Danmark bør få et nyt medieindeks, der måler, hvor stor en bid af markedet, de statslige medier sidder på. Det mener Altingets chef Rasmus Nielsen. Formålet er at begrænse statens magt over medierne."Indfør nyt medieindeks for stats- og private medier."

Under den overskrift retter Altingets udgiver Rasmus Nielsen i SDU-netmediet Ahaheder.dk en bredside mod de statslige mediers stærke position i det danske mediemarked.

Han mener, at statsstøtten til medierne bør bredes ud, så mange flere penge lander i lommerne på private aktører. Altinget.dk drives selv uden at få mediestøtte. Endnu, i hvert fald.

Derfor kritiserer han også det nye medieforlig, som han mener er landet "i to hastigheder", fordi licensmediernes pengepose er forhandlet på plads og lukket i, inden støtten til aviser og netmedier nu skal på forhandlingsbordet.

"Vi private medieaktører havde ønsket, at de statslige medier blev forhandlet i samme ombæring som deres private konkurrenter. Branchen skal ses i sammenhæng. For det er jo sådan, det er: I dag konkurrerer alle medier på de samme platforme," skriver han.

De private medier vs statslige medier 

Rasmus Nielsen mener principielt, at mediestøtten bør afskaffes helt. Men hvis det ikke sker, håber han på, at flere støttekroner vil tilfalde private medier som hans eget. Han forudser en ny alliance mellem aviserne og netmedierne – imod de statslige medier.

"De statslige medier, eller skulle vi direkte kalde dem politikernes egne medier, pumpes i disse år op med ekstra penge, ekstra millioner, mens der bliver reelt småpenge som de gamle distributionsmidler tilbage til slåskampen mellem de private medier, læs dagbladene, de fritstående netmedier mv. Men vi vil ikke lade os besnære. Helt som forudset oplever jeg, at dagbladene og de fritstående netmedier får flere og flere sammenfaldende interesser," lyder det.

For at overvåge, hvor stor en del af mediemarkedet, de statslige medier faktisk sidder på, mener Rasmus Nielsen, at Danmark bør få et nyt medieindeks.

"Hvor meget omsætter de to hovedgrupper i forhold til hinanden, og hvordan er udviklingen? Uden at have regnet på det, vil jeg hævde, at de statslige medier siden 1980erne har vundet markant ind på de private. Hvad synes du? Hvor meget må de statslige medier fylde i forhold til de private? En tredjedel, en fjerdedel, for du mener da ikke, at landet og demokratioplysningen har godt af, at statens egne kanaler fylder det halve eller lige frem mere end uafhængige, private medier?" spørger han hos Ahaheder.dk.