblik. Når de nu intet journalistisk arbejde laver , men nærmest blot referer dagens begivenheder - ja så må det jo ud fra dine definitioner naturligvis indebærer at de gøre dette ganske glimrende.

Hvis andre nyhedsformidlere skulle overgå dette, ville det jo indebære at de skulle bringe historier, som der reelt ikke er sket noget aktuelt med rent politisk. Det er naturligvis muligt at "skabe" politiske begivenheder selvom der intet nyt er sket "direkte" fra christiansborg, men det kan vel ikke være en målsætning.

Med andre ord; der er et nogenlunde fast antal historier med direkte forbindelse til politiske aktører. At medierne så efterfølgende også har nogenlunde det samme er vel næppe overraskende.

Selvom Ekstra bladet gør rimeligt meget ud af sporten, så rapporterer de trods alt ikke fra flere superligekampe end hverken JP, Politiken, Berlingske eller BT.

 

Alt hvad du skriver om at få de dårligst uddannede til at læse aviser og blive inddraget i den demokratiske debat lyder fint. Min anke er blot den hårde og sensationsprægede overskrift og de i artiklen nævnte linier om at på indholdssiden er det ca. same same om man vælger JP eller en gratisavis.

Let face it. Hvis du ikke havde postuleret dette både overraskende og kontroversielle (men efter min mening ikke dokumenterede) udsagn, ja så var der næppe nogen udover din familie og din vejleder der nogensinde havde hørt om dit speciale. Nu har du fået opmærksomhed på hos Journalisten, i Politiken og på andre nyhedssite rundt omkring. Og det er vel ikke helt dårligt for en nyuddannet der formentligt gerne vil have et job i mediebranchen på den ene eller anden måde.

Mit problem er således heller ikke så meget dig Aske, men derimod den fuldstændigt ukritiske, grænsende til det pinagtige,  artikel af Jens Jørgen Madsen.

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Aske Kammer
18.06.09 22:03
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

@ Jesper Hansen.

Tak for dine kommentarer. Det er godt at blive udfordret på sin måde at se tingene på; det sætter jeg pris på.

Hvad angår overskriften ”Gratisaviser slår JP på substans” her på journalisten.dk, så synes jeg personligt, at der er tale om en stramning i forhold til det, jeg skrev i min artikel i Politiken. Min oprindelige overskrift var ”Gratisaviserne – bedre end deres rygte”, som blev ændret til ”Gratisaviserne en gevinst for demokratiet”. Begge disse er, synes jeg, mere dækkende for det faktiske indhold i analysen, men jeg har omvendt fuld forståelse for, at tingene nogle gange spidsformuleres en anelse, når de formidles journalistisk.

Det er en god pointe, du har, mht. at der kun er et vist antal fodboldkampe at dække, uanset hvor mange artikler man skriver om dem (for nu at blive ved dit billede). Og hvis man som nyhedsmedie dækker samtlige fodboldkampe, så må man siges at have gjort, hvad man kunne, for at formidle et overblik. Men det er også vigtigt at huske, at det kun er på målt på formidlingen af overblik, jeg mener, at gratisaviserne matcher JP. Hvad angår opinionsstof og baggrundsstof, som er lige så vigtige demokratiske parametre at måle på, er JP bedre, og hvis man vil have disse dimensioner med, er det ikke hip som hap, hvilken avis man læser. Som jeg ser det, er det netop på disse områder, andre nyhedsformidlere kan ”overgå” gratisaviserne, osv.

Hvad angår det jobmæssigt strategiske i publiceringen af mine analyseresultater, så har du bestemt ret i, at det næppe skader, at så mange web-medier har taget historien. Men antydningen af, at argumentationen skulle være spidset til og formet efter at gøre mig mere interessant for eventuelle fremtidige arbejdsgivere, den må jeg godt nok melde pas til. Ligeledes mener jeg heller ikke selv, at der blot er tale om postulater, men på det punkt må vi måske enes om at være uenige. :-)

 

Bedste hilsner

Aske Kammer.

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
21.06.09 10:29
Re: Analyse: Gratisaviser slår JP på substans

Jesper Hansen skriver:  ”Der er jo iøvrigt intet overraskende over at tekst-tv, ritzau, gratisaviser og P3 kan give et godt overblik. Når de nu intet journalistisk arbejde laver , men nærmest blot referer dagens begivenheder - ja så må det jo ud fra dine definitioner naturligvis indebærer at de gøre dette ganske glimrende.”

Jeg har overvejet, om jeg i det hele taget burde svare – for udsagnet vidner ikke om den store kendskab til, hvad journalistik er. Men lad os så tage den for begyndere:

I bund og grund er klassisk journalistik netop at referere. Det kan være en begivenhed, det kan være en rapport, det kan være en konflikt, holdninger, værdikamp, whatever. En nyhed er også et referat. Og det er meget sværere, end man måske umiddelbart skulle tro. For der ligger i referatet en udvælgelse af, hvad der er væsentligt. Referatet skal samtidig fange læseren (en udfordring i sig selv), de rigtige kilder skal udvælges, fakta skal dokumenteres, sammehænge sandsynliggøres. Hvad der umiddelbart kan se ubesværet ud, er resultatet af et større journalistisk arbejde.

Herman Bang, vel forfaderen til journalistikken herhjemme,  beskrev det sådan her: ”For at finde paa Husraad maa man kende Ondet – og også derfor er det en Pligt at referere … Referater prædiker hverken Revolution eller Reaktion – de refererer Fakta, det er det hele”. Og prisbelønnede Niels Ufer tog langt senere tråden op i ’Den Nøgne Journalist’: ”Det er svært bare at være referent. Men andet og mere har vi ikke at have vores fag i”.

Det vil være lidt af en frækhed at påstå, at Herman Bang og Niels Ufer ikke bedrev journalistisk arbejde. Heldigvis har journalistik mange sider og facetter, og både Bang og Ufer bevægede sig til tider uden for referentrollen. Men det er en komplet misforståelse at hævde, at Ritzau, P3 og vi selv ikke laver journalistisk arbejde, når vi refererer. Referatet ER journalistik. Og med mere substans end i de tilfælde, hvor man som Jesper Hansen blot giver udtryk for en holdning uden at sætte den ind i en sammenhæng og uden at dokumentere påstandene.

Hver eneste dag foregår der på metroXpress en diskussion af, hvordan vi giver læserne de bedst mulige forudsætninger for at forstå og deltage i samfundsdebatten. Vi vælger de historier, de skal præsenteres for, vi tager ud i virkeligheden og refererer fra den, vi finder rapporter og refererer dem, vi forundres over noget og prøver at give svar videre. Vores ideal er det klassiske: Vi skal ikke fortælle læseren, hvad han eller hun skal mene. Men vi skal sætte læseren i stand til på det bedst mulige grundlag at danne sin egen mening. Vores læsertal – som p.t. er landets højeste med knapt 600.000 læsere – viser, at ganske mange sætter pris på vores indfaldsvinkel og respekt for læserens intelligens. Vores historier citeres – refereres – hyppigt af andre medier, hvad der vidner om, at vi også har vores helt selvstændige indfaldsvinkler til hverdagens begivenheder og er med til at sætte nyhedsdagsordenen.

Jeg påstår ikke, at vores medie rummer svar på alt. Jeg har stor respekt for, at man på andre medier går mere i dybden, og jeg følger interesseret med i, hvordan nogle medier forsøger at gå nye veje ved for eksempel at involvere læserne mere. Vores journalistik udvikler sig også og har løbende gjort det, siden vi kom på gaden første gang for snart otte år siden. Jeg påstår heller ikke, at man kan undvære andre journalistiske genrer som anmeldelsen, kommentaren, analysen, lederen, og hvad der ellers er udtryk for holdninger og egentlig agitation. De optræder også hos os, men de er ikke kernen i vores tilgang til journalistikken. Den plads har det troværdige og dygtigt journalistisk formidlede referat stadig.

Venligst,
Susanne Sayers
Redaktionschef
metroXpress

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen