Kernelytterne til P1 var som sædvanligt i begyndende panik, da kanalen ændrede programfladen ved overgangen mellem september og oktober i år. Lytterne hører til de medieforbrugere, som er traditions- og kvalitetsbevidste, og de er formentlig blandt de DR-brugere, der er mest kritiske over for forandringer. Det ligger i segmentets alder og struktur.
Men bekymringerne bør ikke transformere sig til et ramaskrig, for der er tale om et ”facelift” – altså en opgradering af noget kendt. En revision og ikke en reformation af kanalen. P1 består som et kvalitativt, indsigtsgivende, men også konventionelt og analogt tænkt medie. Hvorfor så denne tilbageholdenhed med ændringer, mens mediemarkedet generelt befinder sig i en tidsalder af nervøs, eksistentiel forandring?
For det første er P1’s lyttergruppe en moden/ældre målgruppe. Kanalens gennemsnitlige lytter er cirka 58 år. Den lytterprofil efterspørger alene qua sin alder ikke revolutioner. Og slet ikke i en tid, hvor DR i de fleste af sine tilbud følger den folkelige tække og det allerede kendte mål om at nå ud til ALLE. Det gør, at der i mange af DR’s kanaler kun er en lille forskel på public service og kommercielle medier. Den traditionelle public service-lytter klamrer sig derfor til P1 alene i frygten for det ukendte.
For det andet er kanalen ikke truet konkurrencemæssigt. Nogle har tolket ændringerne på kanalen som et svar på en trussel fra Radio24syv. Det er en vild overdrivelse. I virkeligheden tror jeg ikke, at P1 interesserer sig voldsomt for Radio24syv. De opererer i to vidt forskellige markeder. Ud over det helt forudsigelige dyk i, at også en taleradio MÅ tabe markedsandel (lyttetid) og dækning (antal lyttere), når der kommer en aktør på banen, er P1 stadig den totaldominante i tale-genren.
I en tilfældigt udvalgt uge (uge 38) nåede P1 i årene fra 2011 (sidste år uden konkurrence) til 2014 henholdsvis 17,7, 13,0, 14,7 og 15,1 procent af den danske befolkning over 12 år. I Radio24syvs tre års eksistens nåede den nye radio i den samme uge 6,0, 6,7 og 8,1 procent af den danske befolkning over 12 år. I uge 38 var P1’s ugentlige lyttertal 724.000 og Radio24syvs 390.000.
Selv om Radio24syvs lyttertal er stigende, er det stadig langt fra målet på de 500.000, og der er ikke væsentlig tilbagegang for P1. Taleradio har i konkurrenceperioden fået 100.000 flere lyttere, inden DR’s monopol blev brudt.
Her er tale om fred og markedsdeling. P1 udgår fra den kulturradikale tradition fra 30’erne til 70’erne. Kritikere, socialpessimister og røde lejesvende (i tidsåndens tempererede udgave). Radio24syv er i grove træk en del af 80’er- og 90’er-traditionen. Ironikere, værdirelativister – og genfødte liberalister (i tidsåndens tempererede udgave).
For det tredje er P1 begrænset til at udvikle sig inden for kendte profiler og kendte ressourcer – altså uden nye midler og nye ansatte. Det kan ses i den nye planche. Selv om mange udsendelser er flyttet, er nedlæggelser af programmer relativt få.
De forandringer, der sker nu på P1, er en fortsættelse af en grundlæggende, gammel strategi. Kanalen bevæger sig fortsat fra at være indholdsformateret til at være flow-formateret. I gamle dage måtte man jagte kendte programmers skiftende sendetider. I dag lægges indholdet i stigende grad i programflader. Hensigten med flow-tænkning er at fastholde lytterne i et medieunivers, hvor de har lyst til at være. Flow-tankegangen handler om at friste dem til at blive på kanalen, fordi der nu eller lige om lidt kommer noget, de gerne vil høre.
Det er efterhånden en del år siden, at P1 valgte at indføre ægte flow-radio i morgenfladen fra 6-9. Faste værter med en fast struktur. Programmet ’Orientering’ var i virkeligheden det første fladeformat på kanalen. Det bliver nu mere flow-orienteret med faste værter og dobbelt værtsskab.
Faste værter og dobbelt værtsskab er også rygraden i den nye satsning ’P1 Eftermiddag’, som samler bredere kultur- og samfundsstof og bliver den tredje flow-orienterede flade i kanalens primetime.
Konsekvenserne af denne øgede flow-tænkning er, at nyhedsstoffet i højere grad integreres i programfladen – og at nogle af de længere radioaviser derfor er blevet kortere.
Er den forsigtige forandringspolitik så alene af det gode?
Nej, den er også et udtryk for, at kanalen udspringer af den gamle medie-tidsalder. Forudsætningen for en flow-radios succes er jo eksistentielt, at medieforbrugerne efterspørger dette flow. Så P1-lyttere må stadig lede efter flygtige svar på spørgsmålet: Hvordan vil kanalen agere på fremtidens medieforbruger, som er født ind i en tid, hvor man vælger selv og ikke går efter ”færdigretter” fra journalistbranchen? Den udvikling, som nærmest er ved at kvæle printmedier og truer de brede tv-kanaler.
Seniorgenerationen er stor og vokser. Så må P1 håbe på, at de yngre i fremtiden kan opdrages til noget, de ikke kender. Personligt tror jeg, at det vil kræve helt anderledes, kvantitativ flytning af ressourcer fra det analoge univers til det digitale. I den sammenhæng er de nye forandringer på P1 småkrusninger på et hav, hvor det endnu ikke er blæst op.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg vil ikke replicere på kommentarerne, - de er en god del af debatten og det her medies natur.
Om Niles Lindvig: Jeg har beskæftiget mig med hans flere steder på nettet og på min egen blog.
http://taxamand.dk/taxi-frihed-og-frisind-lindvig-og-1864/
Jeg synes fyringen er både svag og grov.
Svag, fordi den oser af gammel vrede på manden, men iklæder fyringen - bare en konsekvens af politikernes nedskæring og en følgende sparerunde. Grov, fordi vi superbrugere, vi ændringskonservative +60'ere kan høre med blotte ører og anvendt hjernekapacitet, at Lindvigs journalistik og analyser mangler, Det er eddermame groft og provokerende, når vi samtidigt er kendt som public service-forkæmpere til finger¨- nej, til neglespidserne og kommer til at kæmpe for offentlig mediefinansiering - licensfinansiering, som det hedder for tiden, lige til vores aske spredes for vinden eller mulder kirkegården . Og samtidigt kan iagttage en almindelig mainstream-flyden i DR.
Også på P1.
Også i den face liftede udgave af oktober 2014.
Jeg tror at nogle af kunderne i den DR-butik, føler sig pisset på!
Må osse tage afstand fra skulle være bange for ændringer. Mit fokus er fortsat, at jeg ønsker at lære noget nyt, når jeg hører radio, af mennesker med indsigt og dyb viden. Og jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er analogt eller digitalt. Det er hverken teknikken eller formen, men den indsigtsfulde beskrivelse og analyse jeg efterspørger. Jeg behøver heller ikke nogen konklusion, idet jeg ikke hører radio for at blive belært, men for at blive informeret, så jeg kan være en informeret borger.
Derfor har jeg stort set opgivet TV, der har udviklet sig til ekspertudtalelser fra ikke-eksperter af fx journalistisk baggrund.
Jeg bruger derfor strømafbrydelse som medieregulator, når det bliver sniksnak og ikke overvejelser over om det er flow eller ej.
Min adfærd er sandsynligvis aldersrelateret, og hvad så...
Vil godt anfægte den analyse, at "den traditionelle public service lytter klamrer sig til P1 alene i frygten for det ukendte" (fordi der iflg JG kun er lille forskel på public service og kommercielle medier). De folk, der diskuterer på facebook-profilen Mennesker og medier er overvejende den klassiske P1-lytter, og de klamrer sig på ingen måde, tvært imod er mange ved at søge over til andre medier end DR. Som jeg læser de fleste indlæg, handler det ikke om at være bange for det ukendte, men om at opleve, at grundlæggende public service og kvalitetskriterier er ved at blive udvandet. Journalisterne på f.eks. P1s Orientering må åbenbart ikke længere være eksperter på hver ders område, men skal være generalister, som indkalder eksterne eksperter til interviews. Journalistens grad af viden præger naturligvis de stillede spørgsmål og kan derfor risikere at begrænse den viden lytteren får om emnet. Så hellere en Niels Lindvig, der interviewer en anden ekspert af anden observans, end hans egen. Det kom der faktisk vældig gode ting ud af, den gang Orienterings format netop gik ud på, at Orienterings (ekspert)journalister interviewede eksterne eksperter. Det var flere eksperter ad gangen i studiet den gang, hvad der dog næppe er råd til i dag. Som jeg læser profilen på Mennesker og medier, er anfægtelsen over de nye P1-tiltag generelt, at programmerne bliver for hyggesnakkende og for lidt substantielle. De indlæg kommer nok i det væsentlige fra seniorgenerationen, som du skriver "er stor og vokser". Skal man lade denne store og voksende gruppe licensbetalere i stikken, mens man "i fremtiden opdrager de yngre til noget, de ikke kender" .. og flytter kvantitative ressourcer til det digitale univers? (Sidstnævnte vil næppe genere brugerne af Mennesker og mediers (digitale) facebook-gruppe). Eller må de finde sig i det de oplever som en udvanding og så gå andre steder hen, end P1, når de vil informeres og underholdes (god information kan jo godt være underholdende, uden at blive udvandet)? Jeg ved godt, JG, st du blot giver din analyse og ikke optræder som hverken DRs forsvarer eller det modsatte, en rolle jeg på ingen måde vil forsøge at lokke dig i.
Niels Lindvig er på mange måder indbegrebet af public service, og der er nu over 1200 underskrifter i protest mod hans fyring på http://www.skrivunder.net/niels_lindvig
Det såkaldte flow radio med faste værter er bestemt ikke nogen nyskabelse, og konceptet burde forlængst være afskaffet. Hør blot morgenfladen i P1 til skræk og advarsel. Jeg synes, vi forlængst har fået nok af småsnakkende, hinanden bekræftende radioværter, der kan forfladige alting. Vi kender dem også fra P4, Radio 24-7 og mange andre medier. Og apropos P1. Orientering har desværre også udviklet sig til et program jeg ikke gider lytte til mere. Det er alt for fyldt med journalister der (igen) snakker, det er blevet ufokuseret, og så er der for mange medarbejdere, der holder uinteressante og alt for lange "foredrag".