Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:41 01.06.2022 Anna Sol Jørgensen

Alvorlig kritik af 3F: Fagblad med medlems nye navn blev sendt til voldelig ekskæreste

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af 3F Østfyn for ikke at have passet godt nok på et af sine medlemmers oplysninger.

Det skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse.

Sagen drejer sig om et medlem af 3F Østfyn, der ændrede navn og adresse efter at være flyttet fra sin voldelige ekskæreste. Medlemmet fik samtidig adressebeskyttelse i CPR-registret. Når man får adressebeskyttelse, skal ens adresse indtastes manuelt i systemer, da den ikke længere fremgår i CPR-registret.

3F Østfyn kontaktede medlemmet for at få opdateret vedkommendes navn og adresse i systemet, men ved en menneskelig fejl blev adressen ikke opdateret.

Fejlen fik den konsekvens, at 3F’s fagblad med medlemmets ændrede navn blev sendt til ekskærestens adresse.

På den baggrund udtaler Datatilsynet alvorlig kritik af 3F Østfyns system. Blandt andet bliver det kritiseret, at 3F ikke havde taget ’ethvert rimeligt skridt for at sikre, at medlemmets oplysninger var korrekte’.

SENESTE NYT

Flere nyheder