Magasinet U.S. News & World Report dropper printudgaven fra nytår.
Det amerikanske blad, som er ejet af New York Daily News, kan fremover kun læses på nettet og i specielle tilfælde på print. Den beslutning er blevet taget efter flere års krise.
Tidligere udkom bladet hver uge, det blev lavet om til hver anden uge. Og for to år siden begyndte man at udgive magasinet en gang om måneden. Det skriver Guardian.co.uk.
På et enkelt år har U.S. News & World Report mistet knap en halv million læsere ifølge Magazine Publishers of America og er gået ned på 1,269,260 fra 1,721,377 læsere.
Det andet amerikanske nyhedsmagasin TIME lider også under en faldende læserskare. TIME mistede 34,9% af sit salg i aviskioskerne i første halvår af 2009 og 30% i sidste halvår af 2009.
I går offentliggjorde Ugebrevet A4, at også de stopper med at sende artiklerne i trykken og udelukkende satser på webben.
Forleden satte en fremtidsforsker i øvrigt dato på avisernes forsvinden – herunder de danske.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Øv, jeg abonnerede på papirudgaven af U.S. News & World Report i seks år fra omkring 1999 og frem til 2006. Det var det eneste af de tre amerikanske newsweeklies, der udkom med den eksakt samme udgave til abonnenter i Danmark som i USA (TIME Magazine og Newsweek udkommer i en tynd, ikke-amerikansk udgave udenfor USA).
Jeg prøvede så i et par år med et elektonisk Zinio abonnement på U.S. News & World Report, men droppede det siden. Da jeg så tidligere i år fik en iPad, så loggede jeg på Zinio på iPaden og købte nogle magasintitler - and lo and behold om ikke også de gange numre fra mit U.S. News & World Report abonnement i 2006 og 2007 var klar til download på iPaden gratis... Selv om det er old news, så er det da en meget fed feature.
I 1990erne kunne man også abonnere på TIME Magazine U.S. Edition i Danmark; jeg betalte vel det tredobbelte for at modtage en gul, amerikansk manila envelope på Gammel Kongevej med fem ugers forsinkelse på TIME Magazine, men jeg fik den amerikanske udgave, som jeg ønskede. Det trick kan man ikke længere lige meget hvor mange penge, man tilbyder at ville betale for et sådant abonnement på TIME Magazine U.S. Edition. Ellers skal man lave noget ShopUSA fikumdik og få det videresendt fra en amerikansk adresse.
Eller man kan lægge $4.99 hver fredag i Apple App Store og få det nyeste nummer af TIME Magazine U.S. Edition på sin iPad.