Altinget og Mandag Morgen sælger Grønbechs Hotel i Allinge for 14,5 millioner kroner.
Det skriver Bornholms Tidende.
Rasmus Nielsen, der er udgiver af Altinget og Mandag Morgen, købte i 2014 hotellet, som led i en strategi, hvor man blandt andet ville bruge Grønbechs Hotel som samlingspunkt for den politiske samtale under Folkemødet og generelt. Hotellet har sidenhen også fungeret som konferencehotel og restaurant.
I dag lød det fra Christoph Nørgaard, der er koncernchef for Alrow Media, der ejer Altinget og Mandag Morgen, at man ”ikke er en virksomhed, der driver hoteller”.