Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:21 10.10.2022 Jakob Albrecht

Altinget er havnet midt i norsk sprogstrid

Altinget er havnet midt i norsk sprogstrid

I sidste uge åbnede Altinget en redaktion i Oslo, der skal udgive fem nye nichemedier i Norge inden for stofområder som sundhed, EU og energi/klima.

Men nu er Altinget havnet i en sprogstrid, fordi Altinget kun skriver på bokmål og ikke på nynorsk. Det skriver Journalisten.no.

Peder Lofnes Hauge fra Noregs Mållag, der arbejder for at fremme brugen af nynorsk, udtrykker skuffelse over Altingets sprogpolitik, når ”trenden i de store landsdækkende dagblade har været at give plads til nynorsk”.

Han peger på, at der i dag er 600.000 nordmænd, som foretrækker at læse på nynorsk.

Chefredaktør på Altinget i Norge Veslemøy Østrem afviser kritikken. Altinget har ikke noget forbud mod nynorsk, forklarer hun.

”Vi har valgt at bruge bokmål som sprognorm på nyhedsplads, men det er muligt at skrive nynorsk i opinionsstof, kommentarer og i andre sager, hvor det er naturligt,” skriver Veslemøy Østrem i en mail til Journalisten.no

Altinget er ejet af danske Alrow Media og har kun vært i drift som norsk avis i en uge.

SENESTE NYT

Flere nyheder