Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:21 27.07.2021 Esben Christensen

Amnesty: Hongkong nærmer sig et farvel til ytringsfrihed

En skelsættende dom i Hongkong kan være begyndelsen på enden for ytringsfrihed i den særlige kinesiske region.

Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty.

Udmeldingen kommer, efter at 24-årige Tong Ying-kit tirsdag blev kendt skyldig i terrorisme og opfordring til løsrivelse efter en ny sikkerhedslov.

“Dommen mod Tong Ying-kit markerer et væsentligt og ildevarslende øjeblik for menneskerettigheder i Hongkong. Dagens afgørelse understreger det alvorlige faktum, at det nu officielt er en forbrydelse af udtrykke bestemte politiske holdninger,” siger Amnesty Internationals regionale direktør i Asien, Yamini Mishra.

Tirsdagens dom tog udgangspunkt i flaget, som ifølge anklagerne opfordrede til, at Hongkong skulle løsrive sig fra Kina.

“At dømme Tong Ying-kit for løsrivelse for at fremvise et flag med et politisk budskab er i strid med folkeretten,” lyder det fra Amnesty.

“Det her føles som begyndelsen på enden på ytringsfrihed i Hongkong.”

SENESTE NYT

Flere nyheder