search

Altmuligjournalister eller alt muligt for journalister?

 

 

Ciara Ryan fra virksomheden CCI, der leverer software til aviser verden over, tror på mediekonvergensen. Som led i et research-projekt har CCI netop talt med 60 redaktioner i USA og Europa.

Om sminke og en hårbørste i fremtiden betragtes som ganske almindelige arbejdsredskaber for en avisskribent, kommer nok an på den enkelte journalists forfængelighed.

Der er dog ikke noget forfængeligt ved mange medievirksomheders planer om at styrke forretningen ved at få deres aviser, fjernsynskanaler, radiostationer og, ja, medarbejdere til at blive »konvergente« ved hjælp af samarbejde på tværs af medierne, hvad angår planlægning, historier, viden og personer.

Det er ofte topchefer, konsulenter og andre ivrige slipsefyre, der ikke nødvendigvis bliver nostalgiske over duften af blæk, som mest synligt vifter med konvergensflaget.

Og det kan nemlig gøre nogle journalister nervøse for, hvordan deres arbejdsgange og jobs vil blive påvirket (læs: truet) i en fager, ny, konvergent medieverden.

Men frem for at tvinge folk til at være altmuligjournalister er der meget, der tyder på, at konvergens lige så vel kan tilbyde alt muligt til journalister.

Et fingerpeg om, hvordan en redaktionel hverdag kommer til at se ud i en mediekonvergent fremtid, fås fra mediegrupper, hvor der allerede er indgået samarbejde på tværs af medierne.

Hårbørsten bliver sikkert taget frem, når reportere på avisen Tampa Tribune i Florida stiller sig op foran kameraet for selv at udsende deres egen avishistorie på søster tv-kanalen WFLA. Og dette tværmediale samarbejde er ikke ensrettet – WFLA journalister spidser blyanten, når de vil uddybe deres historier i avisen.

Mindre kan dog også gøre det. Som en del af et omfattende research-projekt har CCI Europe, der leverer software til avisernes redaktioner, produktions- og annonceafdelinger over hele verden, talt med flere hundrede redaktionelle medarbejdere på mere end 60 redaktioner i USA og Europa. Og det er helt klart ikke kun cheferne, der kan se både mulighederne i og behovet for at samarbejde på nye måder.

En vis frustration udtrykkes af mange redaktionelle medarbejdere, der mener, at deres arbejde er vanskeliggjort pga. mangel på information om, hvad der egentlig sker i deres egen redaktion.

Nye teknologiske muligheder og nye forretningskrav er ved at åbne op for viden og information i og på tværs af redaktioner. Der kræves dog noget for noget. En arbejdskultur, hvor udgangspunktet er, at alt er hemmeligt, og alt holdes adskilt (selv om det ikke drejer sig om Watergate eller Farumgate), indebærer begrænsede muligheder for både arbejdsgiverne og medarbejderne.

En avisfotograf, der tager både stills og videofilm egnet til internettet, vinder et bredere publikum, når billedet bruges i avisen, mens filmen bidrager til en online multimedia-præsentation.

En internetredaktør, der kan følge med i den trykte avis' nyhedsplanlægning, har mulighed for at planlægge internetspecifik dækning frem for bare at genbruge historien, når den endelig smides over produktionshegnet i sidste øjeblik.

En reporter, der kan slå op i en fælles kildeliste eller søge i systemet for at tjekke, om der er andre, der arbejder på en lignende historie, spares for dobbeltarbejde.

Adgang til intern viden giver muligheder for at skabe ad hoc nyhedshold. En grafiker, en fotograf og en reporter kan sættes sammen tidligere i nyhedsprocessen. Også virtuelt, hvis de ikke arbejder lige ved siden af hinanden.

Et sådant samarbejde giver bedre muligheder for at brainstorme, at dele baggrundsinformation og at fokusere på historien som en helhed – bedre, end hvis enkelte personer arbejder isoleret.

Journalister vil dermed opfordres til at fokusere på historien, frem for, hvilket medium den skal udgives i. Og de vil opfordres til ikke altid at betragte søsterredaktioner som »fjender«.

Sund fornuft vil spille en væsentlig rolle i denne konvergente fremtid. Tværmedialt samarbejde kan foregå efter aftale, der er altid brug for specialister, og Deep Throats telefonnummer vil aldrig findes i en fælleskildeliste.

De første erfaringer viser, at det bedst vil lykkes der, hvor redaktionelle ledere fører an med et godt eksempel, hvor teknologi gør det lettere, og hvor journalister tilbydes træning efter behov. Og hvor ingen tvinges til at stå foran web- eller tv-kameraer. Heller ikke selv om sminke bliver et frynsegode.

* Ciara Ryan fra CCI Market Research arbejdede i 10 år som skrivende, tv- og radiojournalist i Irland. Hun arbejder med CCI Europes redaktionelle løsning, CCI NewsGate, der udvikles i samarbejde med USA Today og Aftenposten i Norge.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen