search

Alvorligt talt

SKALA. Nogen skulle tage at opfinde en skala, man kan måle alvor med.Så kunne vi nemlig få meningsfulde svar på mange (tv-)journalisters nye yndlingsspørgsmål: 'Hvor alvorligt er det her?' Så kunne de kloge kilder svare: 'En 17'er, vil jeg tro. Men hvis ikke udviklingen snart tager sig sammen, så kan vi godt ende omkring 40.'

SKALA. Nogen skulle tage at opfinde en skala, man kan måle alvor med.

Så kunne vi nemlig få meningsfulde svar på mange (tv-)journalisters nye yndlingsspørgsmål: 'Hvor alvorligt er det her?' Så kunne de kloge kilder svare: 'En 17'er, vil jeg tro. Men hvis ikke udviklingen snart tager sig sammen, så kan vi godt ende omkring 40.'

I dag får vi bare hver gang det samme svar: 'Det er alvorligt!', og det er både irrelevant og intetsigende. For det er jo altid alvorlige sager, der genererer den slags spørgsmål, men det hele kan da ikke være lige slemt.

Tænk, hvis vi heller ikke havde skalaer for sådan noget som temperatur, penge og tid. Så ville det lyde sådan her: 'Hvor varmt er der lige nu på Sicilien?' Der er varmt! 'Hvor dyrt er det her?' Det er dyrt! 'Hvor længe er det siden, en minister sidst fik en næse?' Det er længe siden! Det er der jo ikke meget brugbar information i.

Mens vi venter på den nyttige alvorsskala, vil jeg stilfærdigt foreslå lidt alternative formuleringer:

'Hvad er de mulige konsekvenser af det her?' Eller den mere ligefremme: 'Hvad kan der ske ved det?' Og de mere præcise: 'Hvad er det værste, der kan ske?', 'Hvad er det mest sandsynlige?' Endnu mere præcist: 'Hvor varmt eller dyrt kan det blive?', 'Hvor længe kan det vare?'

Det ville være at tage interviewerrollen alvorligt. Hvor alvorligt? Sådan ret alvorligt. Så alvorligt, som den fortjener.

– Lars Bjerg, lektor, Journalisthøjskolen

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen