Analyse: Avisernes nyhedskæde svækket – 500 færre DJ-medlemmer

Landsdækkende og lokale aviser har ved udgangen af 2014 godt 500 færre ansatte DJ-medlemmer end i 2007. Det viser en analyse, som medieforsker Erik Nordahl Svendsen har foretaget for Journalisten. Klik selv rundt i tallene her

Landsdækkende og lokale aviser har ifølge et estimat ved udgangen af 2014 godt 500 færre ansatte DJ-medlemmer end i 2007. Det drejer sig blandt andet om journalister, redigerende, fotografer og layoutere – kort sagt folk, der arbejder et sted i avisernes nyhedskæde. Det viser en sammenligning af DJ’s lønstatistikker for årene.

Samtidig dykker tallet for DJ-medlemmer på nyhedsbureauerne i hele perioden 2007–2014.

Hvor de private aviser og nyhedsbureauerne altså samlet bløder stillinger i perioden, går det bedre med antallet af DJ-medlemmer på radio og tv, primært TV 2 og DR. Her ligger tallet ved udgangen af 2014 på niveau – en anelse over – tallet for 2007.

Samlet går det dermed i perioden 2007–2014 tilbage med antallet af DJ-medlemmer, der er ansat ved medierne med klassisk nyhedsformidling.

Allerede for to år siden råbte jeg vagt i gevær, da DJ’s lønstatistik viste, at der var forsvundet godt 500 DJ-medlemmer ved nyhedsmedierne samlet eller cirka 13 procent fra 2007 til 2012.

Omkring dykket i antallet af journalister slog jeg fast: ”Kerneproblemet er, at en ny nyhed kræver journalistisk indsats, og den er der mindre af.”

Problemet er i dag angiveligt ikke blevet alarmerende større – men heller ikke mindre.

Eller med andre ord: Hvis vi ser på den samlede bestand af DJ-medlemmer på nyhedsmedier og -bureauer, er det faldende frem til 2013, hvor det begynder at stige igen, fordi tv og radio ansætter. Men vi er langt fra det samlede 2007-niveau.

Godt 500 stillinger er altså væk i dag i de nyhedsproducerende medier.

Billedet er tegnet i oktober 2014, og der kan allerede være sket ændringer for eksempel ved nedskæringerne i DR i efteråret, hvor der blev nedlagt cirka 25 journaliststillinger, der altså ikke er med i tallene.

Flere detaljer ses i tabellen nedenfor.

Der er i 2014 som i 2012 stadigvæk cirka 3.500 DJ-medlemmer ved nyhedsmedier i bred forstand til at betjene os. Men det stabile resultat dækker over en fortsat tilbagegang for de private medier – det vil sige aviserne – både nationalt og lokalt, og en lille stigning for de offentlige – det vil sige radio og tv.

  • Private nationale nyhedsmedier – aviser – har i 2007-2014 mistet godt 300 journalister. Faldet siden 2012 er på godt 50.
  • Offentlige nationale nyhedsmedier – radio og tv – steg i 2014 til niveauet for 2007 – godt og vel endda.
  • Private lokale nyhedsmedier – aviser – dykker fortsat. Der er 20 færre i 2014 end i 2012, og godt 200 færre end i 2007.
  • Offentlige lokale nyhedsmedier – radio og tv – er steget med 10 siden 2012 og er næsten tilbage på 2007-niveauet.

På det nationale plan har Berlingske blødt 21 journalister på de to år, Jyllands-Posten har skåret 22, og Ritzau har mistet 8 af 67 stillinger, hvilket jo vil ramme bredt.

De to små nicheaviser med særlig støtteordning, Information og Kristeligt Dagblad, har hver ansat to nye journalister.

Fremgangen for de offentlige, nationale medier er sket for både DR (95 nye jobs, hvor seneste sparerunde altså ikke er med) og TV 2 (15 nye).

Kun Radio24syv har de samme 29 stillinger som to år tidligere, men den station er jo også på fast bevilling.

Selvstændige netmedier mærkes stadig kun i form af Altinget, som har udvidet fra 10 til 12 journalister. I denne forbindelse er det en svaghed, at DJ’s statistik kun viser tal for virksomheder med mindst fem ansatte medlemmer. Det er for at beskytte lønoplysningerne, hvilket er forståeligt, men det vil være oplysende bare at få antal ansatte journalister på de små nye medier, som blandt andet får chancen via den nye mediestøtte.

De lokale dagblade har i store træk stabiliseret de journalistiske kræfter efter den voldsomme tilbagegang fra 2007 til 2012.

Når gruppen mister 20 journalister, skyldes det, at Midtjyske Medier, den nye konstruktion af Århus Stiftstidende og de tidligere bergske blade, har nedlagt 19 stillinger. De Jysk-Fynske medier, den nye fusion, som stadig venter på sin godkendelse fra konkurrencemyndighederne, har til gengæld polstret sig med 10 nye journalister.

De offentlige regionale – radio og tv – er samlet vokset med 10 stillinger, men DR’s distrikter gik tilbage, hvorimod TV 2-regionerne voksede lidt. Nu har et nyt medieforlig i sommeren 2014 ført til nedskæringer på TV 2-regionerne, som sikkert ikke er med i tallene fra oktober, mens DR’s regioner eksplicit friholdes for nedskæringer i forliget.

Medieforliget med alle Folketingets partier – alle! – forholdt sig ikke til, at den lokale nyhedsformidling er alvorligt udfordret. Man pipper lidt om, at de regionale tv-stationer skal samarbejde mere med hinanden, men intet om forholdet til regional radio eller om de lokale dagblade, bortset fra det generelle, at DR og dagbladene forventes at finde ud af noget om internettet.

Der kunne skabes synergi ved at slå de regionale journalistiske ressourcer sammen på tværs af medier blandt andet for at udvikle den lokale journalistik på nettet, så der både blev kræfter til dybdeborende og finmasket servicejournalistik. Folketingets kulturudvalg havde annonceret en høring om kvaliteten i lokal nyhedsformidling. Den blev ikke til noget, høringen. Var emnet for udfordrende for politikerne?

Måske en ny optælling af vagthundenes flok i 2016 kan give inspiration til Mediaaftalen i 2018.

Erik Nordahl Svendsen er medieforsker

I en ny serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen. Dette er første artikel i serien.