Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:44 01.03.2022 Anna Sol Jørgensen

Altinget lancerer flere nichemedier i Norge

Mediekoncernen Alrow Media, der står bag Altinget, er godt i gang med at blive det største politiske medie i Norden og fortsætter i den retning med flere kommende medier i Norge.

Altinget lancerer inden udgangen af 2022 altinget.no, der skal levere nyheder og norsk politik, samtidig med at der bliver lanceret en håndfuld nichemedier, skriver Altinget i en pressemeddelelse.

”Vi har i mange år haft drømmen om at åbne et politisk medie i Norge, nøjagtig som vi har gjort i Danmark og Sverige. Trods alle forskelle minder de tre lande meget om hinanden, og vi er sikre på, at der også i Norge er et marked for et seriøst, uafhængigt og politisk neutralt medie, der dækker politik i dybden,” siger bestyrelsesformand i Alrow Media Rasmus Nielsen i pressemeddelelsen.

Det norske datterselskab er blevet oprettet, og nu er Altinget i gang med de praktiske forberedelser, heriblandt at finde de rigtige folk til både redaktionelle poster og ledelsesroller.

”Det regner vi med at kunne melde ud inden længe,” siger Christoph Nørgaard, administrerende direktør i Altinget, i pressemeddelelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder