search

Analyse af journalisters dødelighed

Kenneth Thue NielsenAmanuensis ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Kenneth Thue Nielsen

Amanuensis ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Databaseredaktør ved Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik (DICAR)

E-mail: thue@ps.au.dk

Web: www.ps.au.dk/thue

Nils Mulvad

Direktør for Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik (DICAR)

E-mail: nils.mulvad@dicar.dk

Web: www.dicar.dk

18. maj 2002

——————————————————————————–

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORMÅL
BEGRUNDELSE
MATERIALER OG METODER
VARIABLE
RESULTATER
Total-tal i perioden 1982-89
Fotografer
Redaktører
Journalister
Dagblade
TV-stationer
Analyse på bredere journalist-gruppe
DISKUSSIONER OG FORTOLKNING AF DATA
KONKLUSION
——————————————————————————–

FORMÅL
At undersøge dødeligheden blandt danske journalister.

BEGRUNDELSE
Det er en fornemmelse, at mange journalister dør tidligt. For ikke blot at se på de faktiske døde fra Journalistforbundets register er det nødvendigt at analyserer journalisternes dødsrate ud fra, hvor mange man ud fra samlede befolkningstal kunne forvente døde.

MATERIALER OG METODER
Undersøgelsen omfatter medlemmer af Dansk Journalistforbund. Identifikation af personer er sket ud fra medlemsregistret, som siden 1981 har været edb-baseret. I alt 15.677 personer er opført i registret i perioden frem til 1. marts 2002, hvor udtræk er foretaget.

Medlemsregistret indeholder oplysninger om cpr-nummer, stilling, dato for medlemskab for alle nuværende medlemmer, for andre udmeldelsestidspunkt, arbejdsplads, køn, postnummer og specialgruppe. På udtræksdagen var 3.854 personer udmeldte af forbundet, mens 11.833 stadig var medlemmer og altså i live. Oplysninger om evt. dødsdato og dødsårsag er trukket ud af Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister – i alt 842 af de DJ-udmeldte er registreret døde frem til udgangen af 1998.

Dødsårsager er i analysen opdelt i følgende seks kategorier: Andet, lungekræft, anden kræft, bronkitis, hjertekarsygdomme, selvmord.

Fra Statens Institut for Folkesundhed er oplyst generel dødelighed for mænd og kvinder i årene 1985 til 1998 fordelt i femårs-intervaller og køn. Her er data også fordelt efter de samme seks dødsårsager. Ud fra data fra Journalistforbundets medlemsregister kan fødselsdag og dermed evt. alder ved død beregnes. Herudfra kan dødeligheden for de forskellige aldersgrupper beregnes, ligesom der kan foretages andre fordelinger af data – en eventuel overdødelighed i forhold til landstal kan beregnes.

En række uidentificerede er opsporet og dødsdato er konstateret. To poster slettes på grund af manglende identifikation. Der analyseres ikke på de grupper, der har forladt journalistforbundet. I alt drejer de grupper sig om 2.927 personer, hvoraf 133 er konstateret døde ved udgangen af 1998. For disse grupper kendes ikke indmeldelsestidspunktet, hvorfor usikkerheden ved at lade dem indgå anses for stor. De kan forlade journalistfaget af to grunde. Enten fordi de er syge, eller fordi de er raske og går videre til nye fag. Set i forhold til antallet af døde i denne gruppe anses den sidste forklaring at være den dominerende.

I alt indgår således 12.738 personer i analysen, hvoraf de 763 er konstateret døde. Heraf kendes ikke dødsårsag for 54, hvorfor de får tildelt dødsårsagskoden 7 for ukendt. I selve analysen regnes de ind i den gruppe som døde af andre årsager.

For hvert år er der beregnet, hvor mange journalister og tidligere journalister der derefter indgår i analysen for det år. Ud fra den denne journalist-aldersfordeling udregnes forventet dødelighed af hver af de seks sygdomsgrupper og for hver aldersgruppe. Disse tal summeres i to perioder og sammenlignes med de faktiske dødsfald. For perioden 1982-89 er lands-dødelighed beregnet ud fra landsdata for 1985-89. For dødeligheden 1990-98 er lands-dødelighed beregnet ud fra landsdata for 1990-98.

Den standardiserede mortalitetsratio, SMR, beregnes som det observerede antal dødsfald/det forventede antal dødsfald. Størrelsen på denne fortæller om dødeligheden blandt journalister set i forhold til hele befolkningen. Hvis SMR har en værdi større end 1, er der tale om 'overdødelighed' blandt journalister. Har ratioen der imod en værdi mindre end 1, svarer dette til en 'underdødelighed' blandt journalister.

Der gennemføres desuden beregninger for mindre grupper – en hvor stillingskoden er journalist (kode1), redaktør (kode 2 og 8) eller fotograf (kode 3 og 4), en anden hvor arbejdsplads er et dagblad med mere end 14 journalistiske medarbejdere (2 i kodetabel – stillingskode) og en tredje, hvor arbejdsplads er en tv-station med mere end 14 journalistiske medarbejdere (1 i kodetabel).

Alle analyser er foretaget på et datasæt, hvor personoplysninger er anonymiserede.

Til sammenligning er også beregnet dødelighed for en anden population af journalister, hvor de udmeldte er sat til indmeldelsesdag til 1. januar 1980, således at de indgik i alle årene indtil konstateret død. Den metode kan være med til at undervurdere dødeligheden blandt journalister, især for de yngre årgange, hvad der da også viser sig i analysen.
Før denne analyse er slettet 608 poster. 498 er slettet, fordi udmeldelse er sket før personen er fyldt 30 år. 67 er slettet på grund af ukorrekt personnummer, 24 poster er slettet, fordi de i DJ's base er registreret døde før udgangen af 1998, mens de ikke er registreret i Sundhedsstyrelsens register. Herudover er 19 andre poster slettet, fordi der er uklarhed om både indmeldelse og udmeldelsestidspunkt. Tilbage i denne analyse er altså 15.069 personer, hvoraf 838 er registreret døde hos Sundhedsstyrelsen.

VARIABLE
Analyserne i det foreliggende materiale bygger på to datasæt. Det første datasæt omhandler dødelighed for hele landet og udgør analysernes sammenligningsgrundlag. Det andet datasæt handler specifikt om journalister og dødeligheden blandt disse. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke variable de enkelte datasæt indeholder:

Datasættet for hele landet (filnavn: lands_tal.sav): Variabelnavn Label
periode Opdeler datasættet i tre perioder (1985-1989, 1990-1994 og 1995-1998)
alder Angiver ialt 19 aldersgrupper. Værdien 0 svarer til aldersgruppen 0-4 år, værdien 5 svarer til aldersgruppen 5-9 år osv.
diag Angiver dødsårsagen i syv kategorier. 1 = Alt andet, 2 = Bronkitis, 3 = Hjerte- og karsygdomme, 4 = Selvmord, 5 = Lungecancer, 6 = Anden cancer og 7 = ukendt.
numberm Antallet af døde mænd/drenge
numberk Antallet af døde kvinder/piger
popm Populationen af mænd/drenge
popk Populationen af kvinder/piger
ratem Andelen af døde mænd/drenge pr. 100.000
ratek Andelen af døde kvinder/piger pr. 100.000

Datasættet for journalister (filnavn: journalisttal.sav): Variabelnavn Label
id Identifikationsnummer
stilling Personens stilling
spec_grp Personens stilling i grupper
postnr Postnummer
køn Køn
kryds Arbejdsplads
bopkom Bopælskommune
levetid Antal dage personen levede
leveaar Fødselsår
død_kode Dødsårsag i 6 kategorier
dødsår År for dødsfald
indmeld År for indmeldelse i Journalistforbundet
føds_år Fødselsår
leve_død Angiver om personen er levende eller død
Status Angiver om personen er 1) Medlem af Journalistforbundet, 2) Udmeldt af forbundet, 3) Slettet fra forbundets liste (f.eks. pga. manglende betaling) og 4) Personen er død

——————————————————————————–

RESULTATER

Total-tal i perioden 1982-89 Total-tal – 1982-89 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på sygdom for kvinder og mænd
Dødsårsag Antal døde mænd Antal døde kvinder Mænd Kvinder
Alt andet 96 14 1,80 1,99
Bronkitis 2
0,19 0,00
Hjerte- karsygdomme 95 5 0,95 0,61
Selvmord 17 6 1,64 3,31
Lungekræft 18 2 0,86 1,29
Anden kræft 55 12 1,24 1,42
Totaler 283 39 1,18 1,40
Totaler – forventet 239,39 27,9

Især springer selvmord i øjnene. Man skulle forvente, at der for mænd og kvinder var 12 selvmord, men faktisk var der 23 kendte selvmord i hele perioden. Samlet er der tale om, at dødeligheden er noget højere for mænd og væsentligt højere for kvinder, når alle dødsfald opspores, og man i undersøgelsesgruppen ikke medtager de grupper, der kun er inde i journalistfaget i en periode. I ovenstående tabel er der specielt total-tallene vi kan fortolke på idet tre af grupperne (bronkitis, selvmord og lungekræft) kun har få observationer.

Når gruppen af sygdomme 'alt andet' er så høj, skyldes det, at nogle dødsårsager ikke er identificeret og derefter lagt i denne gruppe.
——————————————————————————–
Total-tal – 1982-89 – faktiske dødeligheder og SMR opgjort på alder for kvinder og mænd
SMR SMR
alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder
20 til 24 år
0,00 0,00
25 til 29 år 3 2 1,69 4,26
30 til 34 år 9
1,77 0,00
35 til 39 år 13 1 1,76 0,60
40 til 44 år 14 2 1,51 0,78
45 til 49 år 18 1 1,78 0,36
50 til 54 år 16 7 1,19 2,90
55 til 59 år 25 5 1,15 1,99
60 til 64 år 42 4 1,30 1,51
65 til 69 år 33 1 0,94 0,38
70 til 74 år 32 4 1,02 1,95
75 til 79 år 37 5 1,13 2,42
80 til 84 år 23 3 0,96 1,97
85 til 89 år 15
1,12 0,00
90 år eller ældre 3 4 1,74 1,83
Total 283 39 1,18 1,40

 

En opgørelse på alder viser, at det især er de yngre og midaldrende mænd, der har en overdødelighed, mens overdødeligheden for kvinder især er hos de midaldrende og de ældre. Tallene for mænd i aldersgrupperne 45 til 84 er de mest sikre idet de er repræsenteret af et passende antal observationer. Tallene for kvinder i de enkelte alderskategorier skal fortolkes varsomt. Total-tallene for mænd og kvinder giver samme resultat som i tabellen ovenfor.
——————————————————————————–

Tallene for den næste periode – 1990-1998 viser et pænt fald i dødelighed ned meget tæt på tal for den almindelige befolkning. Total-tal – 1990-1990 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på alder for kvinder og mænd
SMR SMR
Mand Kvinde Mænd Kvinder
20 til 24 år 1 0,00 10,00

25 til 29 år 1
0,37 0,00
30 til 34 år 3 4 0,45 1,81
35 til 39 år 3 7 0,27 1,91
40 til 44 år 12 5 0,70 0,99
45 til 49 år 26 7 1,18 1,05
50 til 54 år 36 7 1,40 0,85
55 til 59 år 28 6 1,03 0,81
60 til 64 år 38 7 1,13 1,32
65 til 69 år 49 6 1,01 1,12
70 til 74 år 54 2 0,93 0,38
75 til 79 år 48 8 0,96 1,75
80 til 84 år 34 2 0,97 0,86
85 til 89 år 31 1 1,56 0,70
90 år eller ældre 4
0,83 0,00

367 63 1,01 1,07

 

Og her viser det sig også på sygdomsfordeling, at det især er selvmord, der er faldet: Total-tal – 1990-1998 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på dødsårsag for kvinder og mænd
Dødsårsag Mand Kvinde Mænd Kvinder
Alt andet 108 17 1,04 1,00
Bronkitis 10 1 0,62 0,43
Hjerte- karsygdomme 128 8 0,99 0,62
Selvmord 10 4 0,78 1,57
Lungekræft 16 7 0,54 1,51
Anden kræft 95 26 1,34 1,33

367 63 1,01 1,07

 

Tabellen viser bl.a., at for kvinderne er lungekræft nu steget, mens anden kræft ligger højt for begge grupper. I 1990'erne har der således været en kræft-overdødelighed blandt de kvindelige journalister. For denne konklusion gælder, at tallene for lungekræft er forbundet med stor usikkerhed, mens usikkerheden for gruppen af kvinder med 'anden kræft' ikke er stor. Det er dog værd at bemærke, at total-tallene for mænd og kvinder viser, at der ikke generelt set er nogen overdødelighed for journalister i 1990'erne.

Dog er det værd at pointere, at sammenligningsgrundlaget er hele befolkningen inklusive syge, handicappede og arbejdsløse, der normalt trækker dødeligheden op. For folk i arbejde burde dødeligheden ligge lidt lavere end for hele befolkningen.

Fotografer

Fotografer er analyseret i begge perioder. I alt indgår 1493 fotografer i denne analyse. I perioden fra 1982 til 1989 var overdødeligheden på 1,03 for hele gruppen med i alt 25 dødsfald. I perioden 1990 til 1998 var dødeligheden faldet til 0,8 med i alt 40 dødsfald. De enkelte sygdoms- og aldersgrupper repræsenteres af et meget lavt antal journalister, hvorfor vi ikke er gået ind i nærmere analyser af disse grupper.

Redaktører

Redaktører er analyseret i begge perioder. I alt indgår 1273 redaktører i denne analyse. I perioden fra 1982 til 1989 var overdødeligheden på 1,18 for hele gruppen med i alt 156 dødsfald. I perioden 1990 til 1998 var dødeligheden steget til 1,24 med i alt 151 dødsfald – 143 for mænd og 8 for kvinder. Det er altså især gruppen af mandlige redaktører, der har problemer i den periode. Tallene for aldersgrupperne 65-89 er forbundet med de mindste usikkerheder. Mandlige redaktører – 1990-98 – faktisk dødelighed og SMR
Faktiske dødsfald SMR
45 til 49 år 2 1,65
50 til 54 år 7 3,15
55 til 59 år 3 0,66
60 til 64 år 7 0,67
65 til 69 år 22 1,10
70 til 74 år 29 1,16
75 til 79 år 27 1,23
80 til 84 år 20 1,29
85 til 89 år 22 2,27
90 år eller ældre 4 1,66

143 1,25

 

Sammenligner vi de to perioder er overdødeligheden blandt mandlige redaktører steget fra 1,14 i perioden 1982-1989 til 1,25 i perioden 1990-1998 – en stigning i overdødeligheden på 11 % point.
——————————————————————————–

Journalister

Journalister er analyseret i begge perioder. I alt indgår 8.778 journalister i denne analyse Journalister – 1982-1989 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på alder for kvinder og mænd
Mand Kvinde SMR SMR

Mænd Kvinder
25 til 29 år 3 2 2,34 5,13
30 til 34 år 8
2,15 0,00
35 til 39 år 10 1 2,00 0,88
40 til 44 år 11 2 1,87 1,38
45 til 49 år 8
1,43 0,00
50 til 54 år 7 5 1,16 3,52
55 til 59 år 5 4 0,68 2,61
60 til 64 år 10 1 1,07 0,68
65 til 69 år 9 1 1,13 0,71
70 til 74 år 2 2 0,37 2,06
75 til 79 år 4
1,22 0,00
85 til 89 år 1
0,70 0,00

Total 78 18 1,25 1,41

Journalister – 1990-1998 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på alder for kvinder og mænd
SMR SMR

Mand Kvinde Mænd Kvinder

20 til 24 år 1 0,00 16,67

25 til 29 år 1
0,58 0,00
30 til 34 år 2 4 0,44 2,45
35 til 39 år 1 6 0,13 2,26
40 til 44 år 9 5 0,80 1,44
45 til 49 år 18 4 1,32 1,03
50 til 54 år 21 6 1,41 1,43
55 til 59 år 18 3 1,31 0,81
60 til 64 år 21 6 1,50 1,95
65 til 69 år 16 4 1,05 1,25
70 til 74 år 5 1 0,34 0,37
75 til 79 år 14 4 1,14 1,61
80 til 84 år 4
0,73 0,00
85 til 89 år 5 1 2,53 7,69

Total 135 45 1,03 1,37

I disse to grupper er det især den høje dødelighed blandt kvinder, der springer i øjnene, og især at der ikke sker et nævneværdigt fald fra 1980'erne til 1990'erne. For mændene viser en sammenligning af total-tallene for journalister, at overdødeligheden er faldet med 22% point, når vi sammenligner perioden 1990-98 med perioden fra 1982-1989.

For mændene i perioden 1990-1998 er alderskategorierne fra 45-64 år forbundet med de mindste usikkerheder. Det er på samme tid de grupper, hvor overdødeligheden blandt de mandlige journalister er blandt de største.

I det følgende går vi nærmere ind i dødsårsagen hos journalisterne. De to nedenstående tabeller viser således dødsårsagerne opgjort på kvinder og mænd i de to perioder, samt for hele perioden set over ét: Journalister – 1982-1989 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på dødsårsag for kvinder og mænd
Dødsårsag Antal døde Mænd Kvinder
Alt andet 33 1,66 0,89
Bronkitis 0 0,00 0,00
Hjerte- karsygdomme 21 1,00 0,00
Selvmord 16 1,90 5,36
Lungekræft 6 0,95 1,20
Anden kræft 20 1,07 1,84
Total 96 1,25 1,41

 

Tabellen viser, at tallene er beregnet på baggrund af et mindre antal journalister, hvorfor konklusionerne skal tages med forbehold. Det vi med sikkerhed kan sige ud fra tallene er, at der i perioden 1982-1989 for en generel betragtning er en overdødelighed blandt såvel mænd som kvinder, og at den er størst for kvinderne. Journalister – 1990-1998 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på dødsårsag for kvinder og mænd
Dødsårsag Antal døde Mænd Kvinder
Alt andet 52 0,85 1,54
Bronkitis 4 0,67 0,80
Hjerte- karsygdomme 45 1,03 0,60
Selvmord 9 0,84 1,89
Lungekræft 12 0,66 1,95
Anden kræft 58 1,61 1,54
Totaler 180 1,03 1,37

 

Tabellen viser igen, at tallene er beregnet på baggrund af et mindre antal journalister, hvorfor konklusionerne skal tages med forbehold. Tabellen viser, at dødeligheden er faldet for mandlige journalister, når vi sammenligner de to perioder, mens kvinderne ligger på stort set samme niveau i de to perioder. I 1990'erne er de mandlige journalisters dødelighed stort set den samme som i befolkningen generelt, mens kvinderne ligger højere. Det ser ud til, at der blandt de mandlige journalister er en relativt stor overdødelighed, når vi ser på 'anden kræft' – et forhold vi ikke kunne spore i tallene fra 1980'erne. Journalister – 1982-1998 – faktisk dødelighed og SMR opgjort på dødsårsag for kvinder og mænd
Dødsårsag Antal døde Mænd Kvinder
Alt andet 85 1,09 1,37
Bronkitis 4 0,47 0,61
Hjerte- karsygdomme 66 1,02 0,43
Selvmord 25 1,29 3,31
Lungekræft 18 0,76 1,77
Anden kræft 78 1,45 1,62
Totaler 276 1,10 1,38

 

Tabellen viser tal fra hele perioden 1982-1998 og giver således en vue ud over journalisternes dødelighed for en mere generel betragtning.

Dagblade

For ansatte på dagblade er kun analyseret for perioden 1990-98. I perioden fra 1982 til 1989 var gruppen for lille, og der indtraf i alt 25 dødsfald. I perioden 1990-98 døde 14 af kvinderne og 102 af mændene. For mændene var SMR 0,89, mens den for kvinderne var 0,90.

TV-stationer

For ansatte på TV-stationer er kun analyseret for perioden 1990-98. I perioden fra 1982 til 1989 var gruppen for lille, og der indtraf i alt 9 dødsfald. I perioden 1990-98 døde 10 af kvinderne og 41 af mændene. For mændene var SMR 0,95, mens den for kvinderne var 1,12. Det er dog så lille gruppe, at det er svært at slutte meget ud fra den dødelighed for kvinder. Man ville vente 8,9 dødsfald, mens der altså var 10 – det er et enkelt dødsfald, der er afgør det.

Analyse på bredere journalist-gruppe

Nedenfor i fire tabeller vises resultaterne af analyser på en bredere population, hvori også indgår de personer, der har forladt faget – se i indledningen for en nøjagtig beskrivelse af gruppen. I denne analyse er samtidig en række af de døde trukket ud, fordi de ikke kunne identificeres. Disse analyser er ikke så nøjagtige som de ovenfor bragte.

Nedenstående tabel viser dødeligheden blandt journalister opgjort på 15 alderskategorier, i perioden fra 1982-1989. Tabeller viser desuden en total for gruppen af journalister som helhed, set i forhold til hele befolkningen. Nederst i tabeller ses dødeligheden opgjort for hhv. mænd og kvinder.
——————————————————————————–

For perioden 1982 til 1989 fås dette resultat: Kategori Døde Forventet døde SMR
20 til 24 år 0 1,9 0,00
25 til 29 år 4 5,0 0,81
30 til 34 år 7 10,2 0,68
35 til 39 år 13 14,6 0,89
40 til 44 år 16 18,4 0,87
45 til 49 år 17 18,6 0,91
50 til 54 år 24 22,2 1,08
55 til 59 år 27 32,9 0,82
60 til 64 år 48 47,3 1,02
65 til 69 år 40 50,8 0,79
70 til 74 år 37 47,4 0,78
75 til 79 år 36 47,1 0,76
80 til 84 år 24 30,0 0,80
85 til 89 år 10 15,4 0,65
90 år eller ældre 4 3,2 1,26
Total 304 364,9 0,83
Mænd 266 323,8 0,82
Kvinder 38 41,0 0,93

——————————————————————————–

For perioden 1990 til 1998 fås dette resultat: Kategori Døde Forventet døde SMR
20 til 24 år 1 0,8 1,18
25 til 29 år 1 4,9 0,20
30 til 34 år 8 12,0 0,67
35 til 39 år 9 20,3 0,44
40 til 44 år 20 31,4 0,64
45 til 49 år 41 41,8 0,98
50 til 54 år 48 48,8 0,98
55 til 59 år 45 47,9 0,94
60 til 64 år 44 54,5 0,81
65 til 69 år 65 75,3 0,86
70 til 74 år 71 89,9 0,79
75 til 79 år 75 81,9 0,92
80 til 84 år 46 61,7 0,75
85 til 89 år 38 41,0 0,93
90 år eller ældre 11 15,2 0,72
Total 523 627,5 0,83
Mænd 437 540,2 0,81
Kvinder 86 87,3 0,99

 

I de to nedenstående tabeller er dødeligheden opgjort for seks forskellige sygdomstyper. Tabellerne er vist for henholdsvis mænd og kvinder.

Opgjort på sygdomstyper ser resultaterne således ud (for perioden 1990-1998): For mænd Døde Forventet døde SMR
Alt andet 122 154,14 0,79
Bronkitis 12 24,15 0,50
Hjerte- og karsygdomme 158 195,77 0,81
Selvmord 14 18,49 0,76
Lungecancer 21 42,98 0,49
Anden cancer 110 104,71 1,05

For kvinder Døde Forventet døde SMR
Alt andet 20 25,18 0,79
Bronkitis 4 3,37 1,19
Hjerte- og karsygdomme 14 21,50 0,65
Selvmord 5 3,38 1,48
Lungecancer 10 6,47 1,55
Anden cancer 33 27,36 1,21

 

DISKUSSIONER OG FORTOLKNING AF DATA

Det har været udbredt opfattelse blandt journalister, at kolleger levede i kort tid. Man så dødsannoncer og andet, og laver man en sammentælling af den gennemsnitlige alder ved død for de dødsfald, man faktisk har observeret, og som indgår i denne undersøgelse, når man meget lave tal, som kunne støtte oplevelsen af den hurtige død i et hurtigt fag med skarpe deadlines.

Men når man analyserer på hele faggruppen og sammenstiller dødstal med forventede dødstal, hvis man skulle følge landstal, så viser det sig, at der er en ganske lille overdødelighed. Eller sagt med andre ord, at journalister kan vente at leve en anelse kortere end gennemsnittet i befolkningen.

Der er dog ikke nogen markant overdødelighed eller andet, der kan bekræfte myten. Snarere er det udtryk for, at journalistfaget i høj grad er et ungt fag med kun få ældre medlemmer eller tidligere udøvere. Det store boom i faget er kommet fra 1970'erne. Derfor vil dødsfald i høj grad også indtræffe blandt de unge.

Laver man en bredere udvælgelse af journalister og inddrager dem, der har forladt faget, er dødeligheden en anelse under landsgennemsnittet.

Nogle vil måske tro, at det må gå op, så hvis der er underdødelighed i de unge år, så må der være overdødelighed senere. Men disse dødelighedstal beregnes ud fra den gruppe, der er tilbage. På den måde kan der være underdødelighed for alle aldersgruppe i en sådan særlig befolkningsgruppe.

Når vi ser på dødsårsager, træder der ligeledes nye og interessante resultater frem. For mændene gælder det, at der kun er overdødelighed inden for anden cancer (SMR på 1,34).Ser vi derimod på dødsårsager som lungecancer og bronkitis (med SMR på hhv. 0.62 og 0.54), er der tale om en klar underdødelighed blandt mandlige journalister, set i forhold til befolkningen som en helhed. Det kunne tyde på, at mandlige journalister ikke tæller så mange storrygere som den gennemsnitlige befolkning.

For kvinder er variationen knap så stor. Kvindelige journalisters dødelighed ligner i højere grad den kvindelige befolknings dødelighed, end det er tilfældet for mændene. Tallene viser, at den største overdødelighed blandt kvindelige journalister er at finde inden for selvmord og lungecancer (med en SMR på 1.51). Underdødeligheden er størst inden for bronkitis og hjerte og karsygdomme. Kvindelige journalister ser altså ud til at ryge mere end gennemsnittet af kvinder generelt. Når der alligevel ikke er høj bronkitis-dødelighed hænger det sammen med, at bronkitis-dødsfald for rygere normalt sker i en høj alder og så gamle er der kun få af de kvindelige journalister, der er nået at blive.

Analysen viser samtidig, at dødeligheden er faldet gennem analyseperioden, så den i dag er lige over gennemsnittet for den brede befolkning. Til gengæld udpeger den to grupper med særlige problemer, nemlig mandlige redaktører med en dødelighed i perioden 1990-1998 på 1,24 og de kvindelige medlemmer af forbundet, der som stillingskategori er opgjort som journalister. Det er analyseret ud af en gruppe på godt 1.500 kvinder. De har en stor dødelighed i begge perioder og således i sidste periode ligger den stadig på 1,37.

Forsøg på at se, om journalist-dødeligheden er koncentreret hos dagblade eller TV-stationer, udpeger ikke særlige problemer. Kun stillingskategorien journalist giver den høje dødelighed.

I den videnskabelige litteratur er der rapporteret om meget få undersøgelser af relevans for emnet om journalisters dødelighed. W.E. Morton nævner i en generel analyse af dødsfald efter brystkræft, at blandt andre forfattere og journalister har en højere – men ikke signifikant større – risiko for at dø af brystkræft. Det skete i J. Occup. Environ Med 1995 Mar; 37 (3): 328-35 "Major differencies in breast cancer risks among occupations."

Den observation støttes af, at det i denne undersøgelse især er i gruppen anden kræft, hvor kvinderne har høj overdødelighed.

KONKLUSION

Dødeligheden for journalister falder fra 1980'erne til 1990'erne, hvor dødelighed for mandlige medlemmer af journalistforbundet er 1,01 og kvindelige medlemmer på 1,07 – altså en marginal overdødelighed i forhold til resten af befolkningen.

En nøjere analyse på stillingskategorier viser, at det især er mandlige redaktører i 1990'erne, der har en høj dødelighed samt kvindelige medlemmer af Journalistforbundet, der er noteret med stillingsbetegnelsen journalister. Her er dødeligheden 1,37 i 1990'erne.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen